Hvad er PVC?

PVC står for polyvinylklorid og er et plastmateriale, der gør det muligt at fremstille en lang række forskellige produkter, som dækker mange af de behov, der er indbygget i det moderne velfærdssamfund. PVC kendes også som vinyl. PVC blev udviklet i 1800-tallet og i 1913 blev den første produktionsmetode patenteret af den tyske kemiker Dr. Fritz Klatte. Den kommercielle udnyttelse blev dog først indledt i 1920'ernes USA og fik betydning i Danmark fra slutningen af 1940’erne. Læs mere om PVC'ens historie. Siden da er PVC blevet den tredje mest anvendte plast i verden.

PVC bruges i byggeriet – og mange andre steder

70% af PVC'en bruges i byggeriet til langtidsholdbare produkter. Det er bl.a. rør, vinduer, døre, kabler, tagbelægninger og vinylgulve. Resten bruges til vindmøllevinger, medicinsk udstyr, transportbånd til fødevarer, i supermarkeder og lufthavne, sportsudstyr, reklamebannere, kreditkort og meget, meget andet.

PVC er nummer tre indenfor plast – og forbruget er stigende

PVC er den tredje mest anvendte plasttype. Globalt anvendes der årligt omkring 50 millioner tons, og det forventes at forbruget vil stige i de kommende år. I Europe ligger PVC-forbruget på omkring 5 millioner tons årligt. Se flere tal for PVC.

 

PVC fremstilles af 57% salt og 43% ethylen

PVC-råvaren fremstilles ud fra salt og ethylen fra olie eller gas. PVC er del af den vigtige klor-alkali-industri, hvor salt spaltes i klor og natriumhydroxid/kaustisk soda. Uden klor-alkali-industriens produkter ville vores samfund se helt anderledes. Klor og kaustisk soda er er grundelementer i en lang række kemiske processer og produkter. Klor-alkali sørger for desinficering af drikkevand, fremstilling af 88% af al medicin, batterier til elbiler, computere, vaskemidler, glas, aluminium og plastmaterialer som polycarbonat (PC) og polyurethan (PUR).

Klor udgør 57% af PVC-råvaren. Den store saltmængde betyder, at der bruges mindre olie til at fremstille PVC end til andre plasttyper.Det er muligt at erstatte ethylendelen fra olie og gas med træaffald. Den europæiske PVC-industri arbejder målrettet på at omstille til bio-baserede råstoffer, og de første fossilfri PVC-rør er allerede lagt i jorden i Skandinavien. VinylPlus' 2030-program har udskiftning af fossile råstoffer som central del. Læs mere om PVC-produktionen.

Danske virksomheder forarbejder PVC til færdige produkter

Danmark har ingen PVC-råvarevirksomheder. De nærmeste ligger i Sverige og Norge. I Danmark forarbejdes PVC-råvaren til produkter. Det er trinsvis byggeprodukter, men der produceres også fendere til skibe, medicinsk udstyr, massagebolde, ventiler, køleskabslister, haveslanger, vinylplader og meget andet. Danmark importerer desuden en lang række PVC-produkter fra udlandet, såsom vinylgulve og tagfolie. Den europæiske kemikalieforordning REACH sikrer, at problematiske stoffer enten er eller i gang med at blive udfaset i Danmark og Europa.

PVC er en termoplast

PVC er en termoplast. Det vil sige en plast, som ved opvarmning bliver blød og formbar og ved afkøling størkner, ligesom f.eks. stearin. PVC-materialet kan knuses og derefter genanvendes. PVC-plasten indeholder PVC-råvare og tilsætningsstoffer. PVC er i sig selv farveløs, klar, blank og hård. Der tilsættes altid stabilisator, og derudover kan egenskaberne skræddersyes til mange specifikke formål ved brug af pigmenter, blødgørere osv. Man råder således over mange hårde og mange bløde PVC-materialer, hvor de sidste indeholder 5-60 % af stoffer, der gør PVC fleksibel. Jo mere blødgører, der tilsættes, jo mere fleksibelt bliver materialet.

Plastprodukter fremstilles ved at tildanne den blødgjorte eller smeltede plast i den ønskede form. I Danmark bruges især processerne sprøjtestøbning, ekstrudering, rotationsstøbning, termoformning og kalendrering, der også bruges til alle øvrige termoplastmaterialer.

