Tilsætningsstoffer eller additiver er afgørende for at opnå ønskede egenskaber, når et materiale omdannes til et færdigt produkt. Det gælder alle materialer – plast, metal, glas, keramik og træ. Når det gælder PVC-plast, giver additiverne dels produkterne de ønskede egenskaber, dels er de nødvendige når plasten skal ekstruderes, kalendreres, sprøjtestøbes eller rotationsstøbes. Omkring 500 forskellige additiver bruges i eller til at bearbejde PVC.
For hårde PVC-produkter som rør og vinduer er det primært stabilisatorer, der bruges, for bløde PVC-produkter som medicinske slanger og gulve både stabilisatorer og blødgører. Andre additiver er farver, smøremidler, modifikatorer og fyldstoffer.
Nutidens additiver er vurderet og reguleret
De tilsætningsstoffer, der i dag bruges i PVC, er sikre. Tilsætningsstoffer, som tidligere blev identificeret som skadelige såsom bly, cadmium og lavmolekylære ftalater, er blevet udfaset. Ifølge EU's kemikalieagentur ECHA har PVC-industrien taget en aktiv rolle ved at udfase skadelige stoffer, såsom bly, selv før de regulatoriske foranstaltninger blev implementeret.
I dag er alle tilsætningsstoffer, der anvendes i PVC, blevet vurderet under EU’s kemikalielovgivning og er på nuværende tidspunkt fundet sikre. Selvfølgelig bliver der konstant produceret nye data, og der pågår løbende reguleringsarbejde for mange af de tilsætningsstoffer, der bruges i PVC.
Systematisk vurdering af additiver
Den europæiske PVC-industri har gennem VinylPlus udviklet Additive Sustainability Footprint® (ASF) i samarbejde med The Natural Step. Metoden vurderer anvendelsen af additiver i et livscyklusperspektiv og ser blandt andet på råvarer, produktion, produktets funktion og levetid, genanvendelighed og muligheder for forbedringer.
ASF-metoden er fagfællebedømt af uafhængige LCA-eksperter og valideret. Formålet er at give virksomheder et systematisk værktøj til løbende at identificere risici, videnshuller og muligheder for forbedringer i anvendelsen af additiver.
Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring i den cirkulære økonomi
Vores viden om kemiske stoffers påvirkning af sundhed og miljø udvikler sig løbende. I takt med den øgede viden og nye krav er en række stoffer, som tidligere blev anvendt i PVC, blevet udfaset. Det gælder blandt andet cadmium, blybaserede stabilisatorer og visse klassificerede ftalater.
PVC-produkters lange levetid betyder imidlertid, at produkter, der blev fremstillet for årtier siden, først bliver til affald i dag. De kan derfor indeholde historiske tilsætningsstoffer, som ikke længere anvendes i ny PVC.
Udfordringen er ikke unik for PVC. Også andre materialer og ældre byggeprodukter kan indeholde stoffer, som siden er blevet begrænset eller udfaset. Eksempler er PCB i fuger og byggematerialer, kviksølv i ældre produkter og imprægneret træ.
Det skaber et dilemma mellem ønsket om at holde værdifulde materialer i kredsløb og samtidig minimere recirkulationen af uønskede stoffer. For bly i PVC har EU's kemikalieagentur ECHA's videnskabelige komitéer vurderet, at kontrolleret genanvendelse i bestemte anvendelser giver lavere blyeksponering til miljøet end alternativerne forbrænding og deponering. Derfor mener vi, at det er bedst at genanvende det historiske PVC-affald på sikker og reguleret vis og dermed udnytte ressourcerne bedst muligt.
Samtidig udvikles nye sorterings- og genanvendelsesteknologier, som kan gøre det muligt at adskille eller fjerne historiske tilsætningsstoffer før genanvendelse.