Polyvinylklorid, også kendt som PVC eller vinyl, er i modsætning til alle andre plasttyper hovedsageligt lavet af klor udvundet fra almindeligt bordsalt. Det høje klorindhold gør PVC særdeles ressourceeffektivt, og betyder at polymeren kræver primær energi i fremstillingen end plasttyper som PE, PP, PET og PS, som udelukkende laves af olie. Kloren er samtidig med til at skabe stærke polymerkæder, der er meget stabile og kan holde til at blive varmet op og forarbejdet flere gange. PVC kan derfor, afhængigt af produktet, genanvendes mekanisk op til 10 gange uden at de tekniske egenskaber forringes. PVC er desuden plasttypen med den længste historik for genanvendelse og har en genanvendelsesprocent over gennemsnittet.
Emissioner fra forbrænding håndteres sikkert
Klor i PVC og andre kilder som saltholdigt madaffald giver dog en udfordring, når det forbrændes. For ikke at danne saltsyre, der bidrager til syreregn, hvilket tidligere var et stort problem i Europa, skal kloren neutraliseres. Dette sker i det såkaldte røggasrensningssystem, som er påbudt alle forbrændingsanlæg i EU. Udover syregasser renses røgen for støvpartikler, NOx, SO2, dioxin, cadmium, kviksølv og flere andre metaller. Sammen med det øvrige affald bidrager PVC til røggasrensningsprodukter eller røggasaffald, som typisk udgør omkring 5% af vægten af affaldet. Ifølge Miljøstyrelsen er PVC'ens andel af røggasaffaldet mindre end 5%.
Røggasaffald klassificeres som farligt affald og sendes derfor til nyttiggørelse i særlige deponier i udlandet. Enten i Norge, hvor det neutraliserer diverse syreholdigt affald, eller som fyldmateriale i udtjente tyske saltminer, hvor det erstatter grus. Dansk udviklet teknologi kan nu nyttiggøre restprodukterne, så deponi som farligt affald undgås. Læs mere.
Ifølge EU's kemikalieagentur ECHA kan europæiske forbrændingsanlæg modtage affald med op til 2% PVC uden at der opstår problemer med røgrensning eller korrosion, hvilket også kan opstå hvis klorindholdet er for højt eller forbrændingskedlerne er lavet af stål af lav kvalitet.
Forbrænding af ikke-genanvendeligt PVC foretrækkes i Norden – bortset fra Danmark
Selvom PVC-affald ikke er et problem i dagens forbrændingsanlæg, såfremt det doseres korrekt, har de danske myndigheder i mange år anset forbrænding af PVC som et alvorligt miljøproblem.
Affaldsbekendtgørelsen kræver derfor, at genanvendeligt PVC-affald indsamles til genanvendelse, og at det indsamlede ikke-genanvendelige PVC-affald deponeres. I praksis betyder det, at hård PVC skal indsamles til genanvendelse, mens blød PVC typisk anses som ikke-genanvendeligt af kommunerne og anvises til deponi.
Danmark står imidlertid alene med dette synspunkt, der også er i strid med affaldshierarkiet. Rapporten PVC waste treatment in the Nordic countries fra Nordisk Ministerråd viser, at de andre nordiske lande har fundet det miljømæssigt forsvarligt at forbrænde ikke-genanvendeligt PVC-affald med energiudnyttelse.
PVC og dioxin - hvad er op og ned?
Tidligere var affaldsforbrænding af klorholdigt affald den største kilde til forurening med dioxin, men her har indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen under Direktivet om industrielle emissioner ført til at udslippene ifølge Miljøstyrelsen er faldet med 94% siden starten af 1990'erne. I samme periode er mængden af forbrændt affald fordoblet.
Hvor PVC-forbrænding tidligere blev anset som en kilde til dioxin, er det ifølge EU's kemikalieagentur ECHA meget tvivlsomt om PVC-affaldet i dag overhovedet har en rolle at spille. Ifølge ECHA afhænger dannelsen af dioxiner og andre uønskede emissioner af ovntype, driftsbetingelser og røgrensningssystemer. Der er heller ikke et proportionelt forhold mellem hvor meget klor, der findes i affaldet, og mængden af dioxin, der dannes.
