PVC og blødgørere

Omkring 90% af de kemikalier, der går under fællesbetegnelsen blødgørere, bruges i blød PVC. Blødgørere er farveløse og lugtfri væsker, som tilsættes PVC-råvaren når man ønsker at producere PVC-produkter, der kræver blødhed og fleksbilitet. Der tilsættes eksempelvis blødgørere til PVC-produkter såsom medicinsk udstyr, gulve og kabler. På verdensplan forbruges omkring 7,5 millioner tons blødgørere årligt, og i Europa er forbruget omkring 1,35 millioner tons.

Fordi blødgørere anvendes så bredt, er de blevet gennemtestet for mulige sundheds- og miljømæssige påvirkninger, og de er blandt de kemiske stoffer, som der har været forsket mest i. I Europa muliggøres sikker brug af blødgørere af REACH, som er den mest omfattende kemilovgivning i hele verden.

Udenfor EU anvendes klassificerede ftalater stadig i vidt omfang, og grundet globaliseringen kan danske og europæiske forbrugere fortsat støde på produkter der indeholder disse stoffer. For at imødegå udfordringen har PVC Informationsrådet, den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus og Miljøstyrelsen indgået et partnerskab for at sprede de høje europæiske sikkerhedsstandarder for PVC-produkter globalt.

Afgifter på blød PVC genindført

Et folketingsflertal har besluttet at genindføre afgiften per 1. januar 2021 som del af finansloven for 2020. Danmark har således igen, som det eneste land i verden, en afgift på blød PVC. Læs den vedtage lovtekst.

Afgifterne er med få undtagelser de samme som blev fjernet under den forrige regering. Se forskellen på den nye og den gamle afgift i denne oversigt.

For at hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne, har Skat lavet en juridisk vejledning.

Der er opstået forvirring om afgifterne skulle omfatte hård PVC. Det er ikke tilfældet, som du kan læse i denne nyhed fra PVC Informationsrådet.

Mange forskellige blødgørere

I løbet af de sidste 60 år er mere end 30.000 forskellige stoffer blevet evalueret i forhold til deres blødgørende egenskaber. Ud af disse er kun et lille antal – omkring 50 – at finde i handlen i dag, efter at have opfyldt de strenge krav til præstation, omkostninger, tilgængelighed, sundhed og miljø, som markedet, forbrugerne og myndighederne stiller.

De mest almindelige blødgørere omfatter estere, såsom adipater, azelater, benzoater, citrater, cyclohexanoater, orthoftalater, sebacater, tereftalater og trimellitater. De såkaldte ftalater (også kendt som phthalater) udgør den største gruppe af blødgørere. Ftalaterne opdeles normalt i to grupper: Lavmolekylære ftalater, som er klassificerede, og højmolekylære, ikke-klassificerede ftalater. De klassificerede ftalater kræver autorisation i den europæiske kemikalieforordning REACH. Det vil sige, at disse kemikalier ikke bør anvendes, hvis der findes egnede alternativer. Det mest anvendte højmolekylære ftalat er DINP, som Udvalget for Risikovurdering (RAC) under EU's kemikalieagentur ECHA for nyligt har konkluderet er sikkert i brug i de produkter, hvor blødgøreren anvendes i dag. Udover ftalater findes en række andre blødgørere, fx DINCH, DEHT og TOTM, som vinder større og større udbredelse.

Læs mere om de forskellige blødgørere.

Næsten 100% udfasning af klassificerede ftalater i Europa

I Europa og Danmark er blødgørerforbruget stærkt domineret af de højmolekylære ftalater og andre blødgørere. Næsten 100% af blødgørerforbruget i Europa udgøres i dag af disse stoffer. Den resterende del bruges i helt særlige anvendelser, hvor det endnu ikke er lykkedes at udskifte stofferne. Eksempelvis i blodposer. Her arbejder medico-industrien og blodbankerne dog hårdt på at finde egnede alternativer. Globalt er forbruget af klassificerede ftalater ikke faldet i samme omfang som i Europa.

 
 

Fra 2020 må importvarer ikke indeholde klassificerede ftalater

Nethandel og import af PVC-forbrugerprodukter fra Fjernøsten udgør en udfordring. Hvor der i Europa er styr på stofferne, kan det være anderledes med varer fra Fjernøsten. Miljøstyrelsen har eksempelvis fundet problematiske ftalater i importerede forbrugerprodukter såsom legetøj, beklædning, sportsudstyr, oppustelige badeartikler, fodtøj, vægbeklædning og elektronik. Fra 2020 er EU-landene dog blevet enige om, at varer der indeholder de problematiske ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP ikke længere må importeres til EU.

PVC Informationsrådet samarbejder med relevante aktører

PVC Informationsrådet fungererer ofte som bindeled mellem den europæiske blødgørerindustri European Plasticisers og de danske myndigheder, NGO'er og andre aktører. Eksempelvis har PVC Informationsrådet afholdt et dialogmøde mellem den europæiske blødgørerindustri og den danske miljøstyrelse, NGO'er og detailhandelen. PVC Informationsrådet har også været facilitator for at store kemiske virksomheder, der producerer alternativer til klassificerede ftalater, leverede data til de danske myndigheder. Formålet var at vurdere stoffernes egnethed som alternativer til DEHP i medicinsk udstyr, hvilket resulterede i en rapport og en international konference som PVC Informationsrådet afholdt sammen med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.