Debat: Politiken viderebringer falske nyheder fra NGO’er om PVC
18/05/2022PVC-trapezplader skal genanvendes – ikke nedgraves!
17/06/2022Næsten 30% af PVC'en blev genanvendt sidste år. Det er højere end de 23%, som var den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for plast.
Resultatet blev offentliggjort på VinylPlus Sustainability Forum 2022, som samlede omkring 500 deltagere fra 40 lande online den 25. maj. Under temaet "Embracing EU Green Deal Ambitions" blev perspektiver og scenarier i det nuværende politiske landskab i EU diskuteret, og det blev vurderet, hvilken indvirkning disse vil få på plast- og PVC-industrien.
VinylPlus har til formål at adressere prioriteter inden for miljøområdet på europæisk og globalt plan. Tre veje og tolv indsatsområder blev identificeret i det nye tiårsprogram, som VinylPlus lancerede sidste år. De omfavner PVC-værdikædens cirkularitet, dens fremskridt hen imod CO2-neutralitet, minimering af det miljømæssige fodaftryk fra PVC-produktionen og fra PVC-produkterne. Dertil kommer industriens engagement med interessenter på europæisk og globalt plan.
"Med vores forpligtelse frem til 2030 sigter vi mod at bidrage til FN's 17 Verdensmål,” siger administrerende direktør for VinylPlus Brigitte Dero. ”Det er med et særligt fokus på bæredygtigt forbrug og produktion, klimaændringer og partnerskaber vi vil bidrage. Vort fokus er i fuld overensstemmelse med den grønne europæiske pagt, EU's handlingsplan for cirkulær økonomi samt EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed."
På trods af vanskelige økonomiske forhold blev 810.775 tons PVC-affald indsamlet og genanvendt i 2021. Genanvendelsesmængden repræsenterer omkring 26,9 % af det samlede PVC-affald, der blev genereret i 2021 i EU-27, Norge, Schweiz og Storbritannien. VinylPlus-genbrugsprocenten er således højere end de 23,1 %, som AMI Consulting har anslået var gældende for den samlede plastgenanvendelse i Europa i 2021.
I overensstemmelse med EU Circular Plastics Alliance's principper er VinylPlus forpligtet til at sikre sporbarhed af affald. I 2021 lancerede Recovinyl® RecoTrace for yderligere at forbedre dets registrerings- og sporingsordninger for genanvendelsesmængder og optagelsen af de indsamlede mængder i nye produkter. RecoTrace er det første system, der overholder Circular Plastics Alliance's overvågningskrav.
Stefan Sommer, formand for VinylPlus, kommenterer VinylPlus' resultater: "Vi har taget ansvaret for at accelerere overgangen af den europæiske PVC-værdikæde til en mere bæredygtig og cirkulær industri. Vores ambition er at være foregangseksempel inden for innovation og samarbejde samt være på forkant med den cirkulære økonomi og bæredygtige udvikling i plastsektoren. Jeg understreger indsatsen ved at oplyse, at siden 2000 er der indsamlet og genanvendt 7,3 millioner tons PVC. Mere end 14,5 millioner tons CO2 er herved blevet forhindret i at slippe ud i atmosfæren."
VinylPlus' andre flagskibsinitiativer tæller blandt andet introduktionen af værktøjet Additive Sustainability Footprint®. Det blev udviklet som en frivillig, europæisk tilgang til at vurdere og fremme bæredygtig produktion og brug af additiver i PVC-produkter. VinylPlus® Product Label er også blevet introduceret. Det er den første certificeringsordning for plastprodukter i byggeriet. Mærket er blevet anerkendt som Responsible Sourcing Certification Scheme inden for BREEAM®, der er verdens mest udbredte grønne byggestandard. Derudover vil to nye bæredygtighedsordninger blive introduceret. Dels VinylPlus® Supplier Certificates for producenter af tilsætningsstoffer, dels certifikater for de virksomheder, som blander tilsætningsstoffer med PVC-råvaren. Det vil give råvareleverandører mulighed for at demonstrere deres bæredygtighedsbestræbelser og dermed gøre det lettere for deres kunder i fremstillingsledet at opnå VinylPlus-produktmærket.
På #VSF2022 var der også mulighed for at drøfte, hvordan den europæiske PVC-industri vil fortsætte samarbejdet med at løse de udfordringer, der ligger i indførelsen af den cirkulære økonomi. Blandt andet skal bæredygtig innovation fremmes, således at målet hen imod CO2-neutralitet inden for rammerne af de udviklende politikker under den grønne europæiske pagt kan opnås. I sin analyse af hvilken indflydelse den kommende EU-lovgivning kan tænkes at få på PVC-industrien, fremhævede Michael Ulbrich fra Accenture, at det stigende regulatoriske pres kan udgøre svære udfordringer. VinylPlus bør stå over for gennem et omhyggeligt valg af prioriteter og fortsætte med at levere konkrete og videnskabeligt baserede resultater og løsninger.
Et andet fokusområde var hvordan PVC-industrien er gået i gang med at fremme cirkulariteten inden for sundhedssektoren. Det sker i form af det nyoprettede VinylPlus® Med. Projektet, der blev lanceret i 2021, har til formål at genanvende brugte PVC-engangsartikler. Det sker gennem et partnerskab mellem hospitaler, affaldsselskaber, genanvendelsesvirksomheder og PVC-industrien. VinylPlus® Med, der oprindeligt blev lanceret i Belgien på fire hospitaler, har i øjeblikket mere end 29 hospitaler på ventelisten.
”For en genanvendelsesvirksomhed som Raff Plastics er projekter som VinylPlus® Med vigtige, da alt starter med en god indsamling. Ifølge os er der desværre stadig mange materialer, der kunne genanvendes, men som på grund af ugunstige omstændigheder sendes på deponi eller forbrænding. Et projekt som VinylPlus® Med sikrer, at alle bliver bevidste om at arbejde sammen om genanvendelse”, siger Caroline Van Der Perre, medejer af Raff Plastics.
VinylPlus® Product Label Awards Ceremony afsluttede årsmødet. De partnervirksomheder, der blev tildelt mærket i 2021 og 2022, blev fejret. "Med vores nye 10-årige forpligtelse frem mod 2030 bekræfter VinylPlus igen, at den samlede europæiske PVC-værdikæde er dedikerede til at skabe en bæredygtig fremtid og derved sikre, at PVC forbliver et sikkert og cirkulært materiale,” sagde Brigitte Dero afslutningsvis. Hun tilføjede: ”Vi er sikre på at det arbejde vi udfører, herunder samarbejdet med de andre plastsektorer inden for Circular Plastics Alliance, og i partnerskaber med institutioner og interessenter, kan anerkendes som et proaktivt bidrag til den grønne europæiske pagt."