PVC er uundværligt i sundhedssektoren. PVC, eller vinyl, er det mest anvendte materiale til plastbaseret medicinsk udstyr. Omkring 30% af alt plastbaseret medicinsk udstyr er således lavet i PVC. Det bruges til alt ligefra blod-, urin- og stomiposer til katetre, iltmasker og diverse slanger. Faktisk er PVC det eneste materiale der er godkendt til blodposer. Herudover benyttes PVC, særligt af hygiejniske årsager, til lofts-, gulv- og vægbeklædning på hospitaler.

Der findes i dag en række sikre alternative blødgørere til klassificerede ftalater i medicinsk udstyr. Det betyder at patienter og sundhedspersonale kan fortsætte med at nyde godt af PVC'ens uovertrufne egenskaber, og samtidig undgå problematiske ftalater. PVC er den mest genanvendelige plast, der findes, og succesfulde genanvendelsesprojekter for PVC-baseret medicinsk udstyr findes på over 300 hospitaler rundt om i verden. Ifølge Miljøstyrelsen åbner udfasningen af de problematiske ftalater for genanvendelse af medico-PVC.

Hvor bruges PVC i sundhedsvæsenet?

PVC bruges til en lang række uundværlige produkter i sundhedsvæsenet. Her er nogle få eksempler.

Hvorfor bruges PVC i sundhedssektoren?

Der er mange gode grunde til at PVC er så udbredt på danske hospitaler, lægeklinikker og andre steder i sundhedsvæsenet.
Sikker anvendelse i mange år
PVC er blevet anvendt i medicinsk udstyr i mere end 60 år. En af de første anvendelser var under Koreakrigen, hvor PVC-poser afløste blodbeholdere lavet af glas. PVC viste sig hurtigt som en bedre og sikrere løsning, og har været det mest anvendte materiale til blodposer siden.
Fleksibilitet, holdbarhed og pålidelighed
PVC giver ikke kun den nødvendige fleksibilitet ved brug i eksempelvis blodposer eller slanger til intravenøs (IV) brug. Det er også pålideligt hvad angår styrke og holdbarhed under vekslende temperaturer. Egenskaber der er væsentlige for at imødekomme sundhedspersonalets krav og patienternes komfort.
Sterilt udstyr mindsker smittekilder
Fraværet af smittekilder er en grundlæggende betingelse for brugen af medicinske produkter. Medicinsk udstyr i PVC er let at sterilisere samtidig med at dets egenskaber som fleksibilitet og kink-frihed bevares.
Kemisk stabilitet
Materialer brugt i medicinsk udstyr skal være i stand til at tåle eller transportere forskellige væsker uden selv at påvirkes af nogen betydelig ændring i sammensætning eller egenskaber. PVC opfylder disse krav.
Biokompabilitet
Når plastmaterialer er i direkte kontakt med væv eller blod fra en patient, er det afgørende at plasten har en høj grad af kompabilitet med menneskekroppen. PVC er karakteriseret ved høj biokompabilitet.
Transparens
På grund af materialets fysiske egenskaber kan produkter i PVC fremstilles med høj grad af transparens, der sikrer uafbrudt overvågning af væskegennemstrømningen. PVC-produkter kan ligeledes påføres enhver farve.
Velegnet til medicin
PVC er kompatibel med næsten alle farmaceutiske produkter i sundhedssektoren i dag. PVC har også en fremragende modstandsdygtighed over for vand og kemikalier, hvilket hjælper til at holde solutioner sterile.
Modstandsdygtighed over for fysiske påvirkninger
PVC’s modstandsdygtighed over for fysiske påvirkninger betyder at PVC er det rette valg i krævende anvendelsesområder. PVC kan desuden let forarbejdes ved forskellige metoder. PVC kan ekstruderes til slanger til intravenøst brug, termoformes til blisterpakninger, eller blæsestøbes til hule, stive beholdere. Denne alsidighed er en af de vigtigste grunde til, at PVC ofte vælges til medicinske produkter og emballageformer.
Lave omkostninger
Siden 1960’erne har brugen af PVC i sundhedsbehandlingen og i medicinsk udstyr spillet en kæmpe rolle. PVC'ens lave pris har sikret en demokratisering af sundhed. På grund af prisen har stadigt flere kunnet få adgang til sundhedsydelser. PVC forener meget lave fremstillings- og vedligeholdelsesomkostninger med fremragende holdbarhed og lang ydeevne. Udskiftning af PVC til andre materialer vil blive endog meget dyrt og udfordre de allerede trængte offentlige sundhedsbudgetter yderligere.
Genanvendelighed
PVC-affald er i høj grad genanvendeligt og kan genvindes som værdifuldt råmateriale til fremstilling af nye produkter. Allerede i dag genanvendes PVC-baseret medicinsk udstyr på mere end 300 hospitaler i Belgien og en række andre lande rundt om i verden.

