Henrik Dahl undersøger EU’s indvirkning på lokal industri under besøg hos Wavin
01/05/2024Høringssvar: PVC bør ikke udelukkes fra svanemærkede facadeplader
06/05/2024Ole Grøndahl Hansen belyste den europæiske PVC-industris tilgang til miljøudfordringer på kursus om udvidet producentansvar på Københavns Universitet, som var arrangeret i samarbejde med Danida.
Den 30. april holdt Ole Grøndahl Hansen en præsentation på Københavns Universitet om, hvordan den europæiske PVC-industri har håndteret sine miljøudfordringer. Tilhørerne var 22 miljømyndighedsrepræsentanter fra Colombia, Indien, Indonesien, Kenya og Thailand.
Præsentationen var en del af et kursusprogram arrangeret af Udenrigsministeriet afdeling for udviklingsbistand (Danida). Oplægget fokuserede specifikt på, hvordan PVC-industrien har udviklet en model for udvidet producentansvar gennem VinylPlus-programmet.
Vigtigheden af at involvere flere led i den industrielle værdikæde for at sikre en farbar vej til bæredygtighed blev betonet. Det blev også nævnt, at PVC-industrien opfordrer deltagerlandene i den kommende FN-traktat om plast til at overveje vores model og tænke på at gøre den til en del af den kommende bindende traktat. Den efterfølgende diskussion drejede sig om, hvordan udviklingslandene opfatter EU's forsøg på at påvirke deres vej mod bæredygtighed.
Det blev nævnt, at landene ser de europæiske miljøstandarder som forbilleder og værd at følge. Dog blev det også påpeget, at der er mange andre prioriteringer i deres lande, og at især deres infrastruktur kan være en barriere for bæredygtig udvikling. Det blev også nævnt at deres største bekymring er den mikroplast der opstår i forbindelse med plastforureningen. Afgørende for disse lande er, at de kan få en viden om den risiko mikroplast i havet kan afstedkomme.