Følg os på Twitter
19/08/2016Hvordan står det til med dioxin og PVC?
07/09/2016De Olympiske Lege i Rio de Janeiro er i fuld gang, og den danske medaljehøst går støt fremad.
For at et OL skal blive en sportslig succes, kræver det mange timers hård træning. Men ligeså vigtigt er de faciliteter, som atleterne skal kæmpe i. Mange elementer skal kombineres i moderne stadionbyggeri: optimale forhold for sportsfolk, gode faciliteter for publikum og ikke mindst spektakulær arkitektur, bygget med materialer med så lav miljøbelastning som mulig. Heldigvis har byggesektoren adgang til PVC, også kendt som vinyl, der er langtidsholdbart, genanvendeligt og har uanede anvendelsesmuligheder.
Arkitektonisk frihed og grøn energi
En ny publikation fra den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus sætter fokus på PVC’ens rolle i moderne stadionbyggeri. PVC bruges til alt lige fra tagbelægninger over membraner til sportsgulve og vandrør og kabler. Vinylens vigtighed ses bl.a. i det imponerende Allianz Riviera i Nice, som var vært for flere kampe ved sommerens EM-slutrunde. Ifølge stadionets arkitekt var PVC et naturligt valg, da det kombinerer arkitektonisk frihed med en god miljømæssig profil. Faktisk er vinylen medvirkende til at stadionet er et EnergyPlus-stadion, som genererer mere energi end det forbruger. Det foregår bl.a. ved hjælp af solfangere, der er monteret på tagets vinylmembran.
Artiklen gennemgår også stadionbyggeriets udvikling fra det antikke Grækenland, og zoomer udover Allianz Riviera i Nice ind på OL i London i 2012, Ghelamco Arena i Gent, Volksparkstadion i Hamborg og Mercedes-Benz Arena i Stuttgart.