PVC og blødgørere

Omkring 90% af de kemikalier, der går under fællesbetegnelsen blødgørere, bruges i blød PVC. Blødgørere er farveløse og lugtfri væsker, som tilsættes PVC-råvaren når man ønsker at producere PVC-produkter, der kræver blødhed og fleksbilitet. Der tilsættes eksempelvis blødgørere til PVC-produkter såsom medicinsk udstyr, gulve og kabler. På verdensplan forbruges omkring 7,5 millioner tons blødgørere årligt, og i Europa er forbruget omkring 1,35 millioner tons.

Fordi blødgørere anvendes så bredt, er de blevet gennemtestet for mulige sundheds- og miljømæssige påvirkninger, og de er blandt de kemiske stoffer, som der har været forsket mest i. I Europa muliggøres sikker brug af blødgørere af REACH, som er den mest omfattende kemilovgivning i hele verden. Regulering og innovation har medført en næsten 100% substitution af de uønskede ftalater med sikre alternativer i Danmark og Europa.

Sikre blødgørere bruges i dag

I løbet af de sidste 60 år er mere end 30.000 forskellige stoffer blevet evalueret i forhold til deres blødgørende egenskaber. Ud af disse er kun et lille antal – omkring 50 – at finde i handlen i dag, efter at have opfyldt de strenge krav til præstation, omkostninger, tilgængelighed, sundhed og miljø, som markedet, forbrugerne og myndighederne stiller. De mest almindelige blødgørere omfatter estere, såsom adipater, azelater, benzoater, citrater, cyclohexanoater, orthoftalater, sebacater, tereftalater og trimellitater. De såkaldte ftalater (også kendt som phthalater) udgør den største gruppe af blødgørere. 

Ftalaterne opdeles normalt i to grupper: Lavmolekylære ftalater, som er klassificerede, og højmolekylære, ikke-klassificerede ftalater. De klassificerede ftalater kræver autorisation i den europæiske kemikalieforordning REACH. Det vil sige, at disse kemikalier ikke bør anvendes, hvis der findes egnede alternativer. Det mest anvendte højmolekylære ftalat er DINP, som Udvalget for Risikovurdering (RAC) under EU's kemikalieagentur ECHA for nyligt har konkluderet er sikkert i brug i de produkter, hvor blødgøreren anvendes i dag. Udover ftalater findes en række andre blødgørere, fx DINCH, DEHT og TOTM, som vinder større og større udbredelse.

Læs mere om de forskellige blødgørere.

Næsten 100% udfasning af klassificerede ftalater i Europa

I Europa og Danmark er blødgørerforbruget stærkt domineret af de højmolekylære ftalater og andre blødgørere. Næsten 100% af blødgørerforbruget i Europa udgøres i dag af disse stoffer. Den resterende del bruges i helt særlige anvendelser, hvor det endnu ikke er lykkedes at udskifte stofferne. Eksempelvis i blodposer. Her arbejder medico-industrien og blodbankerne dog hårdt på at finde egnede alternativer, og ny forskning viser lovende resultater: Karolinska Institutet i Sverige anser DEHT som det bedste alternativ, mens den nationale hollandske blodbank Sanquin konkluderer, at BTHC og DINCH kan erstatte DEHP. Globalt er forbruget af klassificerede ftalater ikke faldet i samme omfang som i Europa.

Er du i tvivl om sikkerheden af de nye ftalatfri blødgørere?

På trods af udviklingen væk fra ftalater udtrykker særligt NGO’er fortsat bekymringer om PVC-blødgørere som sådan. Vi har samlet svar på ofte stillede spørgsmål her.

Se mere

Importvarer fra tredjelande må ikke indeholde klassificerede ftalater

Nethandel og import af PVC-forbrugerprodukter fra Fjernøsten udgør en udfordring. Hvor der i Europa er styr på stofferne, kan det være anderledes med varer fra Fjernøsten. Miljøstyrelsen har eksempelvis fundet problematiske ftalater i importerede forbrugerprodukter såsom legetøj, beklædning, sportsudstyr, oppustelige badeartikler, fodtøj, vægbeklædning og elektronik. 

Siden 2020 har det været forbudt at importere varer der indeholder de problematiske ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP til EU. Substitution til sikre alternativer, øget håndhævelse af forbuddet og den europæiske PVC-industris dialog med den kinesiske industri vil forhåbentlig føre til at forbrugerne om kort tid ikke længere vil støde på disse stoffer.

Dansk ledet dialog med Kina om udfasning af uønskede ftalater

Danske og europæiske virksomheder har opnået næsten 100% udfasning af uønskede ftalater, og EU-lovgivning forbyder at produkter der indeholder disse stoffer importeres. Imidlertid anvendes uønskede ftalater stadig i vidt omfang udenfor EU, og grundet globaliseringen kan danske og europæiske forbrugere fortsat støde på produkter der indeholder stofferne. For at imødegå udfordringen har PVC Informationsrådet, den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus og Miljøstyrelsen indgået et partnerskab for at sprede de høje europæiske sikkerhedsstandarder for PVC-produkter globalt.

I første omgang fokuseres indsatsen på Kina, da landet er den største PVC-producent i verden og i de kommende år også forventer at øge eksporten af færdige produkter. Partnerskabet har fået udarbejdet en rapport over den kinesiske PVC-industri, markedet, Kinas regulering på området og de specifikke barrierer, der eksisterer, for at problematiske PVC-tilsætningsstoffer kan erstattes med mindre skadelige alternativer. Næste skridt er en række af seminarer, hvor eksperter fra den europæiske og kinesiske PVC-industri mødes for at drøfte hvad der skal til for at lykkes med udfasningen. Det drejer sig bl.a. om ændringer i produktionsmetoder og forsyning af sikre blødgørere og stabilisatorer.

Afgifter på blød PVC genindført

Et folketingsflertal besluttede i 2020 at genindføre afgiften per 1. januar 2021. Danmark har således igen, som det eneste land i verden, en afgift på blød PVC. Læs den vedtage lovtekst. Afgifterne er med få undtagelser de samme som blev fjernet under den forrige regering. Se forskellen på den nye og den gamle afgift i denne oversigt.

For at hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne, har Skat lavet en juridisk vejledning. Der er opstået forvirring om afgifterne skulle omfatte hård PVC. Det er ikke tilfældet, som du kan læse i denne nyhed fra PVC Informationsrådet.

PVC Informationsrådet samarbejder med relevante aktører

PVC Informationsrådet fungererer ofte som bindeled mellem den europæiske blødgørerindustri European Plasticisers og de danske myndigheder, NGO'er og andre aktører. Eksempelvis har PVC Informationsrådet afholdt et dialogmøde mellem den europæiske blødgørerindustri og den danske miljøstyrelse, NGO'er og detailhandelen.

PVC Informationsrådet har også været facilitator for at store kemiske virksomheder, der producerer alternativer til klassificerede ftalater, leverede data til de danske myndigheder. Formålet var at vurdere stoffernes egnethed som alternativer til DEHP i medicinsk udstyr, hvilket resulterede i en rapport og en international konference som PVC Informationsrådet afholdt sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.