Over 90% af de kemikalier der går under fællesbetegnelsen blødgørere, bruges i blød PVC. Blødgørere er farveløse og lugtfri væsker, som tilsættes PVC-råvaren når man ønsker at producere PVC-produkter der kræver blødhed og fleksbilitet. Der tilsættes eksempelvis blødgørere til PVC-produkter såsom medicinsk udstyr, gulve, kabler, tøj, sko mv.

På verdensplan forbruges godt 6 millioner tons blødgørere årligt, og i Europa er forbruget omkring 1,2 millioner tons.

Ftalater er de mest anvendte blødgørere

De såkaldte ftalater (også kendt som phthalater) udgør langt den største gruppe af blødgørere. Ftalaterne opdeles normalt i to grupper. Lavmolekylære ftalater, som er klassificeret, og højmolekylære, ikke-klassificerede ftalater. De klassificerede ftalater kræver autorisation i den europæiske kemikalieforordning REACH. Det vil sige at disse kemikalier ikke bør anvendes hvis der findes egnede alternativer.

I Europa er der de senere år sket et markant skred. Ftalatforbruget er nu stærkt domineret af de højmolekylære ftalater. Næsten 2/3 af blødgørerforbruget i Europa udgøres i dag af de højmolekylære ftalater. Globalt er forbruget af klassificerede blødgørere dog ikke faldet.

Miljøstyrelsens syn på ftalater

I 2013 offentligjorde Miljøstyrelsen en national ftalatstrategi. Den identificerer områder, hvor mere viden er nødvendig og hvor aktiviteter skal igangsættes. I 2015 udsendte styrelsen et statusdokument for ftalatstrategien.

Udfordringerne ved dansk ftalatstrategi

Da REACH-forordningen ikke regulerer import af forbrugerartikler fremstillet i blød PVC indeholdende klassificerede ftalater, besluttede Danmark sig for at gå enegang i EU og forbyde fire navngivne ftalater i forbrugerprodukter. Forbuddet ville dog få så vidtrækkende konsekvenser for forbrugere og erhverv, at loven måtte udsættes.

Danmarks ønske om at forbyde de fire stoffer ophæves nu. Forbuddet skulle være trådt i kraft i 2015. Årsagen er dels EU-regler som siger, at et medlemsland ikke kan indføre særregler på kemikalier, når EU er i gang med at vurdere dem, dels er der uenighed mellem EU’s eksperter og den danske miljøstyrelse om farligheden af disse stoffer.

EU’s Kemikalieagentur har givet udtryk for at den europæiske industri anvender færre og færre af disse stoffer, og at EU’s kemikalieforordning REACH vil sørge for at det bliver endnu færre i fremtiden. Importerede bløde PVC-produkter fra især Fjernøsten indeholder dog fortsat disse stoffer, og det er den samlede eksponering fra disse, som bekymrer Miljøstyrelsen.

Konsekvenserne ved dansk enegang

I denne video fortæller Dansk Erhvervs miljøchef Jakob Zeuthen om de uoverskuelige konsekvenser det vil have for detailhandelen hvis Danmark går enegang på ftalatområdet. Han fortæller bl.a. om en analyse som Dansk Erhverv fik lavet i forbindelse med Danmarks ftalatforbud. Den viste bl.a. at 75% af elektronikprodukter såsom computere, fjernsyn, printere og køleskabe ikke ville kunne sælges i Danmark hvis loven blev til virkelighed. Loven blev senere droppet.

PVC Informationsrådet samarbejder med relevante aktører

PVC Informationsrådet fungererer ofte som bindeled mellem den europæiske blødgørerindustri ECPI og de danske myndigheder, NGO'er og andre aktører. Eksempelvis har PVC Informationsrådet afholdt et dialogmøde mellem den europæiske blødgørerindustri og den danske miljøstyrelse, NGO'er og detailhandelen. PVC Informationsrådet har også været facilitator for at store kemiske virksomheder, der producerer alternativer til klassificerede ftalater, leverede data til de danske myndigheder. Formålet var at vurdere stoffernes egnethed som alternativer til DEHP i medicinsk udstyr, hvilket resulterede i en rapport og en international konference som PVC Informationsrådet afholdt sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.