Netværket fremhæver i sit fælles høringssvar, at det foreslåede forbud baserer sig på forældede opfattelser og viden om den europæiske PVC-industri. I stedet foreslås dialog og transparente livscyklusanalyser som midler til at fremme sikre og fuldt sporbare PVC-produkter, der er forenelige med en cirkulær økonomi.

Hovedbekymringerne, der er nævnt i baggrundsdokumentet, omhandler affaldshåndtering, brugen af tilsætningsstoffer, samt dioxinudledning ved fremstilling og forbrænding af PVC. Disse bekymringer kunne nemt imødekommes ved en nuanceret tilgang. Hvad angår affaldshåndtering generelt, er der flere initiativer til genanvendelse af PVC ved slutningen af dets livscyklus. For eksempel har det danske system WUPPI, der har været i drift siden 1997 for hård PVC, vist sig at være en succes. I stedet for et kategorisk forbud mod PVC-produkter i Svanemærket, kunne der opstilles kriterier, der kræver sporbarhed og cirkulære modeller.

Når det kommer til affaldsforbrænding, pålægger EU's direktiv om industrielle emissioner strenge grænser for udledning af alle skadelige stoffer, herunder dioxiner fra affaldsforbrændingsanlæg. Påstanden om, at PVC-affald genererer dioxiner, der alligevel håndteres af røggasrensningsanlæg, er ikke understøttet af fakta. Ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur ECHA synes dannelsen af dioxiner ikke at være proportional med mængden af klor til stede, men er stærkt knyttet til ovntyper, deres driftsbetingelser og typen og effektiviteten af luftforureningskontrolsystemer.

Derudover fastslår ECHA, at affaldsforbrændingsanlæg sikkert kan acceptere affald med op til 2% PVC-indhold. Det er også værd at nævne, at HaloSep-teknologien, udviklet i Norden siden 1990'erne, nu kan udnytte restaffald fra affaldsforbrænding. Teknologien er klar til at blive implementeret i hele Norden og videre ud i verden.

Det nordiske PVC-netværk består af PVC Informationsrådet, PVC Forum Sverige, PVC Forum Norge og den finske plastindustri.

Læs høringssvar.