Undtagelse fra blybegrænsning for genanvendt blød PVC ophører
20/05/2025Besøget gav anledning til dialog om PVC-plastens rolle i den cirkulære økonomi og de gældende rammevilkår for materialet i byggeriet.
Den 26. maj lagde folketingsmedlem Per Larsen (Det Konservative Folkeparti) vejen forbi Ventisol A/S i Vrå – Danmarks eneste vinduesproducent, der udelukkende arbejder med PVC som materiale. Bag invitationen stod PVC Informationsrådet, der ønskede at give et indblik i, hvordan PVC-vinduer kan bidrage til cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri.
PVC som en cirkulær løsning
Under besøget præsenterede Ventisol deres arbejde med genanvendelse og cirkulær produktion. Blandt andet blev det fremhævet, at:
- Alt produktionsspild genanvendes af profilproducenten VEKA
- Vinduesprofilerne kan genanvendes flere gange efter brug
- Nye profiler kan indeholde op til 70 % genanvendt materiale
- Udtjente vinduer indsamles via WUPPI-ordningen
- Produkterne har en levetid på 50 år
- Der ikke er behov for maling eller vedligehold
- Miljøvaredeklarationer (EPD’er) dokumenterer produkternes livscyklus
Politisk dialog
Besøget gav anledning til en drøftelse af de politiske rammevilkår for PVC i byggeriet. Her blev blandt andet Miljøstyrelsens nuværende anbefalinger vedrørende anvendelsen af PVC-baserede byggematerialer berørt. PVC-Informationsrådet pegede på en række udfordringer i forhold til at sikre anerkendelse af materialets dokumenterede cirkulære og miljømæssige egenskaber.
Flere politikerbesøg på vej
PVC-Informationsrådet fortsætter besøgsrækken hos medlemsvirksomheder med deltagelse af folketingspolitikere. Formålet er at skabe dialog om PVC’s rolle i den grønne omstilling og vise konkrete eksempler på cirkulær produktion i praksis.
Kontakt os, hvis du ønsker at lægge hus til et kommende besøg.