PVC er et af de mest genanvendelige materialer der findes, og siden 2000 år har den europæiske industri investeret massivt i indsamling og genanvendelse. Gennem VinylPlus® bliver der hvert år genanvendt 800.000 tons PVC-affald i Europa. Siden 2000 er der blevet genanvendt 7,3 millioner tons. Det svarer til en CO2-besparelse på 14,5 millioner tons. Når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man desuden 90% af energien. PVC-genanvendelse er desuden en jobskaber. I 2021 skabte PVC-genanvendelsen i Europa omkring 1600 fuldtidsarbejdspladser.

De mange års investeringer har betydet, at PVC er i front når det gælder genanvendelse af byggeplast i bl.a. Danmark og Tyskland. Men genanvendelsen skal øges i de kommende år. VinylPlus har nemlig forpligtet sig på at genanvende mindst 900.000 tons/år i nye produkter i 2025 som del af EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance. I 2030 skal mindst 1.000.000 tons/år genanvendes, hvilket fremgår af VinylPlus' 2030-plan.

PVC har højeste genanvendelsesgrad

I modsætning til de fleste andre plasttyper, der primært bruges til emballage og andre korttidsprodukter, anvendes 70% af PVC'en til langtidsholdbare byggeprodukter. Ydermere håndteres PVC-byggeprodukterne hovedsageligt af professionelle. Begge dele betyder, at PVC-produkter relativt nemme at identificere, indsamle, sortere og genanvende. DTU slår fast, at PVC er den suverænt mest indsamlede og genanvendte byggeplast i Danmark. Det samme billede er gældende i Europa. Her har PVC en højere genanvendelsesprocent end andre plasttyper.

Trapezplader skal genanvendes – ikke på deponi!

Det er desværre en tilbagekommende begivenhed, at PVC-trapezplader (tagplader) indsamlet på danske genbrugspladser ender på deponi. Affaldsbekendtgørelsen er klar: Genanvendeligt hårdt PVC-affald skal indsamles til genanvendelse. Da trapezplader er genanvendelige, skal de følgeligt indsamles til genanvendelse og ikke sendes på deponi. Der findes flere aftagere til tagpladerne i Danmark og EU.

WUPPI er med til at sikre indsamling af hård PVC i Danmark

I Danmark skal hårdt PVC-affald ifølge Affaldsbekendtgørelsen indsamles og genanvendes. Hård PVC bruges hovedsageligt til byggeprodukter som rør, vinduer, tagplader (trapezplader), døre, tagrender og kabelbakker. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sørget for, at hård PVC kan blive indsamlet og genanvendt. WUPPI er en forkortelse for de fem stiftende aktionærvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. WUPPI har derudover otte associerede medlemmer: Inovyn, REHAU, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI er et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC. WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen. WUPPI har et samarbejde med Marius Pedersen A/S, der både opstiller WUPPI-containere, afhenter den brugte PVC og sørger for, at affaldet bliver til regenerat der kan indgå i nye PVC-produkter.

WUPPI – PVC i en cirkulær økonomi

Der indsamles årligt omkring 5000 tons PVC til genanvendelse i Danmark. På grund af danske særregler må PVC’en ikke genanvendes i Danmark. Det indsamlede affald bliver derfor kørt til andre EU-lande og genanvendt til brug i nye produkter. Det kan være kloakrør eller vinduesprofilen, hvor inderkernen er af genanvendt PVC. EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil muliggøre genanvendelse på dansk grund.

"WUPPI-aftalen sikrer en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse"

Kilde: Miljøstyrelsen, Genanvendelse af hård PVC i Danmark, Miljøprojekt nr. 1717, 2015, s. 10

Blød PVC kan også genanvendes – og bliver det i stigende omfang

Blød PVC skal på deponi ifølge Affaldsbekendtgørelsen, men kan i mange tilfælde genanvendes. Det slår Rambøll fast i en rapport, der undersøger mulighederne for udsortering og genanvendelse af blød PVC. I dag genanvendes bl.a. kabler, tagbelægninger, vinylgulve, presenninger, medicinsk udstyr, folier og slanger i EU som del af VinylPlus-programmet. Vi er også i gang i Norden. Fx blev 11.000 kvadratmeter PVC-tag genanvendt, da Tampere Exhibition and Sports Centre skulle have nyt tag. Genanvendelsen gav 97% CO2-besparelse i forhold til forbrænding. Læs mere om projektet.

Historiske tilsætningsstoffer håndteres sikkert

Genanvendelse af PVC og andre plasttyper og materialer står overfor en udfordring, når det gælder de såkaldte nedarvede additiver. Det er de uønskede tilsætningsstoffer, som tidligere blev brugt, men som nu er forbudt eller reguleret. Disse stoffer findes nu i affaldet. Langt det meste PVC bruges til langtidsholdbare produkter, hvilket betyder at tilsætningsstoffer som blev anvendt for 30-50 år siden — såsom bly, cadmium og klassificerede ftalater — nu fremkommer i PVC-affaldet. Det skønnes fx at der i løbet af de næste årtier vil fremkomme 200 millioner tons PVC i affaldsstrømmen, der kan indeholde bly.

Spørgsmålet er hvad man skal gøre med dette PVC-affald, som reelt er en stor ressource. En løsning er at bruge PVC-affaldet i produkter på en sådan måde, at hverken natur eller mennesker bliver udsat for fare. Det sker allerede i dag for cadmium-holdigt PVC-affald, som ifølge EU's kemikalielovning REACH må benyttes til fremstilling af visse byggeprodukter. Blyholdigt PVC genanvendes også sikkert og bruges i nye PVC-produkter, dog ikke i Danmark, hvor vi har en særregel der forhindrer denne praksis.

Gammelt blyholdigt PVC-affald kan genanvendes sikkert

Danmark har siden 2002 som det eneste land i verden forbudt genanvendelse af blyholdigt PVC. EU arbejder for tiden på en forordning, der vil tillade genanvendelse af blyholdigt PVC i Danmark og resten af EU under særlige forudsætninger. Det er fx som indermateriale i kloakrør med tre lag og i vinduesprofiler. Vigtigt er her at understrege, at den genanvendte PVC med bly bliver dækket af blyfrit PVC, hvorved der ingen eksponering er til mennesker eller miljø. Denne praksis er ifølge EU's kemikalieagentur ECHA den sikreste løsning for blyholdigt PVC og er således at foretrække fremfor alternativerne der enten er forbrænding eller deponi.

Uønskede stoffer udfaset i EU

En af hovedudfordringerne i den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus® omhandler nedarvede additiver. Allerede nu er der sket meget på dette område: I dag anvendes der f.eks. hverken bly eller cadmium i det PVC der produceres i Europa, og klassificerede ftalater er næsten 100% udfaset. Det vil betyde, at problemet med nedarvede additiver bliver langt mindre i fremtiden og på lang sigt elimineres.

EU støtter udvikling af teknologi til fjernelse af historiske tilsætningsstoffer

Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring for PVC og mange andre materialer. Men hvad hvis de nu uønskede stoffer kan fjernes fra affaldet før genanvendelse? Med støtte fra EU's Horizon 2020 er det såkaldte REMADYL-projekt i gang med at udvikle teknologi, som kan fjerne bly fra hård PVC og farlige ftalater fra blød PVC. Når stofferne er fjernet kan PVC'en indgå i nye produkter uden restriktioner. Få et overblik over processen nedenfor.