Plastlobbyen: Her er fem grunde til, at sygehusenes PVC skal genanvendes – ikke udfases
29/06/2021PVC Informationsrådets argumentation preller af på Miljøministeriet
11/08/2021Den 17. juni på VinylPlus Sustainability Forum 2021 lancerede VinylPlus® officielt VinylPlus 2030, den næste 10-årige forpligtelse for den europæiske PVC-industri til bæredygtig udvikling. Gennem VinylPlus har hele PVC-værdikæden arbejdet sammen med sine interessenter på at opbygge den næste forpligtelse, som bygger på 20-års erfaring som frontløber i den cirkulære økonomi. Årsmødet VSF2021 blev afholdt som hybridbegivenhed, live fra Bruxelles med et online publikum, og bragte mere end 530 deltagere fra 44 lande sammen.
Sammen med lanceringen af den næste forpligtelse fejrede VSF2021 afslutningen af den anden 10-årige frivillige forpligtelse. Den blev lanceret i 2011 som afløser for Vinyl 2010. Resultaterne af de sidste to tiårs bæredygtige udvikling er bl.a. markant øget genanvendelse, udfasning af uønskede stoffer og minimering af emissioner.
Brigitte Dero, direktør for VinylPlus, reflekterede over to årtiers arbejde med at gøre et plastmateriale mere bæredygtigt: ”Som en forenet europæisk PVC-industri har vi opnået en masse. Mens vi har meget at være stolte af, ved vi, at disse resultater kun er milepæle på vejen mod en bæredygtig fremtid. For at opbygge et endnu mere ambitiøst program arbejdede vi sammen med Accenture i en tre måneder lang åben proces med ekstern høring for at indsamle input om de vigtigste bæredygtighedsdrivere, udfordringer og muligheder for PVC-industrien i det næste årti.”
VinylPlus® Product Label Awards-ceremonien fejrede fire virksomheder: Epwin, Finstral, Internorm og profine, alle VinylPlus-partnere der blev tildelt VinylPlus® Product Label i 2020. Miljømærket tildeles virksomheder, der tilbyder PVC-produkter med den bedste miljømæssige profil, og er den første mærkningsordning for plastbyggevarer, der er anerkendt af BREEAM.
Årsmødet blev modereret af EurActivs Senior Editor Frédéric Simon og havde Ondrej Knotek, medlem af Europa-Parlamentet, og Werner Bosmans, DG Environment, Europa-Kommissionen, som hovedtalere.
Ondrej Knotek fremlagde i sin tale hvordan renoveringer af bygninger kan bidrage til en grøn genopretning af den europæiske økonomi efter Covid19. Werner Bosmans præsenterede de europæiske politikker for plast i den cirkulære økonomi. Ondrej Knotek sagde: ”Ved at forbedre bygningers miljøaftryk på tværs af EU og skabe arbejdspladser, kan den europæiske PVC-industri gennem VinylPlus spille en afgørende rolle i den omfattende renoveringsindsats, som Europa-Kommissionen har identificeret som et nøgleområde for investeringer. ”
Efter hovedtalerne blev VinylPlus 2030-forpligtelsen afsløret. Den identificerer tre stier: Opskalering af cirkularitet; Fremskridt mod CO2-neutralitet og minimering af miljømæssige fodaftryk; og Opbygning af globale koalitioner og partnerskaber for verdensmålene. De tre stier omfatter 12 centrale indsatsområder og 39 mål.
VSF2021 blev lukket med underskrivelsesceremonien og lancering af VinylPlus 2030-forpligtelsen. Ceremonien åbnede officielt den næste fase af den forenede europæiske PVC-industris rejse.
Myriam Tryjefaczka kommenterede på vegne af de 200 VinylPlus-partnervirksomheder: “I lyset af den akutte miljø- og klimakrise er samarbejdet i PVC-værdikæden mere end nogensinde afgørende for at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi og modvirke klimaforandringerne. Gennem VinylPlus 2030 vil vi investere i tekniske projekter til udvikling af nye genanvendelsesteknologier. Dette vil bidrage til målet om at nå en million tons PVC genanvendt årligt i 2030 i Europa, i tråd med ambitionerne i EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance og samtidig bidrage til European Green Deal.”