Når produkter markedsføres som "PVC-fri" eller "halogen-fri", antyder det ofte en højere standard for miljø- og sundhedsforhold. Men det er vigtigt at forstå, at denne betegnelse alene ikke nødvendigvis garanterer en bedre miljø- eller sundhedsmæssig profil for produktet. Ydermere giver "fri for"-betegnelsen ikke en indikation af, hvad produktet er lavet af i stedet for polyvinylklorid, kendt som PVC eller vinyl. Transparent kommunikation om produktets indhold og dets miljøpåvirkning er derfor central for en oplyst beslutning.
Polyvinylklorid: Eksempel på bæredygtig transformation af et plastmateriale
Risiko for beklagelig substitution
Der findes alternativer til PVC eller vinyl, men det er langt fra sikkert, at disse altid repræsenterer en klar fordel for miljøet eller sundheden. Ifølge analyser fra EU’s Kemikalieagentur (ECHA) og EU’s Miljødirektorat (DG ENV) kan alternativer til PVC ofte indebære tilsvarende eller højere risici, hvis de ikke vurderes grundigt.
Når det gælder plast viser den seneste forskning på området at der anvendes omkring 16.000 forskellige kemikalier, hvoraf over 4.000 vurderes som værende af bekymring. Derfor er der risiko for såkaldt beklagelig substitution – hvor PVC blot erstattes af andre materialer med lignende eller større udfordringer.
Miljøstyrelsen understreger i deres omfattende PVC-kortlægning, at "det kan ikke konkluderes ved anvendelse af LCA [livscyklusvurdering], at en anden plasttype generelt er bedre end PVC." Dette betyder, at påstande om, at PVC kan erstattes af sikrere materialer i næsten alle anvendelsesområder, ofte mangler dokumentation.
Eksempler på risici ved alternativer
- Energi, klima og dioxin: Metal, som aluminium, stål og duktilt jern, betegnes ofte som alternativer til PVC, fx til rør og vinduesprofiler. Udvinding, forarbejdning og transport af metal har dog et højt energiforbrug og udleder betydelige mængder drivhusgasser samt toksiner, der er skadelige for vandmiljøet. Desuden er metalindustrien ifølge den tyske miljøstyrelse i dag den største kilde til dioxin.
- Materialeforbrug: PVC er særdeles slidstærkt og anvendes bl.a. til udlejningstelte. Substitution til mindre slidstærke materialer vil derfor medføre øget materialeforbrug.
- Flammehæmmere: PVC grundet sit høje klorindhold naturligt brandhæmmende, hvorfor alternativer ofte har øget behov for flammehæmmere, der i stigende omfang er i myndighedernes søgelys grundet mulige negative effekter på sundhed og miljø.
- Maling: PVC-vinduer kræver ikke maling eller anden behandling for at bevare deres funktion og udseende. I modsætning hertil skal trævinduer males regelmæssigt, hvilket ofte indebærer brug af maling og lak med skadelige kemikalier såsom formaldehyd, isocyanater og VOC’er (flygtige organiske forbindelser). Maling og lak bidrager ikke kun til forurening af det indendørs klima, men er også en af de største kilder til mikroplast i havmiljøet.
En helhedsorienteret tilgang er derfor afgørende, før beslutninger om materialevalg træffes, for at undgå utilsigtede konsekvenser og sikre bæredygtige løsninger.
"PVC-fri": En vildledende betegnelse uden dokumentation?
Brugen af betegnelser som "PVC-fri" eller "halogen-fri" i markedsføring skal understøttes af verificerbar dokumentation, ellers kan det være i strid med markedsføringsloven. Ifølge Forbrugerombudsmandens anbefalinger skal virksomheder kunne dokumentere miljø- og bæredygtighedspåstande, så forbrugerne ikke vildledes.
Markedsføringslovens § 13 kræver, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres, mens § 5 og § 6 forbyder vildledende eller manglende oplysninger. Dette gælder også implicitte udsagn, hvor virksomheder antyder miljø- eller sundhedsmæssige fordele ved alternativer, uden at disse er baseret på videnskabeligt funderede analyser.
EU's kommende Green Claims-direktiv skærper yderligere kravene og træder i kraft i 2026. Virksomheder bør allerede nu sikre, at alle grønne udsagn i deres kommunikation er faktuelt korrekte og verificerbare.