"I takt med at det europæiske marked har flyttet sig væk fra de problematiske ftalater, åbnes muligheden for at sortere og indsamle den bløde PVC med henblik på genanvendelse."

Kilde: Miljøstyrelsen, "Øget sortering og genanvendelse af blød PVC i medicinsk udstyr og gulvbelægning," 2021.

Genanvendelse af medicinsk udstyr i PVC

PVC er den mest genanvendelige plasttype der findes, og siden 2000 er mere end 8 mio. tons PVC blevet genanvendt i Europa gennem VinylPlus. Langt det meste af det indsamlede affald stammer fra byggesektoren, men flere og flere hospitaler rundt om i Europa og verden igangsætter indsamling af brugt PVC-baseret medicinsk udstyr, hvilket bidrager til den cirkulære økonomi.

Ifølge Miljøstyrelsen åbner udfasningen af de problematiske ftalater i Europa for indsamling og genanvendelse af blød PVC, som er den mest anvendte PVC-type til medicinsk udstyr.

Der er mange fordele at hente ved at genanvende det brugte medico-udstyr i stedet for at sende det til forbrænding:

icon-low-cost

Færre udgifter til klinisk risikoaffald

Håndtering af klinisk risikoaffald er dyrt. Ved at udsortere affaldet til genanvendelse opnår hospitalerne besparelser, der kan bruges til bedre behandling for patienterne.
icon-safety

Indsamling og genanvendelse er sikkert

Genanvendelsesprojekter i 9 lande dokumenterer, at indsamlingen kan ske uden risiko for hospitalspersonalet eller affaldsbehandleren.
clouds

CO2-reduktioner

For hvert kilo PVC der genanvendes, spares to kilo PVC.
windmill

Energibesparelser

Det kræver 90% mindre energi at genanvende PVC fremfor at producere ny plast.
icon-ease-processing-versatility

Regenerat i høj kvalitet

Plast til medico-produkter har den højest mulige renhed. Det betyder, at regeneratet er en efterspurgt råvare, da det kan bruges til en lang række nye produkter.
globe

Uudnyttet ressource

WHO estimerer at kun 15% af hospitalsaffaldet reelt er risikoaffald. PVC er samtidig den mest anvendte plasttype på hospitalerne. Der er derfor et kæmpe potentiale i at udsortere PVC'en til genanvendelse.

Partnerskab øger genanvendelse af medico-plast i Europa

Coronapandemien viste hvor vigtigt plasten er i sundhedsbehandlingen. Men det stigende plastforbrug førte samtidig til øgede affaldsmængder. For at hjælpe europæiske hospitaler med at accelere den grønne omstilling har VinylPlus startet VinylPlus® Med, som er et partnerskab mellem hospitaler, affaldsbehandlere, genanvendelsesvirksomheder og PVC-industrien. DEHP-fri PVC-engangsudstyr såsom iltmasker og IV-poser indsamles på en række belgiske hospitaler, og tomme dialyseposer fra borgere der afhænger af hjemmedialyse. Regeneratet kan bruges til en lang række forskellige produkter i sundhedsvæsenet såsom hospitalsgulve og genoptræningsudstyr.

Video

Se hvordan engangsudstyr bliver til langtidsholdbar vægbeklædning til hospitaler

Sygeplejersker indsamlede PVC-iltmasker til genanvendelse på Glostrup Hospital

I Danmark er der også bestræbelser på at gøre noget ved de stigende plastmængder på hospitalerne. Som del i et MUDP-projekt med deltagelse af PVC Informationsrådet, Ambu, Teknologisk Institut, Gibo Plast og Region Hovedstaden blev 2.000 iltmasker indsamlet på Glostrup Hospital til et genanvendelsesforsøg. Indsamlingen blev organiseret af engagerede sygeplejersker, der ønskede at bidrage til den bæredygtige udvikling af sundhedsvæsenet. Projektet demonstrede stor villighed fra de ansatte til at indsamle brugt medicinsk udstyr. Læs projektrapport og reportage fra afsluttende workshop.

Skal dit hospital i gang med at genanvende medicinsk udstyr?

