Hvad siger den nye EU-forordning om bly i PVC?
11/08/2023Analyse af Nordisk Miljømærkenævns holdning til PVC i gulvbelægninger
07/09/2023For at sikre solid faglighed og opdateret data har VinylPlus indsendt 1.800 siders dokumentation
EU-Kommissionens direktorater DG GROW og DG ENV anmodede i 2022 ECHA, som er EU’s kemikalieagentur, om at dykke ned i PVC-plastens produktionsprocesser, eksponeringer under brug og affaldshåndtering. Formålet var at fastslå, om PVC og dets additiver kunne udgøre en risiko, der ikke lader sig kontrollere. VinylPlus har spillet en central rolle i ECHAs PVC-undersøgelse ved aktivt at bidrage med over 1.800 siders dokumentation for at sikre, at data er både præcise og opdaterede.
I sin analyse fokuserede ECHA på 63 specifikke tilsætningsstoffer i PVC, som påvirker produkternes varmeresistens, fleksibilitet og brandsikkerhed. Agenturet samarbejdede også med Rambøll for at vurdere mulige alternativer til PVC og potentielle konsekvenser i en verden uden PVC.
Som den samlende aktør i den europæiske PVC-sektor sørgede VinylPlus for at levere en omfattende mængde data til ECHA. VinylPlus ønskede at sikre, at alle oplysninger var både nøjagtige og ajourførte. VinylPlus er stærkt overbevist om, at PVC ikke udgør en risiko i EU. Dette skyldes især, at organisationen i de sidste to årtier har arbejdet utrætteligt for at forbedre sikkerheden og bæredygtigheden af PVC og dets additiver. VinylPlus fremhæver, at EU's PVC-produktion er underlagt frivillige aftaler og streng regulering, og at plasttypen faktisk har et lavere klimaaftryk end mange andre polymerer.
Det er også værd at bemærke, at PVC i Europa genanvendes i vid udstrækning. Omkring 35% af affaldet genanvendes, hvilket er højt sammenlignet med andre plasttyper. PVC-industrien er desuden en vigtig økonomisk motor i Europa, da den beskæftiger over en halv million mennesker og har en omsætning på mere end 80 milliarder euro.
Det forventes at ECHAs undersøgelse af PVC vil blive offentliggjort i efteråret 2023. På baggrund af ECHAs konklusioner vil EU-Kommissionen beslutte sig for hvad næste skridt i forløbet vil blive.
Læs resumé af dokumentationen.
Forneden kan du se eller gense interviewet med ECHAs Simone Doyle, som er ansvarlig for agenturets risikovurderinger. I interviewet forklarer hun processen med at undersøge PVC.