Med andre ord er de små mængder klor, der fx findes i saltholdigt madaffald, rigeligt til at dioxin kan dannes ved uhensigtsmæssig forbrænding. Tilføjelsen af de mængder PVC, der forekommer i affald, har ingen eller kun meget ringe betydning. Man kan heller ikke opnå en reduktion af dioxindannelsen ved at fjerne PVC fra affaldet.
Miljøstyrelsen: Brændefyring største dioxinkilde i dag
I dag er det ifølge Miljøstyrelsen røgen fra fyring med træ i private husholdninger der er den største nationale kilde til dioxinforurening. Træfyring står nu for 40% af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde, i det brande i bygninger, biler og lossepladser står for 28% af det samlede danske udslip.
Dansk teknologi forvandler restprodukter til ressourcer
For at undgå restprodukter fra forbrænding af PVC og andet affald har man længe forsket i at genanvende eller minimere restprodukterne. Det er nu lykkedes. Den danske HaloSep-teknologi, som er udviklet af ingeniør Erik Rasmussen, kan udtrække tungmetaller såsom zink fra røggasaffaldet. Metallerne bliver genanvendt i nye produkter.
Slutprodukterne fra processen er vejsalt, saltvand og renset aske, som kan deponeres lokalt eller anvendes i beton. HaloSep har kørt som fuldskalaforsøg på Vestforbrænding i Glostrup siden 2021 og kan installeres på både nye og eksisterende anlæg. HaloSep er støttet med midler fra EU's Life-program, og har tidligere fået finansiering fra VinylPlus.
Fordele ved HaloSep
PVC-industrien bidrager til den cirkulære økonomi
Genanvendelse af PVC og anden plast er at foretrække, da man herved udnytter ressourcerne bedst muligt. Både i Europa og Danmark gøres der meget for at øge genanvendelsesmængderne af PVC. Gennem VinylPlus®-programmet genanvendes der hvert år over 800.000 tons PVC-affald i Europa, med et mål om 900.000 tons per år i 2025 og 1 million tons i 2030.
I Danmark sikrer WUPPI-ordningen at det hårde PVC-affald fra byggeriet – som er der hvor størsteparten af PVC'en bruges – kan indsamles til genanvendelse. WUPPI er med til at gøre PVC til den suverænt mest indsamlede byggeplast i Danmark ifølge DTU.
Læs mere
Læs mere om de problematikker, som knytter sig til PVC-forbrænding.
Problemet med PVC i affaldsforbrændingen er nu løst
PVC bidrager med mindre end 5% af de restprodukter, der hidtil er blevet kørt på dyre deponier for særligt farligt affald i udlandet. Restprodukterne kan nu blive nyttiggjort. Processen hedder HaloSep og er udviklet i Danmark med finansiel støtte fra bl.a. den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus og EU.
PVC i affaldsforbrændingen
I dette notat skriver ekspert i affaldsforbrænding Ole Hjelmar om hvilken betydning det har PVC havner i affaldsforbrændingen. Notatet er skrevet i 2002, så de forskellige mængder kan være ændret, men udregningerne for hvilken betydning PVC har holder fortsat.
Hvordan regulering og innovation har elimineret dioxinemissioner fra PVC-produktion og affaldsforbrænding
I denne rapport gennemgåes 200 videnskabelige studier om PVC og dioxiner. Den overordnede konklusion er, at PVC ikke udgør noget problem i moderne forbrændingsanlæg. Ligeledes konkluderes det, at den europæiske PVC-industri står for ubetydelige 0,1 % af de totale dioxiner der opstår ved industriel produktion. Dioxionemissionerne er i øvrigt generelt faldet dramatisk de seneste årtier grundet regulering og innovation. Det eneste tilbagestående spørgsmål i forbindelse med PVC og dioxiner er ulovlig ukontrolleret afbrænding af affald.
Hvordan syregasser fra forbrænding af PVC-affald neutraliseres
Ifølge EU's affaldshierarki bør ikke-genanvendeligt PVC-affald forbrændes, så energien fra plasten udnyttes. Som alt andet affald der indeholder klor, fx madrester, danner PVC saltsyre (HCl) ved forbrænding. På moderne forbrændingsanlæg sikrer røggasrensningsteknologi, at saltsyren ikke udsendes i atmosfæren.