I 2010 rettede Statens Museum for Kunst henvendelse til PVC Informationsrådet for at høre om mulighederne for et projektsamarbejde. Museet var interesseret i at undersøge mulighederne for hvordan industriens eksperter kan bidrage med et løsning på, hvordan kunstværker i plast kan bevares for eftertiden og for at finde ud af om den viden som museernes konservatorer er i besiddelse af kan være til gavn for industrien.

PRIMI-projektets overordnede formål var at åbne nye veje til vækst og innovation i både plastindustrien og kunst- og museumsverden. Projektet søger at bygge bro mellem de humanistiske videnskaber og naturvidenskaben og er et partnerskab mellem plastindustrien.

PRIMI-projektet tæller ud over Statens Museum for Kunst deltagere fra Nationalmuseet, Danmarks Tekniske Universitet, PVC Informationsrådet og Papyro-Tex. På kunstnersiden deltager Claus Carstensen, Bjørn Poulsen og Søren Dahlgaard. Designområdet varetages af Christian Flindt og Bodil Jerichau. Innovationskonsulentrollen har Lars Lundbye fra Blå Himmel.

Bogen om PRIMI

Interview med idémanden bag PRIMI

Lars Lundbye, innovationskonsulent og ejer af Blå Himmel, fortæller om baggrunden for PRIMI. Se ham bl.a. fortælle hvordan det lykkedes at skabe et utraditionelt samarbejde mellem kunstverdenen og plastindustrien.