Medicinsk PVC tager næste skridt: Genanvendelse og samarbejde styrker den cirkulære sundhedssektor
01/04/2025To danskere i spidsen for ny europæisk PVC-platform til sundhedssektoren – VinylPlus Healthcare lanceret i Düsseldorf
07/04/2025Cirkulære byggematerialer og politiske rammer i fokus ved fabriksbesøg hos Plastmo arrangeret af PVC-Informationsrådet.
Den 31. marts lagde folketingspolitiker Frederik Vad (S) vejen forbi Plastmo A/S’ fabrik i Ringsted sammen med repræsentanter fra PVC-Informationsrådet, det danske videnscenter for polyvinylklorid (PVC eller vinyl) siden 1995. Besøget satte spot på PVC-branchens langtidsholdbare, cirkulære løsninger og det politiske landskab for brug og genanvendelse af hård PVC.
Plastmo er medlem af PVC-Informationsrådet og en af de virksomheder, der i 1997 stiftede WUPPI-ordningen for indsamling og genanvendelse af hård PVC – og genanvendelse var da også et centralt tema på dagsordenen. Produktionschef Kim Simonsen og supply chain manager Anders Petersen stod for rundvisningen på fabrikken, hvor fokus blandt andet var på Plastmos brug af genanvendt PVC og energieffektiv produktion.
Undervejs blev det også fremhævet, hvordan virksomhedens EPD’er (miljøvaredeklarationer) dokumenterer, at PVC-tagrender har et klimaaftryk, der er cirka 80 % lavere end tilsvarende produkter i stål og zink. Dertil kommer, at tagrender og nedløbsrør i PVC ikke korroderer og ikke afgiver uønskede stoffer som zink til regnvandet.
Efter brug kan PVC-tagrender og andre hårde PVC-byggeprodukter genanvendes mekanisk, og studier viser, at denne proces kan gentages op til 10 gange uden væsentligt tab af tekniske egenskaber.
Under besøget præsenterede PVC-Informationsrådets direktør Ole Grøndahl Hansen og konsulent Tobias Johnsen et oplæg om hård PVC i byggebranchen, de gældende politiske rammevilkår samt potentialet for fremtidige cirkulære løsninger.
Besøget bød også på drøftelser om social ansvarlighed – herunder lærlingeordninger og indsatser for at sikre bred adgang til arbejdsmarkedet. Dagen blev rundet af med en åben og konstruktiv dialog om branchens bæredygtige initiativer og de politiske rammer, der har betydning for fremtidens løsninger.
Vi takker Frederik Vad for den gode og konstruktive dialog, og ser frem til flere virksomhedsbesøg i 2025.
Produktionschef Kim Simonsen og Frederik Vad, MF for Socialdemokratiet.