Bruger din virksomhed PVC? Vi har brug for din hjælp
05/12/2022Tre PVC-juleønsker til den nye miljøminister
21/12/2022Hvilket juletræ er grønnest? Et traditionelt grantræ eller et genbrugeligt træ lavet af polyvinylklorid, kendt som PVC eller vinyl? Spørgsmålet er genstand for journalistiske historier hver gang vi nærmer os jul. I år er der desværre sneget sig nogle fejl om PVC ind i en artikel, der er bragt i Ekstra Bladet og på bolius.dk:
"I plastikmaterialet kommer der nemlig en del kemikalier i - fx klor og blødgørende midler - og især i blød PVC kan der være ftalater i, som kan virke hormonforstyrrende."
"I Danmark og EU er der regler for brugen af ftalater, men kommer dit juletræ fra udlandet - fx Kina - bør du være ekstra opmærksom. Især, hvis der over årene drysser ’grannåle’ fra dit kunstige juletræ, eller der kommer vand på juletræet. Så kan ftalaterne blive udskilt, og du kan få det på dine hænder."
For det første er der ikke klor i PVC. Selve PVC-råvaren laves af klor udvundet fra almindeligt salt, som sammen med ethylen fra olie, gas eller fornybare ressourcer som træaffald omdannes til plast. Når kloren er omdannet til plast er den bundet og frigives altså ikke fra juletræer, drikkevandsrør, blodposer og de myriader af andre PVC-produkter, som vi omgiver os med til daglig. Det høje saltindhold – 57% af den færdige PVC – betyder at PVC bruger mindre fossil energi og har et lavere CO2-aftryk end andre plasttyper som PET, PE og PP. Mange materialer er i øvrigt afhængige af klor, bl.a. plasttyperne PUR, PC og epoxy, ligesom næsten 90% af al medicin bruger klor i produktionsprocessen.
For det andet har PVC-industrien i Europa for længst udfaset de uønskede ftalater, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. I stedet anvendes sikre blødgørere, som ikke har de samme negative egenskaber. Det er rigtigt, at uønskede stoffer som forbudte ftalater desværre kan finde vej i færdige varer, der når danske forbrugere. Siden 2020 har det dog været ulovligt at importere produkter, der indeholder uønskede ftalater, til EU. Så hvis de sælges i danske butikker er det ulovligt og en opgave for myndighederne at håndhæve, ganske som når forbrugerne møder farlig elektronik eller fyrværkeri. Direkte køb fra platforme som Temu, Aliexpress eller Wish frarådes, da produkterne ofte ikke lever op til EU’s kemikalielovgivning.
For det tredje udskilles eventuelle ftalater ikke ved at der kommer vand på træet. Ftalater og andre blødgørere er svært opløselige i vand.
Glædelig jul – vi PVC's i det nye år!