PVC og forbrænding

Genanvendelse af PVC og anden plast er at foretrække, da man herved udnytter ressourcerne bedst muligt. Både i Europa og Danmark gøres der meget for at øge genanvendelsesmængderne af PVC. Gennem VinylPlus®-programmet genanvendes der hvert år 770.000 tons PVC-affald i Europa, med et mål om 900.000 tons per år i 2025. I Danmark sikrer WUPPI-ordningen at langt det meste hårde PVC-byggeaffald – som er der hvor størsteparten af PVC'en bruges – indsamles til genanvendelse.

Barrierer for genanvendelse

Det er dog ikke altid miljømæssigt eller økonomisk forsvarligt at indsamle PVC til genanvendelse. Det kan skyldes at affaldsfraktionerne er svært tilgængelige og kræver mere energi at indsamle end hvad kan opnås af besparelser ved genanvendelse. For eksempel giver det ikke altid mening at bruge tid, energi og penge på at grave et rør op af jorden, som ikke længere er i anvendelse.

Mange af de PVC-produkter der tidligere blev produceret kan bestå af flere forskellige materialer, hvilket vanskeliggør genanvendelse. I dag har man dog i designfasen meget mere fokus på at de produkter man designer skal kunne genanvendes.

Forbrænding eller deponi?

Spørgsmålet er så hvad man gør med det PVC-affald, der ikke kan genanvendes? Ifølge EU's affaldshierarki er forbrænding en bedre løsning end deponi. Ved forbrænding genindvindes noget af energien fra PVC-affaldet til strøm og varme. Samtidig sikrer teknologi på forbrændningsanlæggene, at problematiske emissioner ikke slipper ud i atmosfæren.

Danmark eneste land i Norden, hvor deponi foretrækkes

Forbrænding af PVC-affald har blandt danske myndigheder i mange år været betragtet som et alvorligt miljøproblem, og man har reguleret herefter. Rapporten "PVC waste treatment in the Nordic countries” fra Nordisk Ministerråd viser, at de andre nordiske lande har fundet det miljømæssigt forsvarligt, gennem forbrænding, at udnytte energien i det PVC-affald, som ikke genanvendes.

pvc-affald i norden-kopi

PVC bidrager til mindre end 5% af restprodukterne ved forbrænding

Kilde: Miljøstyrelsen, Kortlægning af PVC i Danmark 2018, Miljøprojekt nr. 2049


Restprodukter stabiliserer tyske saltminer

PVC laves delvist af klor udvundet fra almindeligt bordsalt. Det gør plasten ressourceeffektiv, da salt jo som bekendt er en uudtømmelig ressource. Klor giver dog en udfordring når det forbrændes. For ikke at danne saltsyre (HCl) der bidrager til syreregn, hvilket tidligere var et stort problem i Europa, skal kloren neutraliseres. Dette sker ved at tilsætte kalk i det såkaldte røggasrensingssystem, som er påbudt alle forbrændingsanlæg i EU. Sammen med de øvrige klorkilder i affaldet, herunder salt i de 700.000 tons madaffald der ifølge Miljøstyrelsen årligt forbrændes i Danmark, bidrager PVC til røggasrensningsprodukter, der nyttiggøres i Norge og Tyskland.

Mængden af restprodukter, der dannes, afhænger af røggasrensningssystemet. I Danmark er størstedelen af forbrændingsanlæggene udstyret med såkaldt våde anlæg. Her bidrager PVC ifølge Miljøstyrelsen med mindre end 5% af restprodukterne, også kendt som flyveaske.

Flyveasken samles i sække og transporteres til sikkert nyttiggørelse som fyldmateriale i Norge og udtjente tyske saltminer, hvor det erstatter grus. Flyveasken blandes med vand, additiver og andre affaldsfraktioner, hvorefter massen pumpes ind i saltminen. Massen danner et cementlignende materiale, som gør at saltminen ikke kollapser. DTU vurderer, at der ikke foregår udvaskning de første 100 år fordi materialet ligger under grundvandet.

For at undgå restprodukter har man længe forsket i at genanvende eller minimere restprodukterne. Det er bl.a. lykkedes for det danske Halosep-projekt i fuldskalaforsøg at minimere mængden der skal til deponi ganske betragteligt. I Frankrig er der desuden forsøg i gang, hvor restprodukterne omdannes til kemikalier som bruges i fremstillingen af glas, papir, vaskemiddel og en lang række andre nyttige produkter.

Læs mere

Læs mere om de problematikker, som knytter sig til PVC-forbrænding.
PVC og forbrænding

PVC i affaldsforbrændingen

I dette notat skriver ekspert i affaldsforbrænding Ole Hjelmar om hvilken betydning det har PVC havner i affaldsforbrændingen. Notatet er skrevet i 2002, så de forskellige mængder kan være ændret, men udregningerne for hvilken betydning PVC har holder fortsat.

Ole Hjelmar er ansat ved DHI og har arbejdet med forbrændingsproblematikker for Europa-Kommissionen såvel som Miljøstyrelsen.
Læs mere
PVC og forbrænding

Hvad sker der når PVC-affald kommer i forbrændingsanlæg?

Genanvendelse af PVC er fordelagtigt for miljø og økonomi, og gennem VinylPlus-programmet forøges genanvendelsesmængderne år for år. EU-affaldshierarkiet favoriserer forbrænding frem for deponi. Således skal ikke-genanvendeligt PVC-affald forbrændes med energigenvinding. Som alt andet affald der indeholder klor, fx madrester, genererer PVC saltsyre, hydrogenklorid (HCl), ved forbrænding. Men på moderne forbrændingsanlæg sikrer røggasrensningsteknologi, at saltsyren ikke udsendes i atmosfæren. Læs i denne publikation den nyeste viden om saltsyredannelse, restprodukter og PVC-affald.
Læs mere
PVC og forbrænding

Hvordan dioxinforureningen succesfuldt blev bekæmpet

I en nyere videnskabelig undersøgelse udført i 2013 under professor Alfons Buekens fra Bruxelles Universitet blev over 200 videnskabelige studier om PVC og dioxiner gennemgået. Den overordnede konklusion er, at PVC ikke udgør noget problem i moderne forbrændingsanlæg. Ligeledes blev det konkluderet, at den europæiske PVC-industri står for ubetydelige 0,1 % af de totale dioxiner der opstår ved industriel produktion. Det eneste tilbagestående spørgsmål i forbindelse med PVC og dioxiner er ukontrolleret afbrænding af affald.
Læs mere