Konference for PVC-rør: Markedsudvikling gennem innovation
04/09/2024Høringssvar: Derfor bør PVC-vinduer og -døre kunne svanemærkes
19/09/2024Med temaet 'Markedsudvikling gennem innovation' afholder PVC4Cables, platformen dedikeret til værdikæden for PVC-kabler, sin fjerde bi-årlige konference den 16. oktober 2024 i Prag, Tjekkiet. Konferencen vil have fokus på, hvordan bæredygtig innovation kan skabe muligheder for markedsudvikling.
Konferencen vil præsentere og debattere de nyeste udviklinger inden for PVC-kabler og deres mange tekniske og funktionelle fordele, med særligt fokus på innovation for bæredygtighed.
"Den fjerde PVC4Cables-konference er en kilde til stolthed for os," siger Magdalena Garczyńska, projektleder for PVC4Cables. "Den opsummerer resultaterne af vores tilgang baseret på samarbejde mellem PVC-råvare-, stabilisator- og blødgørerproducenter, plastforarbejdende virksomheder, industriens eksperter, universiteter og forskningsinstitutioner. Denne tilgang har gjort det muligt at give ny fremdrift til miljømæssigt ansvarlig innovation i sektoren. Med mere end 30 studier og forskningsprojekter præsenteret på internationale konferencer eller offentliggjort i videnskabelig litteratur, fortsætter vi arbejdet med at demonstrere PVC-kablers fortsatte vitalitet. Gennem udvikling stadigt sikrere og mere bæredygtige formuleringer, og ved at søge innovative løsninger til at forbedre sektorens cirkularitet, har vi demonstreret, at PVC-kabler også skal betragtes som en værdifuld ressource for fremtiden."
PVC4Cables-konferencen vil kaste lys over PVC-kabelmarkedet på internationalt niveau, de europæiske reguleringer, der påvirker PVC-kabler, og PVC-kabelstandarder i Europa og andre steder.
Der vil blive lagt særlig vægt på PVC-kablers ydeevne i forhold til antændelighed, røgudvikling og -giftighed. Et andet vigtigt emne er detektering og sortering af PVC-kabler med historiske additiver, samt løsninger til ekstraktion af disse additiver for sikker genanvendelse af gamle kabler.
Derudover vil konferencen skabe det ideelle miljø for frugtbare udvekslinger af idéer og erfaringer.
"For at kunne navigere i fremtiden er det afgørende at forstå de tendenser, der vil påvirke PVC-kabelsektoren, både teknisk-videnskabeligt og i forhold til reguleringer og standarder. Lige så vigtigt er det at kunne give klare svar og tilbyde innovative løsninger. Dette har været vores mål siden platformens oprettelse, og vi ser frem til endnu engang at være vært for det førende samlingssted for PVC-kabler," tilføjede Carlo Ciotti, talsperson for PVC4Cables.
Gå ikke glip af den fjerde PVC4Cables-konference!
Deltagelse i konferencen er gratis, men online tilmelding er påkrævet. Yderligere information om begivenheden, tilmelding og program findes på https://vinylplus.idloom.events/market-development-through-innovation/pages/pvc4cables-conference.