PVC-Informationsrådet, PVC Forum Sverige og PVC Forum Norge har indsendt fælles høringssvar til udkastet om svanemærkning af udemøbler, legeredskaber og parkudstyr (073).
I svaret opfordrer det nordiske PVC-netværk til, at det foreslåede generelle forbud mod PVC og PVDC fjernes eller erstattes af risikobaserede og dokumentationsbaserede krav. Netværket peger på, at moderne PVC bør vurderes på samme måde som andre plastmaterialer: Ud fra dokumenteret kemikalieindhold, produktion, sporbarhed, holdbarhed, genanvendelighed og ansvarlig håndtering ved endt levetid.
