Polyvinylklorid, også kendt som PVC eller vinyl, er en termoplast der kan smeltes og omformes flere gange. Grundet sit høje klorindhold på 57% har PVC nogle særligt stærke polymerkæder, der betyder at plasttypen kan genanvendes mekanisk igen og igen. Studier dokumenterer, at hård PVC kan genanvendes op til 10 gange uden at miste tekniske egenskaber og uden tilførsel af additiver. De foreløbige resultater af grundforskning initieret af PVC-industrien viser, at blød PVC kan genanvendes mindst 5 gange.

I Danmark indsamles hård PVC gennem WUPPI-ordningen, der er en del af VinylPlus®.  Siden 2000 er der blevet genanvendt 8,1 millioner tons i Europa. Det svarer til en CO2-besparelse på 16,2 millioner tons. Når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man desuden 90% af energien. PVC-genanvendelse er med til at opretholde 1600 grønne europæiske job.

De mange års investeringer har betydet, at PVC'en er i front når det gælder genanvendelse af byggeplast i bl.a. Danmark og Tyskland. Genanvendelsesgraden er 35%, hvilket er over gennemsnittet for plast generelt. Men genanvendelsen skal øges i de kommende år. VinylPlus har nemlig forpligtet sig på at genanvende mindst 900.000 tons/år i nye produkter i 2025 som del af EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance. I 2030 skal mindst 1.000.000 tons/år genanvendes, hvilket fremgår af VinylPlus' 2030-plan.

PVC kan genanvendes mekanisk igen og igen

PVC er grundet sin kemiske sammensætning en af de plasttyper, der egner sig allerbedst til genanvendelse. Hård PVC genanvendes 8 til 10 gange uden at miste sine tekniske egenskaber og uden at der skal tilføres ny råvare. For blød PVC viser foreløbige resultater, at plasttypen kan genanvendes mindst 5 gange. Se mere:

Genanvendt PVC finder vej i mange forskellige nye produkter

Genanvendt PVC erstatter jomfruelig PVC. De mere end 800.000 tons PVC der genanvendes hvert år i Europa svarer til produktionen på tre store PVC-råvarefabrikker. Genanvendt PVC bruges bl.a. til nye vinduesprofiler, trafiksikkerhedsudstyr, rør, vinylgulve, tagbelægninger, geomembraner og udstyr til landbrug og gartneri.

WUPPI er med til at sikre indsamling af hård PVC i Danmark

I Danmark skal hårdt PVC-affald ifølge affaldsbekendtgørelsen indsamles og genanvendes. Hård PVC bruges hovedsageligt til byggeprodukter som rør, vinduer, tagplader (trapezplader), døre, tagrender og kabelbakker. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sørget for, at hård PVC kan blive indsamlet og genanvendt. WUPPI er en forkortelse for de fem stiftende aktionærvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. WUPPI har derudover otte associerede medlemmer: INEOS Inovyn, REHAU, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI er et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC. WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen. WUPPI samarbejder med Ragn-Sells Danmark, som sørger for at affaldet bliver til regenerat, der kan indgå i nye PVC-produkter.

"WUPPI-aftalen sikrer en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse"

Kilde: Miljøstyrelsen, Genanvendelse af hård PVC i Danmark, Miljøprojekt nr. 1717, 2015, s. 10

Blød PVC kan også genanvendes – og bliver det i stigende omfang

Blød PVC kan ligesom hård PVC genanvendes mekanisk. I dag genanvendes bl.a. kabler, tagbelægninger, vinylgulve, presenninger, medicinsk udstyr, folier og slanger i EU som del af VinylPlus-programmet. REACH og anden EU-regulering sørger for, at genanvendt PVC med historiske tilsætningsstoffer såsom klassificerede ftalater kun finder vej til nye produkter der er sikre for mennesker og miljø, fx geomembraner i tunneler. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal ikke-genanvendeligt PVC deponeres. I dag karakteriserer kommunerne typisk blød PVC som ikke-genanvendeligt affald, og det bliver derfor anvist til deponi. Rambøll har undersøgt mulighederne for udsortering og genanvendelse af blød PVC i Danmark.

Historiske tilsætningsstoffer håndteres sikkert

Genanvendelse af PVC og andre plasttyper og materialer står overfor en udfordring, når det gælder de såkaldte nedarvede additiver eller historiske tilsætningsstoffer. Det er stoffer, som tidligere blev brugt, men som nu er forbudt eller reguleret. Da langt det meste PVC bruges til langtidsholdbare produkter kan tilsætningsstoffer som blev anvendt for 30-50 år siden — såsom bly, cadmium og klassificerede ftalater — nu fremkomme i PVC-affaldet. Det skønnes fx at der i løbet af de næste årtier vil fremkomme 200 millioner tons PVC i affaldsstrømmen, der kan indeholde bly.

EU-forordninger for PVC-affald, der indeholder bly og cadmium sørger for, at ressourcerne i affaldet kan blive nyttiggjort på sikker vis. På samme vis er der regulering på plads for blødt PVC-affald, som indeholder klassificerede ftalater.

Hvad siger EU-forordningen om bly i PVC?

Uønskede stoffer udfaset i EU

En af hovedudfordringerne i den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus® omhandler nedarvede additiver. Allerede nu er der sket meget på dette område: I dag anvendes der f.eks. hverken bly eller cadmium i det PVC der produceres i Europa, og klassificerede ftalater er næsten 100% udfaset. Det vil betyde, at problemet med nedarvede additiver bliver langt mindre i fremtiden og på lang sigt elimineres.

 Teknologi til fjernelse af historiske tilsætningsstoffer under udvikling

Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring for PVC og mange andre materialer. Men hvad hvis de nu uønskede stoffer kan fjernes fra affaldet før genanvendelse? Med støtte fra EU's Horizon 2020 er det såkaldte REMADYL-projekt i gang med at udvikle teknologi, som kan fjerne bly fra hård PVC og farlige ftalater fra blød PVC. Når stofferne er fjernet kan PVC'en indgå i nye produkter uden restriktioner. Få et overblik over processen nedenfor.