PVC og genanvendelse

Genanvendelse af PVC og anden plast står højt på den politiske dagsorden. Det giver god mening, da genanvendelse af PVC både gavner miljø og pengepung. Beregninger viser, at for hvert kilo PVC der genanvendes, spares der 2 kilo CO2. Gennem VinylPlus®-programmet bliver der hvert år genanvendt omkring 770.000 tons PVC-affald i Europa. Det svarer til en årlig CO2-besparelse på omkring 1,5 millioner tons. Når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man desuden 90% af energien.

PVC kan genanvendes flere gange

PVC er en af de plasttyper, der egner sig allerbedst til genanvendelse. Grundet sin kemiske sammensætning, kan eksempelvis et PVC-rør genanvendes op til 10 gange uden at miste sine tekniske egenskaber og uden at der skal tilføres ny råvare. Langt det meste PVC anvendes til langtidsholdbare produkter, typisk i byggeriet. Det betyder, at udtjente PVC-produkter er lette at indsamle og genanvende.

PVC-genanvendelse skaber grønne job

PVC-genanvendelse er desuden en jobskaber. I 2019 skabte PVC-genanvendelsen i Europa omkring 1500 fuldtidsarbejdspladser. I Danmark skaber PVC-genanvendelse også grønne job. Siden år 2000 er der genanvendt mere end 5 millioner tons PVC i Europa. Målet er, at fra 2020 genanvendes mindst 800.000 tons årligt. Det tal skal stige til 900.000 tons/år i 2025 og 1.000.000 tons/år i 2030.

WUPPI-ordningen indsamler og genanvender PVC-byggeprodukter

I Danmark skal hårdt PVC-affald indsamles. Det er typisk PVC-byggeprodukter som rør, vinduer, tagplader, døre og tagrender. WUPPI er en landsdækkende indsamlings- og genanvendelsesordning for hård PVC. WUPPI drives af de danske producenter og importører af hårde PVC-byggeprodukter (Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal). WUPPI har derudover otte associerede medlemmer: REHAU, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI er et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC. I Danmark er størstedelen af brugerne af WUPPI-ordningen private aktører som entreprenører og håndværkere. Derudover er mange kommuner og affaldsselskaber også en del af ordningen.

Sådan fungerer WUPPI-ordningen

WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen. WUPPI har et samarbejde med Marius Pedersen A/S, der både opstiller WUPPI-containere, afhenter den brugte PVC og sørger for, at affaldet bliver til regenerat der kan indgå i nye PVC-produkter.

WUPPI – PVC i en cirkulær økonomi

I 2019 blev der indsamlet omkring 5000 tons PVC til genanvendelse. Heraf indsamlede Marius Pedersen 2300 tons. På grund af danske særregler må PVC’en ikke genanvendes i Danmark. Det indsamlede affald bliver derfor kørt til andre EU-lande og genanvendt til brug i nye produkter. EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil muliggøre genanvendelse på dansk grund.

WUPPI sikrer en høj grad af genanvendelse

Siden starten i 1997 har mere end 80% af landets kommuner tilmeldt sig WUPPI-ordningen. WUPPI har i dag mere end 1000 brugere fra den private sektor, eksempelvis entreprenører og håndværkere, men også langt de fleste kommuner og affaldsselskaber er tilmeldt ordningen. Ifølge Miljøstyrelsen sikrer "aftalen en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse ".

"WUPPI-aftalen sikrer en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse"

Kilde: Miljøstyrelsen, Genanvendelse af hård PVC i Danmark, Miljøprojekt nr. 1717, 2015, s. 10

Nedarvede additiver

Genanvendelse af PVC og andre plasttyper står overfor en udfordring, når det gælder de såkaldte nedarvede additiver. Det er de uønskede tilsætningsstoffer, som tidligere blev brugt, men som nu er forbudt eller reguleret. Disse stoffer findes nu i affaldet. Langt det meste PVC bruges til langtidsholdbare produkter, hvilket betyder at tilsætningsstoffer som blev anvendt for 30-50 år siden — såsom bly, cadmium og klassificerede ftalater — nu fremkommer i PVC-affaldet.

PVC-affald er en stor ressource

Spørgsmålet er hvad man skal gøre med dette PVC-affald, som reelt er en stor ressource. En løsning er at bruge PVC-affaldet i produkter på en sådan måde, at hverken natur eller mennesker bliver udsat for fare. Det sker allerede i dag for cadmium-holdigt PVC-affald, som ifølge EU's kemikalielovning REACH må benyttes til fremstilling af visse byggeprodukter. EU arbejder for tiden desuden på en forordning, der vil tillade genanvendelse af blyholdigt PVC under særlige forudsætninger, fx som indermateriale i et trelags-kloakrør. Denne praksis udgør ifølge EU's kemikalieagentur ingen risiko for hverken mennesker og miljø, og er således at foretrække fremfor forbrænding eller deponi.

Uønskede stoffer udfaset i EU

En af hovedudfordringerne i den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus® omhandler nedarvede additiver. Allerede nu er der sket meget på dette område: I dag anvendes der f.eks. hverken bly eller cadmium i det PVC der produceres i Europa, og klassificerede ftalater er, på nær meget særlige anvendelser, udfaset. Det vil betyde, at problemet med nedarvede additiver bliver langt mindre i fremtiden.