Hvordan fremstilles PVC?

Produkt af en lang værdikæde

Det færdige PVC-produkt er et resultat af en række kemiske processer udført af virksomheder i en lang værdikæde, som igen hænger sammen med klor-alkali-industrien. Selve PVC-råvaren, også kaldet resin, bliver produceret af virksomheder der omdanner salt fra undergrunden og olie eller gas. Men ligesom mel i bageprocessen ikke er tilstrækkeligt til at bage et brød, skal der tilsættes forskellige ingredienser eller additiver for, at det færdige produkt kan produceres.

Den kemiske fremstilling af PVC

Polyvinylklorid, oftest kendt som PVC eller vinyl, er en del af den kæmpemæssige klor-alkali-industri, som omdanner almindeligt salt til en uendelig række af produkter. Ved produktion af PVC omdannes olie eller gas først til ethylen, mens salt omdannes til klor og natriumhydroxid/lud/kaustisk soda. 30% af kloren bruges til PVC, mens den resterende andel indgår i medicin, desinfektion af drikkevand og meget andet. Dernæst bringes ethylen og klor til reaktion og danner ethylendiklorid (EDC). EDC omdannes til vinylkloridmonomer (VCM) ved påvirkning af høj temperatur og tryk.

VCM bringes til at polymerisere til PVC ved hjælp af en peroxyd-initiator. Der bruges forskellige polymerisationsprocesser – emulsions-PVC og suspensions-PVC – der giver PVC med forskellige egenskaber. PVC renses og tørres og leveres som et hvidt pulver til videre bearbejdning.  Alle led omfatter komplicerede processer, hvor der inddrages hjælpestoffer, og hvor der ud over det ønskede produkt også dannes mellem- og biprodukter, der indgår i processen på ny.

Fra PVC-resin til forbruger

PVC-værdikæden er lang og involverer mange forskelligartede virksomheder. Fra selve PVC-plasten, også kendt som resin, produceres på en kemisk virksomhed, til forbrugeren stifter bekendtskab med produktet, har den undergået mange forvandlinger.

PVC-værdikæden

PVC-resin laves på store kemiske anlæg. Resinen består af 57% salt og 43% olie/gas. Det er et hvidt pulver, der er inert og dermed ugiftigt.

PVC-resin kan ikke omdannes til produkter i sig selv. Den kræver såkaldt kompoundering, hvor der tilsættes tilsætningsstoffer eller additiver. Det kan være farver, blødgørere og stabilisatorer, alt efter hvilket slutprodukt man ønsker at fremstille.

Den færdige compound emballeres i sække og bliver indkøbt af de plastforarbejdende virksomheder, der enten ekstruderer, sprøjtestøber eller kalendrerer som her på billedet.



Compound i sække

Før produktet når forbrugen er der flere led i kæden. For eksempel indkøber en cykelsadelproducent folien til sadlen hos en folieproducent og samler sadlen med de andre materialer. Cykelproducenten repræsenterer så endnu et led i værdikæden når sadlen skal påmonteres cyklen. Cykelhandleren er sidste led.

Klorkemi er en forudsætning for vores høje levestandard

Vores højteknologiske samfund ville ikke kunne fungere uden klor og natriumhydroxid også kendt som kaustisk soda eller lud. Omkring 30% af kloren, der produceres i Europa, bruges til PVC. De resterende 70% bruges bl.a. til desinficering af drikkevand og vand i svømmehallen, til fremstilling af livsvigtig medicin, computere, batterier til elbiler og en lang række andre produkter. På denne måde indgår PVC-fremstillingen i en større tilstrømning af vedvarende og samfundsunderstøttende produkter Natriumhydroxid bruges til fremstilling af medicin, glas, aluminium, vaskemiddel, sæbe og i mange andre processer.

Ethylenen kommer i dag fra olie eller gas, men kan i princippet fremstilles af bio-baserede, fornybare ressource såsom træaffald. Den europæiske PVC-industri arbejder målrettet på at omstille til bio-baserede råstoffer, og de første fossilfri PVC-rør er allerede lagt i jorden i Skandinavien. VinylPlus' 2030-program har udskiftning af fossile råstoffer som central del.

Dioxin ikke længere et PVC-problem

Fremstillingen af PVC blev tidligere kritiseret for at bidrage til dioxinforurening. Historien om PVC og dioxin er faktisk et eksempel på en rigtig god miljøhistorie, hvor en indsats fra både myndigheder og industri har før til markante resultater. PVC-produktion udgør i dag omkring 0,1% af industriens samlede udledninger, som i øvrigt er faldet med 99% gennem de seneste årtier. PVC’ens andel er derfor i dag ubetydelig. Når det gælder industriproduktion er det i dag stål- og cementindustrien, der står for den største udledning af dioxiner til miljøet.

Miljøstyrelsen: Brændefyring største dioxinkilde i dag

Tidligere var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg den største kilde til forurening med dioxin, men her har indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen ført til at udslippene ifølge Miljøstyrelsen er faldet med 94%. Det er meget tvivlsomt om PVC-affaldet i dag overhovedet har en rolle at spille, når det gælder dioxinforurening i forbindelse med forbrænding.

I dag er det ifølge Miljøstyrelsen røgen fra fyring med træ i private husholdninger der er den største nationale kilde til forurening med dioxin af det danske miljø. Træfyring står nu for 40% af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde, i det brande i bygninger, biler og lossepladser står for 28% af det samlede danske udslip.

Ingen sammenhæng mellem vinylklorid fra Grindstedværket og PVC

Den vinylklorid, som bruges i produktionen af PVC, har intet at gøre med forurening af vinylklorid fra fx Grindstedværket. Der har aldrig været PVC-produktion i Danmark, og den vinylklorid man har fundet i området omkring Grindstedværket stammer fra klorerede opløsningsmidler, der tidligere blev anvendt på fabrikken. Over tid og under særlige forhold kan de klorerede opløsningsmidler blive nedbrudt til vinylklorid.

Der er desuden i dag så skrappe krav til håndtering af vinylklorid i PVC-produktionen, at fremstillingen af plasten hverken udgør en risiko for mennesker eller miljø når det gælder vinylklorid.