VinylPlus

– en rollemodel for bæredygtig udvikling

VinylPlus er den europæiske PVC-industris miljøprogram, som bygger forgængeren Vinyl 2010. VinylPlus repræsenterer hele PVC-værdikæden og har som stiftende medlemmer European Council of Vinyl Manufacturers, European Stabiliser Producers Association, European Council for Plasticisers and Intermediates og European Plastics Converters.

Faste mål og deadlines

VinylPlus er kendetegnet ved faste mål og deadlines. Et af de vigtigste mål er årlig genanvendelse af 800.000 tons PVC-affald i 2020. I 2016 blev 570.000 tons PVC genanvendt. Et andet mål er 20% energireduktion i fremstillingen af PVC. Fremskridt for hvert offentliggøres i en årsrapport som er auditeret og verificeret af tredjepart. VinylPlus har en uafhængig styregruppe bestående af professorer, NGO'er, fagforeninger og repræsentanter fra Europa-Kommissionen og -Parlamentet.

VinylPlus er medlem af FN's Green Industry Platform. Billedet øverst er fra underskrivelsesceremonien med VinylPlus' General Manager Brigitte Dero til højre.

Anerkendelse fra FN og Europa-Kommissionen

Det er sjældent at industriens frivillige miljøprogrammer lever op til forventningerne. Her skiller VinylPlus sig klart ud. Den europæiske PVC-industri holder hvad den lover, hvilket der også har medført anerkendelse fra markante internationale aktører på miljøområdet. Det gælder specielt FN og Europa-Kommissionen. Ifølge Gwenole Cozigou fra Europa-Kommissionens DG Growth er VinylPlus et flagskib for den cirkulære økonomi.1

Christophe Yvetot, FN, udtalte i forbindelse med VinylPlus' Vinyl Sustainability Forum 2015: “As a member of the Green Industry Platform, the vinyl industry can actively contribute to the global sustainability agenda through its continuous efforts to reduce its environmental and climate footprint and to develop new green products, services and jobs that will support a more sustainable world.”2

Følg VinylPlus på Twitter

VinylPlus er aktiv på Twitter. Her kan du dagligt blive opdateret på seneste nyt om PVC, bæredygtighed og VinylPlus-programmets mange fremskridt

Følg VinylPlus

PVC Informationsrådets rolle i VinylPlus

PVC Informationsrådets direktør Ole Grøndahl Hansen er aktiv i VinylPlus' arbejde for bæredygtighed. Han er bl.a. med i VinylPlus' kommunikationsudvalg, og sidder desuden i en arbejdsgruppe der rådgiver dette udvalg om kommunikationsaktiviteter. Den tætte tilknytning mellem PVC Informationsrådet og VinylPlus sikrer at miljøprogrammets grønne tiltag i forhold til PVC bliver formidlet til centrale danske myndigheder, NGO'er og virksomheder.

Senest har PVC Informationsrådet og VinylPlus afholdt en rundbordsdiskussion i København om PVC og cirkulær økonomi, hvor bl.a. Miljøstyrelsen, Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, videnskabsfolk og entreprenørvirksomheder var repræsenteret.

Udfordringer

VinylPlus adresserer 5 hovedudfordringer ved PVC. Udfordringerne er identificeret i samarbejde med en lange række interessenter og bygger på The Natural Steps System Conditions of a Sustainable Society.

Styring af lukket kredsløb

Vi vil arbejde henimod en mere effektiv brug og kontrol af PVC gennem hele dets livscyklus.

Emissioner fra organiske klorforbindelser

Vi vil hjælpe med at sikre, at bestandige organiske forbindelser ikke ophober sig i naturen, og at andre emissioner reduceres.

Bæredygtig brug af additiver

Vi vil bedømme brugen af PVC-additiver og arbejde for mere bæredygtige tilsætningssystemer.

Bæredygtig brug af energi

Vi vil hjælpe med at minimere klimapåvirkningerne ved at reducere energi- og råmaterialeforbrug, med muligt sigte på at tilstræbe brug af fornybare ressourcer og tilskynde til bæredygtig innovation.

Fokus på bæredygtighed

Vi vil fortsætte med at sætte fokus på bæredygtighed ned gennem værdikæden – bestående af interessenter inden for og uden for industrien – for at accelerere vores bæredygtighedsudfordringer.
Læs mere om udfordringerne på VinylPlus' hjemmeside.