PVC Informationsrådet opdaterer Amgros om PVC i sundhedsvæsenet
17/05/2024Teknologiske fremskridt for PVC-genanvendelse præsenteret på VinylPlus’ årsmøde
21/06/2024Anlægget kan potentielt genanvende PVC-affald med historiske tilsætningstoffer og sammensatte produkter, der er vanskelige at genanvende mekanisk i dag.
I en pressemeddelelse informerer PVC Informationsrådets medlemsvirksomhed INEOS Inovyn om deres nye anlæg i Belgien til næste generations genanvendelse af PVC. Anlægget skal kunne modtage PVC-plast, der i dag er vanskeligt at genanvende mekanisk. Det kan være PVC-belagte tekstiler eller gammel PVC med uønskede, historiske tilsætningsstoffer.
Teknologien bygger på opløsning af PVC med opløsningsmidler. Selvom der anvendes kemikalier i processen, er teknologien karakteriseret som mekanisk og ikke kemisk genanvendelse. Det skyldes, at affaldet ikke omdannes til molekyler, som kan bruges til at lave ny plast. I opløsningsprocessen ekstraheres PVC-polymerkæder, som så kan bruges til at lave nye produkter.
Johan Alfredsson fra INEOS Inovyns PVC-råvarefabrik i Stenungsund, Sverige, er stolt af initiativet: "Det er godt, at INEOS Inovyn vælger at fortsætte investeringerne trods den nuværende økonomiske virkelighed. Man kan ikke bremse sig ud af en opadgående bakke, som vi siger i Göteborg."
Målet er, at anlægget skal have kapacitet til at håndtere 40.000 ton PVC inden 2030.