PVC er et af de mest genanvendelige materialer

PVC er et af de materialer, der er allerbedst at genanvende. Forsøg har eksempelvis vist, at PVC-rør kan knuses og genanvendes til nye rør op til 8 gange uden at miste sine tekniske egenskaber og uden at der skal tilføres ny råvare. Nye produkter kan desuden indeholde store mængder genanvendt materiale, uden det går ud over kvaliteten eller holdbarheden. Fx er det muligt at lave PVC-vinduer med op til 70% genanvendt materiale.

Der er flere gode grunde til at genanvende PVC: For hvert kg der genanvendes, spares 2 kg CO2, og når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man 90% af energien. Den europæiske PVC-industri har investeret massivt i at øge genanvendelsen. Siden 2000 er der blevet genanvendt over 6.5 millioner tons PVC gennem VinylPlus®, som er den europæiske PVC-industris frivillige program for bæredygtig udvikling. Målet er 1.000.000 tons/år i 2030. I Danmark indsamles hårdt PVC-byggeaffald til genanvendelse gennem WUPPI-ordningen.

 

Problematiske ftalater næsten 100% udfaset i EU

Til PVC-produkter der kræver fleksibilitet og blødhed, tilsættes blødgører. Blødgørere opdeles grundlæggende i tre kategorier: Lav-molekylære ftalater, høj-molekylære ftalater og ikke-ftalater. De lav-molekylære ftalater, herunder DEHP, er klassificerede, hvilket betyder at autorisation kræves for at kunne blive anvendt i EU. Det har betydet, at ikke-klassificerede høj-molekylære ftalater som DINP og ikke-ftalater som DINCH, TOTM og DEHT nu udgør omkring 95-99% af af blødgørerforbruget i EU. Globalt udgør DEHP omkring 37% af blødgørerforbruget. Fra juli 2020 må produkter indeholdende DEHP og tre andre klassificerede ftaler ikke længere importeres til EU.

PVC er populært i byggeriet og sundhedssektoren

PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet og den mest anvendte til fremstilling af medicinsk udstyr.

Dioxin ikke længere et PVC-problem

Fremstillingen af PVC blev tidligere kritiseret for at bidrage til dioxinforurening. Historien om PVC og dioxin er faktisk et eksempel på en rigtig god miljøhistorie, hvor en indsats fra både myndigheder og industri har før til markante resultater. PVC-produktion udgør i dag omkring 0,1% af industriens samlede udledninger, som i øvrigt er faldet med 99% gennem de seneste årtier. PVC’ens andel er derfor i dag ubetydelig. Når det gælder industriproduktion er det i dag stål- og cementindustrien, der står for den største udledning af dioxiner til miljøet.

Miljøstyrelsen: Brændefyring største dioxinkilde i dag

Tidligere var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg den største kilde til forurening med dioxin, men her har indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen ført til at udslippene ifølge Miljøstyrelsen er faldet med 94%. Det er meget tvivlsomt om PVC-affaldet i dag overhovedet har en rolle at spille, når det gælder dioxinforurening i forbindelse med forbrænding.

I dag er det ifølge Miljøstyrelsen røgen fra fyring med træ i private husholdninger der er den største nationale kilde til forurening med dioxin af det danske miljø. Træfyring står nu for 40% af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde, i det brande i bygninger, biler og lossepladser står for 28% af det samlede danske udslip.

PVC bruges til mange formål

Her er blot et lille udvalg af de mange anvendelsesområder, som PVC har:



PVC'en passer ind i en klimavenlig fremtid

I alle produkter er PVC'ens relativt lave egenvægt en fordel, og i alle langtidsholdbare produkter er PVC det miljørigtige valg. Det skyldes den ressourcebesparelse, der opnås ved at effektiviteten bevares, og produkter ikke skal udskiftes. Som en yderligere fordel er PVC i næsten alle tilfælde en meget billigere løsning end andre materialer.

En karakteristisk egenskab ved mange PVC-produkter er, at de fungerer effektivt i meget længere tid end deres alternativer. Hertil kommer at mange PVC-produkter kræver minimal vedligeholdelse, hvilket betyder at produkterne kræver mindre forbrug af energi, råvarer og kemikalier for at sikre deres fortsatte funktionalitet. Bygge- og anlægssektoren alene bruger ca. 70% af al den PVC, der produceres i Europa hvert år. Eksempler på typiske byggeprodukter er rør, vinduesrammer, gulve, kabler og tagmembraner.