Plast er afgørende for bæredygtigt byggeri, men det kræver ansvarlig produktion, brug og bortskaffelse. Polyvinylklorid, også kendt som PVC eller vinyl, er den mest anvendte plasttype i bygge- og anlæg. Under verdenskongressen for arkitekter i København i 2023 kunne besøgende i Plastindustriens pavilion høre om hvordan den europæiske PVC-industri har arbejdet med bæredygtig udvikling gennem de seneste to årtier.
VinylPlus udpeget som rollemodel og frontløber for cirkulær økonomi
Verdenskongressen for arkitekter i København samlede tusindvis af arkitekter fra hele verden. I Plastindustriens pavilion på Gl. Strand – der havde VinylPlus som hovedsponsor – delte Sylvie Famelart og Sarah Debbiche Krichen fra VinylPlus indsigt i, hvordan PVC-industrien i Europa arbejder mod en bæredygtig fremtid. De fremhævede vigtigheden af en sammenhængende værdikæde og de konkrete resultater, det kan medføre. Blandt andet er genanvendelsen øget markant, så PVC nu er i front i bl.a. Tyskland og Danmark. Farlige tilsætningsstoffer er udfaset, og emissioner fra produktion minimeret.
Som anerkendelse arbejdet har repræsentanter fra FN og EU-Kommissionen betegnet VinylPlus som en rollemodel for andre industrier og frontløber for den cirkulære økonomi.