Tilsætningsstoffer eller additiver er afgørende for at opnå ønskede egenskaber, når et materiale omdannes til et færdigt produkt. Det gælder alle materialer – plast, metal, glas, keramik og træ. Når det gælder PVC-plast, giver additiverne dels produkterne de ønskede egenskaber, dels er de nødvendige når plasten skal ekstruderes, kalendreres, sprøjtestøbes eller rotationsstøbes. Omkring 500 forskellige additiver bruges i eller til at bearbejde PVC.
For hårde PVC-produkter som rør og vinduer er det primært stabilisatorer, der bruges, for bløde PVC-produkter som medicinske slanger og gulve både stabilisatorer og blødgører. Andre additiver er farver, smøremidler, modifikatorer og fyldstoffer.
De tilsætningsstoffer, der i dag bruges i PVC, er sikre. Tilsætningsstoffer, som tidligere blev identificeret som skadelige såsom bly, cadmium og lavmolekylære ftalater, er blevet udfaset. Ifølge EU's kemikalieagentur ECHA har PVC-industrien taget en aktiv rolle ved at udfase skadelige stoffer, såsom bly, selv før de regulatoriske foranstaltninger blev implementeret.
I dag er alle tilsætningsstoffer, der anvendes i PVC, blevet vurderet under EU’s kemikalielovgivning og er på nuværende tidspunkt fundet sikre. Selvfølgelig bliver der konstant produceret nye data, og der pågår løbende reguleringsarbejde for mange af de tilsætningsstoffer, der bruges i PVC.
Historiske tilsætningsstoffer er en udfordring for PVC – og mange andre materialer
Vores viden om kemiske stoffers negative egenskaber på sundhed og miljø egenskaber opdateres løbende. I takt med det stigende vidensgrundlag udfases de uønskede stoffer med sikre alternativer. Når det gælder PVC er fx cadmium, bly og farlige ftalater blevet udfaset.
I den cirkulære økonomi knytter der sig dog en udfordring for de stoffer, som tidligere blev anvendt men som i dag er uønskede. For PVC gælder det særligt cadmium, bly og farlige ftalater. For andre plasttyper er der også en stor udfordring, da mindst 4.200 af de mere end 16.000 stoffer der anvendes i plast opfylder et eller flere af EU's kriterier for persistens, bioakkumulation og toksisitet (PBT). Andre eksempler er PCB i fuger og beton, kviksølv i cement og maling, og imprægneret træ.
Dilemmaet mellem cirkulær økonomi og ønsket om et såkaldt giftfrit miljø, eller non-toxic environment, er ikke nemt at løse. Når det gælder bly i PVC mener vi dog i lighed med EUs videnskabelige eksperter, at det er bedst genanvende affaldet på sikker vis, og dermed udnytte ressourcerne bedst muligt. Industrien samarbejder i øvrigt med myndigheder om at udvikle teknologier til at fjerne historiske tilsætningsstoffer inden genanvendelse.
