Tilsætningsstoffer eller additiver er afgørende for at opnå ønskede egenskaber, når et materiale omdannes til et færdigt produkt. Det gælder alle materialer – plast, metal, glas, keramik og træ. Når det gælder PVC-plast, giver additiverne dels produkterne de ønskede egenskaber, dels er de nødvendige. når plasten skal ekstruderes, kalendreres, sprøjtestøbes eller rotationsstøbes.

For hårde PVC-produkter som rør og vinduer er det primært stabilisatorer, der bruges, for bløde PVC-produkter som medicinske slanger og gulve både stabilisatorer og blødgører. Andre additiver er farver, smøremidler, modifikatorer og fyldstoffer.

Over 500 forskellige additiver bruges i eller til at bearbejde PVC. Gennem PVC-industriens VinylPlus-program er uønskede stoffer blevet udfaset gennem de seneste to årtier. I dag anvendes udelukkende sikre blyfri stabilisatorer, og uønskede ftalater er på nær ganske anvendelser 100% udfaset. Arbejdet med at identificere og erstatte øvrige uønskede stoffer pågår via VinylPlus' Additive Sustainability Footprint-værktøj.

 
 

Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring for PVC – og mange andre materialer

Vores viden om kemiske stoffers negative egenskaber på sundhed og miljø  egenskaber opdateres løbende. I takt med det stigende vidensgrundlag udfases de uønskede stoffer med sikre alternativer. Når det gælder PVC er fx cadmium, bly og farlige ftalater blevet udfaset.

I den cirkulære økonomi knytter der sig dog en udfordring for de stoffer, som tidligere blev anvendt men som i dag er uønskede. For PVC gælder det særligt cadmium, bly og farlige ftalater. For andre plasttyper er der også en stor udfordring, da omkring 25% af de 10.000 stoffer der anvendes i plast opfylder et eller flere af EU's kriterier for persistens, bioakkumulation og toksisitet (PBT). Andre eksempler er PCB i fuger og beton, kviksølv i cement og maling, og imprægneret træ.

Dilemmaet mellem cirkulær økonomi og ønsket om et såkaldt giftfrit miljø, eller non-toxic environment, er ikke nemt at løse. Når det gælder bly i PVC mener vi dog i lighed med EUs videnskabelige eksperter, at det er bedst genanvende affaldet på sikker vis, og dermed udnytte ressourcerne bedst muligt.