Ingredienser
PVC-råvaren fremstilles ud fra salt og ethylen fra olie, gas eller fornybare ressourcer. I en kemisk proces spaltes salten i natriumhydroxid/lud og klor. Natriumhydroxid bruges f.eks. til at fremstille vaskemidler, glas, aluminium og medicin. Klor et grundelement i en lang række kemiske processer, og bruges udover desinficering af drikkevand bl.a. til fremstilling af livsvigtig medicin, batterier til elbiler og computere.
Klor udgør 57% af PVC-råvaren. Den store saltmængde betyder, at der bruges mindre olie og gas til at fremstille PVC end til andre plasttyper. Bio-baseret (massebalance) PVC er også på markedet. Desuden gør salten PVC'en meget langtidsholdbar og genanvendelig. Studier viser, at PVC kan genanvendes 8 til 10 gange uden der skal tilføjes ny råvare.
Forbrug og markedssituation
Der produceres omkring 3,8 millioner tons PVC i Europa om året ud af en samlet produktionskapacitet på 6,7 mio. ton. På verdensplan er tallet ca. 50 millioner tons. PVC udgør ca. 9% af den europæiske og ca. 10% af den globale produktion af plast og er dermed den tredje mest producerede plasttype. PVC-forbruget er stigende, særligt i lande med høj vækst. Det skyldes, at PVC hovedsageligt anvendes i byggesektoren til langtidsholdbare produkter. I Danmark er forbruget også stigende. Således øgedes forbruget med 15% i perioden 2017-2021. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det bl.a. forbedret omdømme grundet udfasning af uønskede ftalater.
Anvendelsesområder
PVC/vinyl anvendes overalt i samfundet, men særligt i byggeriet og sundhedssektoren er plastmaterialet populært.
PVC er førende indenfor bygge og anlæg
Omkring halvdel af plasten bruges til emballage. Når det gælder PVC er billedet dog noget anderledes. PVC bruges hovedsageligt til langtidsholdbare produkter i byggeriet. Tallene kommer fra Plastics Europes seneste opgørelse.
Hård og blød PVC
Der findes to typer PVC eller vinyl, som materialet også kaldes: hård og blød. Den hårde PVC anvendes hovedsageligt indenfor byggeriet til rør, døre, vinduer, kabelbakker osv. Blød PVC anvendes også i byggeriet til for eksempel vinylgulve, tagbelægninger og kabler. Men herudover bruges blød PVC også til en lang række områder for eksempel medicinsk udstyr, tøj eller vinylgulve.
PVC er det mest anvendte materiale til drikkevandsrør
PVC udgør næsten 50% af ledningsnettet til drikkevand i Danmark, og det er godt drikkevandskvaliteten. Miljøstyrelsen har nemlig fastslået at PVC er det bedste materiale til at sikre rent drikkevand. Desuden har PVC-rør en lang holdbarhed. Undersøgelser af opgravede rør og andre studier viser nemlig, at nedgravede PVC-rør har en holdbarhed på 100 år eller mere.
Genanvendelse
PVC (også kendt som vinyl) er det mest genanvendelige plastmateriale. Forsøg viser, at hård PVC kan genanvendes 8 til 10 gange og blød PVC mindst 5 gange uden at miste sine tekniske egenskaber og uden at tilføre ny råvare. Den europæiske PVC-industris miljøprogram, VinylPlus®, sørger bl.a. for, at udtjent vinyl genanvendes i større og større mængde. I Danmark indsamles PVC til genanvendelse gennem industriens genanvendelsesselskab, WUPPI.
Læs mere om PVC og genanvendelse.
Blødgørere i PVC-produkter
For at gøre PVC'en fleksibel til fremstilling af eksempelvis vinylgulve, medicinsk udstyr, kabler, tagbelægninger, voksduge, haveslanger, gummistøvler, regntøj, badeforhæng og legetøj, tilsættes blødgørere. Blødgørere kan være ftalater (phthalater), der opdeles i klassificerede og ikke-klassificerede. Herudover findes andre blødgørere. Succesfuld substitution har betydet at de klassificerede ftalater nu er udfaset i Europa på nær helt særlige anvendelser (fx blodposer), hvor der skal mere forskning og udvikling til førend substitution er mulig.
PVC-industriens socio-økonomiske bidrag
PVC-plast har stor betydning for arbejdspladser og økonomi i Europa. Hele 176.000 mennesker på flere end 6.300 virksomheder arbejder med at producere PVC-plast eller forarbejde den til samfundsnyttige produkter. Den samlede omsætning er næsten €36 mia.
PVC – før, nu og i fremtiden
PVC er i dag et ganske andet materiale end førhen. Det skyldes effektiv miljøregulering i EU, der delvis har været igangsat af Danmark, samt frivillige aftaler og innovation. Det betyder, at samfundet nu til fulde kan drage nytte af bl.a. sikkert medicinsk udstyr og byggematerialer, der er langtidsholdbare, genanvendelige og prisbillige.
