Velkommen til PVC Informationsrådets nye website
31/03/2016Sjov animationsvideo fortæller om plast i sundhedssektoren
25/04/2016Dansk arkitektduo præsenterer i næste uge på en international konference om fremtidens byer i Wien en vision for, hvordan PVC-byggeaffald kan bidrage til at skabe effektive bylandbrug
På torsdag i næste uge, den 28. april 2016, afholdes den årlige konference Vinyl Sustainability Forum i Wien. På konferencen giver den europæiske PVC-industri, topforskere, ngo’er, miljøfolk samt repræsentanter fra EU og FN giver deres bud på, hvordan PVC-materialet kan bidrage til at løse de udfordringer, fremtidens byer står overfor. Fra dansk side deltager den anerkendte arkitekt Kaare Sølvsten samt nyuddannede arkitekt Maja Sønderskov, der vil fokusere på fødevareforsyningen. Allerede i dag anslår FN’s fødevareorganisation, FAO, at omkring 800 millioner mennesker lever af afgrøder fra bylandbrug, og det er en udvikling, man ønsker at fremme.
Ofte er det sådan, at man i bylandbrug dyrker grøntsager i jord i trækasser, hvilket åbenlyst ikke er optimalt, når vand og vejrlig tages i betragtning. Efter få år rådner kasserne simpelthen. Vandforbruget ved jordbaseret bylandbrug er desuden ligeså højt som ved konventionelt landbrug. I Wien præsenterer den danske arkitektduo, hvordan genanvendelse af affald kan medvirke til bedre bylandbrug. Projektet er finansieret af VinylPlus, den europæiske PVC-industris miljøprogram.
Arkitekterne vil bruge PVC-byggeaffald såsom rør, tagrender, kabelbakker og tagplader til at dyrke fremtidens grøntsager i byerne. PVC har nemlig de perfekte egenskaber til hydroponics, som er et system, hvor planter gror i vand i et lukket kredsløb uden jord. Det er både vand- og ressourcebesparende. Idéen er simpelthen at udnytte de egenskaber, der er unikke for anvendelsen af PVC i byggeriet. Udtjente PVC-byggeprodukter er nemlig lette og egner sig til at komme i kontakt med vand. Herudover er de langtidsholdbare og findes i stor mængde.
Se videointerview med Maja Sønderskov om projektet:
Baggrund:
På grund af den stigende urbanisering, opfordrer FN’s fødevareorganisation, FAO, til at urban agriculture (på dansk bylandbrug) bliver mere udbredt i fremtidens byer. Fordelene er mange ifølge FAO, som mener, at bylandbrug er jobskabende, sikrer friske fødevarer, genanvender affald og sikrer mod effekterne af klimaforandringerne.
Kilde: http://www.fao.org/urban-agriculture/en/