Har PVC en fremtid i EU?
04/08/2022Student søges til spændende kommunikationsarbejde om kontroversielt plastmateriale
10/08/2022Støbejern og beton har en langt højere klimabelastning end PVC når det gælder kloakrør. Det er en af konklusionerne i ny rapport fra McKinsey & Company, der sammenligner plast med alternative materialer inden for 14 produktområder.
Debatten om plast er heftig, og mange aktører efterlyser nedsat forbrug. Kritikere peger ofte på klimapåvirkningen, da det meste plast i dag er fremstillet af fossile råvarer. For at vurdere plastens faktiske klimapåvirkning har det globale konsulentfirma McKinsey & Company gennemført en undersøgelse, der sammenligner plast med alternativer inden for en række applikationer. Når det gælder kloakrør finder McKinsey, at PVC-rør har 35% lavere klimapåvirkning end støbejern og 45% lavere ditto end beton.
Den primære årsag til at PVC har end lavere klimapåvirkning er, at materialet vejer mindre end alternativerne. Det er derfor muligt at opnå samme funktion med mindre materiale. McKinsey finder desuden, at støbejern og beton kræver langt mere energi at transportere og installere end PVC. Rør er langt fra det eneste område, hvor plast er at foretrække ud fra klimahensyn. Det gælder 13 ud af de 14 undersøgte produktområder. Læs hele rapporten.