Fra byggeaffald til byhaver
Verden over er man begyndt at udvikle løsninger på, hvordan udtjente PVC-byggeprodukter kan benyttes til dyrkning af fødevarer i storbyerne. I takt med den stigende urbanisering og de mange udfordringer, som den medfører, ser vi byboere overalt – fra Berlin til Havana, fra Bruxelles til Singapore og fra Aarhus til Mumbai – kaste sig over urbant landbrug.
Denne spændende trend ser vi i PVC Informationsrådet store muligheder i. PVC egner sig nemlig fortrinligt til dyrkning af grøntsager: det er langtidsholdbart, rådner ikke og er fremstillet til at komme i kontakt med vand. Nyproduceret PVC er faktisk i dag det foretrukne materiale til urbant landsbrug. Men vores tanke er, at man i stedet anvender PVC-affald, hvorved materialets liv forlænges og ressourcer spares.
Fra byggeaffald til byhaver
PVC'ens rolle i urbant landbrug
I 2015 indledte PVC Informationsrådet et samarbejde med arkitekterne Maja Sønderskov og Kaare Sølvsteen, der havde til formål at undersøge mulighederne for at udvikle dyrkningssystemer produceret af PVC-affald. Det viste sig, at PVC indeholder de helt rigtige egenskaber til hydroponi, et system, hvor planter gror i vand i et lukket kredsløb uden jord. Der ligger derfor et stort potentiale i at anvende netop PVC-byggeaffald til urbant landbrug. Samarbejdet resulterede i et prototypisk dyrkningssystem, der indbragte to bæredygtighedspriser ved henholdsvis INOVYN Awards i Düsseldorf og EU-kommisionens Climate-KIC Nordic Ideation Day.
For at undersøge om PVC-byggeaffald i praksis kan bruges til dyrkningen af grøntsager i storbyer, indledte PVC Informationsrådet i 2017 et samarbejde med Aarhus Kommune og plastrørsvirksomheden Nordisk Wavin. Målet var at etablere en egentlig byhave med PVC i Aarhus Sydhavn, hvilket fik stor succes. En større mængde PVC-rørstumper fra Nordisk Wavins produktionsaffald blev nemlig genanvendt til dyrkningen af bl.a. kartofler, tomater og krydderurter.
Genbrug mindsker klimabelastningen
Christian Brødsgaard Eschen, der er bæredygtighedskonsulent i Aarhus Kommune, fortæller, at ”[d]ette projekt repræsenterer en rigtig fin fortælling om, hvordan virksomheder, der genererer affald, forsøger at nyttiggøre dette affald i stedet for at lade det ende i f.eks. forbrændingsanlæggene. Når affaldet gør gavn i det urbane landbrug, betyder det, at vi forbruger mindre, og at vi derved reducerer klimabelastningen”.
Projekter som disse viser, hvordan PVC-industrien i samspil med andre aktører kan være en aktiv medspiller i udviklingen af et mere bæredygtigt og cirkulært samfund.
Besøg vores dedikerede hjemmeside urbantlandbrug.dk for meget mere information om projektet.
25 PVC-bybede på bæredygtighedsfestival
Da Århus-bydelen Langenæs holdt sin årlige kulturfestival i 2019 var temaet bæredygtighed. Festivalen havde besluttet sig for at promovere temaet ved blandt andet at placere 25 by-haver rundt omkring i Århus. Oprindeligt havde festivalen besluttet sig for at indkøbe nye plantekrukker, hvori forskellige blomster og nytteplanter kunne gro. Men da man havde hørt om projektet ”Fra byggeaffald til byhaver” blev man tændt på ideen om at dyrke i PVC-byggeaffald i stedet. Det ville både give festivalindslaget et genbrugsaspekt og samtidig være langt mindre kostbart at gennemføre. Og sådan blev det.
En landskabsarkitekt blev bedt om at udpege 25 strategisk velvalgte steder, hvor bybedene med fordel kunne placeres. Resultatet blev, at byens borgere i festivalperioden kunne se PVC-byggeaffaldsbede placeret mange forskellige steder lige fra i kirkehaven, ved hospitalet, ved skoler, plejehjem, børnehaver, busstoppesteder, ved etageejendomme og ved supermarkeder.
Hvad er urbant landbrug?
Urbant landbrug, der i disse år oplever en stigende popularitet, er en praksis, hvor afgrøder dyrkes lokalt på storbyens præmisser. Her kan din gamle tagrende f.eks. få nyt liv som salatbed, eller du kan dyrke kartofler i en stump rør, som du henter i affaldscontaineren på genbrugspladsen. Disse er væsentlige skridt i rejsen mod en bæredygtig byudvikling, der både skaber lokale fællesskaber, et grønnere bybillede, en økonomisk ansvarlig fødevareproduktion, samt trygge og klimasikrede byer.
Lokal fødevareproduktion i form af urbant landbrug kan på mange måder ses som en modreaktion på den tiltagende industrialisering, der i dag kendetegner den globale fødevareproduktion. Det er blevet stadig mere uoverkommeligt at følge vores fødevarer fra jord til bord, når vi køber industrielt producerede fødevarer. Med indtagelsen af fødevarer, der er produceret på den anden side af kloden, afsætter vi som forbrugere desuden et unødvendigt højt CO2-aftryk.
I den forbindelse fremhæver FOA, FNs fødevare- og landbrugsorganisation, en række klima- og miljømæssige fordele ved urbant landbrug: