
Foretræde i Folketingets skatteudvalg om PVC-afgifterne
23/02/2026PVC-Informationsrådet deltog den 3. marts i Dakofas netværk for cirkulær emballage og plast, hvor organisationer fra affaldssektoren, kommuner, rådgivere og virksomheder mødes for at dele viden om plast og genanvendelse.
På mødet præsenterede direktør Ole Grøndahl Hansen en status for genanvendelse af blød PVC i Danmark og Europa. Oplægget tog blandt andet udgangspunkt i Rambøll-analyser gennemført for PVC-Informationsrådet, som kortlægger både markedet for bløde PVC-produkter og mulighederne for øget genbrug og genanvendelse.
Analysen viser, at blød PVC anvendes i en række produkter med meget specifikke tekniske krav – blandt andet vinylgulve, tagfolier, presenninger, bannere, sportsudstyr og medicinsk udstyr – hvor materialets fleksibilitet, holdbarhed og modstandsdygtighed gør det vanskeligt at erstatte med andre materialer.
Der blev også præsenteret en oversigt over de vigtigste teknologier til genanvendelse af blød PVC. Disse omfatter blandt andet mekanisk genanvendelse, opløsningsteknologier, renseteknologier og kemisk genanvendelse, som tilsammen giver flere muligheder for at udnytte materialet i nye produkter.
Mødet hos Dakofa gav mulighed for dialog med affaldsselskaber, kommuner og genanvendelsesvirksomheder om, hvordan håndteringen af blød PVC kan udvikles i de kommende år.






