Fup og fakta om PVC-juletræer
21/12/2022Forbrugerombudsmanden vildleder om PVC
10/01/2023Selvom du ikke er julemand, og Miljøministeriet langt fra er en gavebod, håber vi alligevel at du vil lytte til tre beskedne juleønsker fra PVC Informationsrådet. Opfylder du dem, garanterer vi, at de ikke bliver byttet!
Kære Magnus
Tillykke med posten og glædelig jul. Selvom du ikke er julemand, og Miljøministeriet langt fra er en gavebod, håber vi alligevel at du vil lytte til tre beskedne juleønsker fra PVC Informationsrådet. Opfylder du dem, garanterer vi, at de ikke bliver byttet!
Vores første ønske er, at Danmark ophæver de symbolpolitiske PVC-afgifter, som Skatteministeriet alligevel finder nytteløse, og kun giver administrativt bøvl. Selvom danske virksomheder løbende har forsøgt at erstatte PVC med andre materialer, har det hver gang vist sig umuligt, da PVC kan noget helt specielt. Tilmed er alternativerne ofte både sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt ringere end PVC-produkterne. Så lad os se virkeligheden i øjnene, og droppe afgifterne og de dyre og virkningsløse statslige informationskampagner.
Vores andet ønske er, at Danmark dropper sin enegang på PVC-genanvendelsesområdet. Ifølge eksperterne i det europæiske kemikalieagentur er genanvendelse den sikreste måde at håndtere blyholdigt PVC-affald på. Så lad os fremme den cirkulære økonomi. Vi har mange dygtige danske virksomheder, som hellere end gerne vil genanvende PVC i nye produkter.
Vores tredje ønske er, at Danmark dropper kravet om deponi af blød PVC. Dels fordi der nu er udviklet teknologi, som forvandler restprodukter ved forbrænding af affald til nyttige ressourcer. Dels fordi blød PVC kan genanvendes. En lille blød pakke her vil ikke være af vejen.
Vores beskedne håb om en lille gaveregn, som vi fremfører i dette julebrev, grunder vi i den kendsgerning, at der i jeres regeringsgrundlag lægges op til, at der i samarbejde med erhvervslivet, skal skabes et solidt fagligt fundament førend politiske beslutninger skal træffes. Det ser vi frem til. Vi bidrager gerne helhjertet med ideer til, hvordan vi kan gøre PVC great again.
Julehilsener
Ole og Tobias
PVC Informationsrådet