Omkring 90% af de kemikalier, der går under fællesbetegnelsen blødgørere, bruges i blød PVC. Blødgørere er farveløse og lugtfri væsker, som tilsættes PVC-råvaren når man ønsker at producere PVC-produkter, der kræver blødhed og fleksbilitet. Der tilsættes eksempelvis blødgørere til PVC-produkter såsom medicinsk udstyr, gulve og kabler. På verdensplan forbruges omkring 7,5 millioner tons blødgørere årligt, og i Europa er forbruget omkring 1,35 millioner tons.
Fordi blødgørere anvendes så bredt, er de blevet gennemtestet for mulige sundheds- og miljømæssige påvirkninger, og de er blandt de kemiske stoffer, som der har været forsket mest i. I Europa sørger REACH – den strengeste kemilovgivning i hele verden – for sikker brug af blødgørere. Regulering og innovation har medført en næsten 100% substitution af de uønskede ftalater med sikre alternativer.
Sikre blødgørere bruges i dag
I løbet af de sidste 60 år er mere end 30.000 forskellige stoffer blevet evalueret i forhold til deres blødgørende egenskaber. Ud af disse er kun et lille antal – omkring 50 – at finde i handlen i dag, efter at have opfyldt de strenge krav til præstation, omkostninger, tilgængelighed, sundhed og miljø, som markedet, forbrugerne og myndighederne stiller. De mest almindelige blødgørere omfatter estere, såsom adipater, azelater, benzoater, citrater, cyclohexanoater, orthoftalater, sebacater, tereftalater og trimellitater. De såkaldte ftalater (også kendt som phthalater) udgør den største gruppe af blødgørere.
Ftalaterne opdeles normalt i to grupper: Lavmolekylære ftalater, som er klassificerede, og højmolekylære, ikke-klassificerede ftalater. De klassificerede ftalater kræver autorisation i den europæiske kemikalieforordning REACH. Det vil sige, at disse kemikalier ikke bør anvendes, hvis der findes egnede alternativer.
Den mest anvendte højmolekylære ftalat er DINP, som Udvalget for Risikovurdering (RAC) under EU's kemikalieagentur ECHA har konkluderet er sikker i brug i de produkter, hvor blødgøreren anvendes i dag. Udover ftalater findes en række andre blødgørere, fx DINCH, DEHT og TOTM, som vinder større og større udbredelse. Læs mere om de forskellige blødgørere.
Ftalatfri blødgørere kan nu bruges til blodposer
Ftalatfri blødgørere kan erstatte ftalater i alle anvendelser. Det gælder også blodposer. Substitutionen af DEHP i blodposer er et gennembrud, idet det hidtil har været nødvendigt at bruge denne blødgører for at sikre længst mulig holdbarhed af de røde blodlegemer. Den lange holdbarhed på op til 49 dage er altafgørende for patientsikkerheden, særligt for patienter med sjældne blodtyper, og det kan de nye ftalatfri blødgørere opfylde. Grundet den ekstremt grundige evalueringsproces for medicinsk udstyr er endelig godkendelse af ftalatfri blodposer fortsat et stykke ude i fremtiden.
Importvarer fra tredjelande må ikke indeholde klassificerede ftalater
Nethandel og import af PVC-forbrugerprodukter fra Fjernøsten udgør en udfordring. Hvor der i Europa er styr på stofferne, kan det være anderledes med varer fra Fjernøsten. Miljøstyrelsen har eksempelvis fundet problematiske ftalater i importerede forbrugerprodukter såsom legetøj, beklædning, sportsudstyr, oppustelige badeartikler, fodtøj, vægbeklædning og elektronik.
Siden 2020 har det været forbudt at importere varer der indeholder de problematiske ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP til EU. Substitution til sikre alternativer og øget håndhævelse af forbuddet vil forhåbentlig føre til at forbrugerne om kort tid ikke længere vil støde på disse stoffer.
Dansk ledet dialog med Kina om udfasning af uønskede ftalater
Danske og europæiske virksomheder har opnået næsten 100% udfasning af uønskede ftalater, og EU-lovgivning forbyder at produkter der indeholder disse stoffer importeres. Imidlertid anvendes uønskede ftalater stadig i vidt omfang udenfor EU, og grundet globaliseringen kan danske og europæiske forbrugere fortsat støde på produkter der indeholder stofferne. For at imødegå udfordringen har PVC-Informationsrådet, den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus og Miljøstyrelsen indgået et partnerskab for at sprede de høje europæiske sikkerhedsstandarder for PVC-produkter globalt.
I første omgang fokuseres indsatsen på Kina, da landet er den største PVC-producent i verden og i de kommende år også forventer at øge eksporten af færdige produkter. Partnerskabet har fået udarbejdet en rapport over den kinesiske PVC-industri, markedet, Kinas regulering på området og de specifikke barrierer, der eksisterer, for at problematiske PVC-tilsætningsstoffer kan erstattes med mindre skadelige alternativer. Næste skridt er en række af seminarer, hvor eksperter fra den europæiske og kinesiske PVC-industri mødes for at drøfte hvad der skal til for at lykkes med udfasningen. Det drejer sig bl.a. om ændringer i produktionsmetoder og forsyning af sikre blødgørere og stabilisatorer.
PVC Informationsrådets Tobias Johnsen og Ole Grøndahl Hansen til møde på den kinesiske ambassade i Hellerup.
Afgifter på blød PVC genindført
Et folketingsflertal besluttede i 2020 at genindføre afgiften per 1. januar 2021. Danmark har således igen, som det eneste land i verden, en afgift på blød PVC. Læs den vedtage lovtekst. Afgifterne er med få undtagelser de samme som blev fjernet under den forrige regering. Se forskellen på den nye og den gamle afgift i denne oversigt.
For at hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne, har Skat lavet en juridisk vejledning. Der er opstået forvirring om afgifterne skulle omfatte hård PVC. Det er ikke tilfældet, som du kan læse i denne nyhed fra PVC Informationsrådet.
PVC-Informationsrådet samarbejder med relevante aktører
PVC-Informationsrådet fungererer ofte som bindeled mellem den europæiske blødgørerindustri European Plasticisers og de danske myndigheder, NGO'er og andre aktører. Eksempelvis har PVC-Informationsrådet afholdt et dialogmøde mellem den europæiske blødgørerindustri og den danske miljøstyrelse, NGO'er og detailhandelen.
PVC-Informationsrådet har også været facilitator for at store kemiske virksomheder, der producerer alternativer til klassificerede ftalater, leverede data til de danske myndigheder. Formålet var at vurdere stoffernes egnethed som alternativer til DEHP i medicinsk udstyr, hvilket resulterede i en rapport og en international konference som PVC-Informationsrådet afholdt sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.