Omkring 90% af de kemikalier, der går under fællesbetegnelsen blødgørere, bruges i blød PVC. Blødgørere er farveløse og lugtfri væsker, som tilsættes PVC-råvaren når man ønsker at producere PVC-produkter, der kræver blødhed og fleksbilitet. Der tilsættes eksempelvis blødgørere til PVC-produkter såsom medicinsk udstyr, vinylgulve og kabler. På verdensplan forbruges omkring 7,5 millioner ton blødgørere årligt, og i Europa er forbruget omkring 1,35 millioner ton.
Fordi blødgørere anvendes så bredt, er de blevet gennemtestet for mulige sundheds- og miljømæssige påvirkninger, og de er blandt de kemiske stoffer, som der har været forsket mest i. I Europa sørger REACH – den strengeste kemilovgivning i hele verden – for sikker brug af blødgørere. Regulering og innovation har medført en næsten 100% substitution af de uønskede ftalater med sikre alternativer.
Sikre blødgørere bruges i dag
I løbet af de sidste 60 år er mere end 30.000 forskellige stoffer blevet evalueret i forhold til deres blødgørende egenskaber. Ud af disse er kun et lille antal – omkring 50 – at finde i handlen i dag, efter at have opfyldt de strenge krav til præstation, omkostninger, tilgængelighed, sundhed og miljø, som markedet, forbrugerne og myndighederne stiller. De mest almindelige blødgørere omfatter estere, såsom adipater, azelater, benzoater, citrater, cyclohexanoater, orthoftalater, sebacater, tereftalater og trimellitater. De såkaldte ftalater (også kendt som phthalater) udgør den største gruppe af blødgørere.
Ftalaterne opdeles normalt i to grupper: Lavmolekylære ftalater, som er klassificerede, og højmolekylære, ikke-klassificerede ftalater. De klassificerede ftalater kræver autorisation i den europæiske kemikalieforordning REACH. Det vil sige, at disse kemikalier ikke bør anvendes, hvis der findes egnede alternativer.
Den mest anvendte højmolekylære ftalat er DINP, som Udvalget for Risikovurdering (RAC) under EU's kemikalieagentur ECHA har konkluderet er sikker i brug i de produkter, hvor blødgøreren anvendes i dag. Udover ftalater findes en række andre blødgørere, fx DINCH, DEHT og TOTM, som vinder større og større udbredelse. Læs mere om de forskellige blødgørere.
Ftalatfri blodposer under udvikling
Ftalatfri blødgørere kan erstatte ftalater i alle anvendelser. Det gælder også blodposer. Substitutionen af DEHP i blodposer er et gennembrud, idet det hidtil har været nødvendigt at bruge denne blødgører for at sikre længst mulig holdbarhed af de røde blodlegemer. Den lange holdbarhed på op til 49 dage er altafgørende for patientsikkerheden, særligt for patienter med sjældne blodtyper, og det kan de nye ftalatfri blødgørere opfylde.
Grundet den ekstremt grundige evalueringsproces for medicinsk udstyr er endelig godkendelse af ftalatfri blodposer fortsat et stykke ude i fremtiden.
Afgifter på blød PVC genindført
Et folketingsflertal besluttede i 2020 at genindføre afgiften per 1. januar 2021. Danmark har således igen, som det eneste land i verden, en afgift på blød PVC. Læs den vedtage lovtekst.
Afgifterne er med få undtagelser de samme som blev fjernet under den forrige regering. Se forskellen på den nye og den gamle afgift i denne oversigt.
For at hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne, har Skat lavet en juridisk vejledning.
Der er opstået forvirring om afgifterne skulle omfatte hård PVC. Det er ikke tilfældet, som du kan læse i denne nyhed.
Strenge EU-regler beskytter forbrugerne mod uønskede ftalater
I EU er anvendelsen af de klassificerede ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP forbudt i alle forbrugerprodukter. Forbuddet har været gældende siden 2020 og omfatter også importerede varer. Ved nethandel og import fra lande uden for EU, herunder Fjernøsten, kan der dog fortsat forekomme produkter, som ikke lever op til reglerne.
Miljøstyrelsen har i stikprøver fundet sådanne ftalater i varer som legetøj, beklædning, sportsudstyr, oppustelige badeartikler, fodtøj, vægbeklædning og elektronik. Substitution til sikre alternativer kombineret med en effektiv kontrol forventes at sikre, at disse stoffer forsvinder helt fra markedet.
Dansk ledet dialog med Kina om udfasning af uønskede ftalater
For at imødegå udfordringen globalt har PVC-Informationsrådet, den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus og Miljøstyrelsen indgået et partnerskab for at sprede de høje europæiske sikkerhedsstandarder for PVC-produkter globalt.
I første omgang fokuseres indsatsen på Kina, da landet er den største PVC-producent i verden og i de kommende år også forventer at øge eksporten af færdige produkter. Partnerskabet har fået udarbejdet en rapport over den kinesiske PVC-industri, markedet, Kinas regulering på området og de specifikke barrierer, der eksisterer, for at problematiske PVC-tilsætningsstoffer kan erstattes med mindre skadelige alternativer. Næste skridt er en række af seminarer, hvor eksperter fra den europæiske og kinesiske PVC-industri mødes for at drøfte hvad der skal til for at lykkes med udfasningen. Det drejer sig bl.a. om ændringer i produktionsmetoder og forsyning af sikre blødgørere og stabilisatorer.
PVC-Informationsrådets Tobias Johnsen og Ole Grøndahl Hansen til møde på den kinesiske ambassade i Hellerup.
PVC-Informationsrådet samarbejder med relevante aktører
PVC-Informationsrådet fungererer ofte som bindeled mellem den europæiske blødgørerindustri European Plasticisers og de danske myndigheder, NGO'er og andre aktører. Eksempelvis har PVC-Informationsrådet været facilitator for dialog mellem den europæiske blødgørerindustri og den danske miljøstyrelse, NGO'er og detailhandelen.
PVC-Informationsrådet har også været tovholder for at store kemiske virksomheder, der producerer alternativer til klassificerede ftalater, leverede data til de danske myndigheder. Formålet var at vurdere stoffernes egnethed som alternativer til DEHP i medicinsk udstyr, hvilket resulterede i en rapport og en international konference som PVC-Informationsrådet afholdt sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Tid til en ny dansk PVC-politik
Den danske politik for blød PVC med substitution og forbrændingsforbud som basis stammer fra 1990'erne og bygger på forudsætninger, der for længst er ændret.
Siden da har PVC-industrien gennemgået en omfattende transformation:
- Problematiske tilsætningsstoffer er udfaset.
- PVC håndteres sikkert i moderne affaldsforbrændingsanlæg
- Genanvendelse er blevet en central del af værdikæden.
- Nye teknologier gør det muligt at håndtere PVC-affald med nedarvede additiver på en sikker og cirkulær måde.
Rambøll-rapporten Cirkulære visioner for blød PVC dokumenterer, at blød PVC ikke kan erstattes i de nuværende applikationer og i dag kan indgå i en moderne cirkulær økonomi med høje miljøstandarder.
En opdatering af politikken vil kunne skabe klarhed for virksomheder, myndigheder og borgere – og sikre, at reguleringen følger den teknologiske udvikling.
