Dette er et debatindlæg, som Politiken ikke har “fundet plads” til at bringe.

Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet og Greenpeace retter i Politiken den 11. november kritik mod Skatteministeriets forslag om at afskaffe afgiften på blød PVC. De tre organisationer siger, at en ophævelse vil skade miljøet og folkesundheden. Skatteministeriet vurderer imidlertid i en rapport offentliggjort 25. oktober, at ”de miljømæssige konsekvenser ved at ophæve afgiften er begrænset” og påpeger at afgiften er ”meget administrativt omkostningstung for virksomhederne.” Heri er vi enige.

For at illustrere det uhensigtsmæssige i at afgiftsbelægge blød PVC, kan vi tage PVC-gulvene som eksempel. PVC-gulve, eller vinyl-gulve, er et af de store afgiftsbelagte produktområder. Vinylgulve fremstilles i dag uden brug af ftalater.

Forbruget af vinylgulve ikke faldet pga. afgifterne. Og hvorfor nu det? Det hænger selvfølgelig sammen med, at vinylgulve har nogle helt specifikke fordele som ingen andre materialer kan matche. Vinyl er slidstærkt, let at rengøre med miljørigtige rengøringsmidler og kræver minimalt vedligehold, hvilket gør det oplagt at bruge på steder med megen trafik, fx på hospitaler og i butikker. På trods af disse gode egenskaber, hvoraf flere skal regnes med i det samlede miljøregnskab, er PVC-gulve altså i dag belagt med afgifter.

Afgifterne giver et ualmindeligt stort bureaukratisk bøvl for virksomhederne. Hele vejen igennem værdikæden skal afgifterne håndteres. Så en ophævelse af afgifterne vil lette nogle administrative byrder fra virksomhederne, men vil hverken skade miljøet eller gavne folkesundheden.

Det forekommer i øvrigt ejendommeligt, at når miljø- og forbrugerorganisationer i dag beskæftiger sig med PVC, synes det som om at de miljøresultater PVC-industrien har opnået de sidste 10-15 år er gået hen over hovedet på dem. Gennem VinylPlus, den europæiske PVC-industris frivillige miljøprogram, er der sket markante fremskridt. Fx bliver næsten 600.000 tons hård og blød PVC genanvendt hvert år i Europa. Det svarer til den årlige produktion på to store PVC-fabrikker. Desuden er tungmetaller for længst udfaset, og i kraft af REACH-forordningen er forbruget af de problematiske ftalater på vej mod udfasning. Emissioner fra råvareproduktion og affaldsforbrænding er der også taget hånd om. PVC-industriens miljøarbejde, der har kostet store investeringer, indgyder respekt fra flere sider. I dag anerkendes PVC-industrien som en ansvarlig industri, der proaktivt arbejder hen imod bæredygtighed. Således fremhæves VinylPlus af både Europa-Kommissionen og FN som en rollemodel for andre industrier.

Vi mener, at Skatteministeriets forslag om at ophæve PVC-afgifterne er en god ide. PVC udvikler sig i bæredygtig retning og afgifterne er ikke styringsmiddel, der fremmer denne.