PVC Informationsrådet har samarbejdspartnere i flere af de lande der bestræber sig på at genanvende medicinsk udstyr. Det gælder Belgien, Storbritanien, Australien og Sydafrika. Vi kan derfor trække på ekspertviden. Kontakt os hvis du vil høre mere om genanvendelse af medico-PVC eller læs mere på PVCMed Alliances hjemmeside.

PVC i hospitalsmiljøer

PVC, eller vinyl, bruges ikke blot medicinsk udstyr. Vinylens utallige kombinationsmuligheder og fleksibilitet gør det muligt at kombinere æstetik med funktionalitet — eksempelvis i forhold til de krav til orienteringsmuligheder, som gælder i de nye supersygehuse.

Derudover er vinyl et velegnet materiale til gulve, væg- og loftsbeklædninger i laboratorier og vådrum på grund af af dets funktionelle og ikke mindst hygiejnemæssige egenskaber. Ud fra et totaløkonomisk perspektiv er vinyl ligeledes et godt valg på grund af dens slidstyrke, rengøringsvenlighed og uproblematiske vedligehold.

Blødgørere i medicinsk udstyr

Størsteparten af den PVC der bruges til fremstillingen af medicinsk udstyr, er af typen blød PVC. Historisk har den mest brugte blødgører været den klassificerede ftalat DEHP. Der er gennem de senere år blevet stillet spørgsmålstegn ved om DEHP-holdigt medicinsk udstyr udgør en risiko for patienter. Med EU's nye forordning om medicinsk udstyr skal producenter af medicinsk udstyr senest 24. maj 2024 retfærdiggøre for den fortsatte brug. Medicinsk udstyr har tidligere været undtaget fra REACH. Producenterne af medicinsk udstyr skal dog senest 27. maj 2025 have udfaset DEHP eller have søgt og fået autorisation.

Sikre ftalatfri blødgørere udviklet

Grundet innovation i den kemiske industri er der i dag er der en række sikre ftalatfri alternative blødgørere tilgængelige på markedet, der alle er godkendt til PVC-baseret medicinsk udstyr. Stofferne er desuden evalueret af en lang række offentlige myndigheder, der alle har fundet dem sikre. Det betyder, at sundhedsfagligt personale og patienter kan fortsætte med at nyde godt af PVC'ens uovertrufne tekniske egenskaber, og samtidig undgå problematiske ftalater. Udfasningen af de uønskede ftalater giver samtidig øgede muligheder for genanvendelse af det PVC-baserede medicinske udstyr, som vil kunne bruges til en lang række nye produkter.

Er du i tvivl om sikkerheden af de nye ftalatfri blødgørere?

På trods af udviklingen væk fra ftalater udtrykker særligt NGO’er fortsat bekymringer om PVC-blødgørere som sådan. Vi har samlet svar på ofte stillede spørgsmål her og i dokumentet forneden.

 

Industrien samarbejder med myndigheder om alternativer til klassificerede ftalater

PVC Informationsrådet har hjulpet til i jagten på brugbare og sikre alternativer til DEHP og andre klassificerede ftalater i medicinsk udstyr. I 2014 samarbejdede Rådet med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen om at undersøge anvendeligheden af en række alternativer til DEHP. PVC Informationsrådet sørgerede for at store, internationale producenter af alternativer delte data med de danske myndigheder.

Resultatet blev i første omgang en rapport udgivet af Miljøstyrelsen, der oplister en række alternativer der anses for at være bedre end DEHP. I forbindelse med udgivelsen arrangerede PVC Informationsrådet sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen en stor international konference i København, hvor resultaterne blev offentliggjort. Blandt talerne var højtstående repræsentanter for Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, EU-parlamentarikere, NGO'er og andre.

 

Vi er videnscenter for PVC i sundhedssektoren

Gennem mere end to årtier har PVC Informationsrådet beskæftiget sig indgående med forskellige emner der knytter sig til anvendelsen af PVC i sundhedssektoren. PVC Informationsrådet har projektlederrollen i den internationale sammenslutning PVCMed Alliance, der repræsenterer hele den værdikæde som producerer PVC til sundhedssektoren.

PVC Informationsrådet er i stadig dialog med de danske miljø- og sundhedsmyndigheder omkring anvendelsen af PVC i sundhedssektoren. Rådet holder rundbordsdiskussioner med hospitalsindkøbere, er involveret i genanvendelsesaktiviteter for PVC, udgiver artikler og videoer, holder foredrag og bistår med viden til alle typer af interessenter.