PVC er ikke kun et uovertruffent materiale til byggeriet, sundhedssektoren og andre essentielle områder i samfundet. PVC er blevet benyttet af kunstnere og designere gennem mange årtier. For at støtte kunstnerne og designeres arbejde, har PVC Informationsrådet været med i mange projekter med kunst, design og PVC som udgangspunkt.
Kunstværker i PVC
Blød og hård PVC er et yndet materiale for kunstnere over hele verden. Bl.a. har førende danske verdenskendte kunstnere som Søren Dahlgaard og Claus Carstensen lavet spektakulære værker i PVC. Se eksempler på kunstværker i PVC:
Uanede designmuligheder med PVC
PVC er et foretrukket materialevalg for mange designere. Materialets alsidighed gør det til et spændende alternativ til traditionelle designmaterialer som træ, metal, keramik og glas. Da PVC er tilgængeligt i både hårde og bløde kvaliteter, og da materialet har en evne til at fremstå i alle mulige farver betyder det, at PVC giver designerne nogle muligheder, som de ikke finder i noget andet materiale. Inden for design benyttes PVC til at fremstille møbler, lamper, tøj, udstillingsdesign, vægbeklædning og mange andre designobjekter.
PRIMI
I 2010 rettede Statens Museum for Kunst henvendelse til PVC Informationsrådet for at høre om mulighederne for et projektsamarbejde. Museet var interesseret i at undersøge mulighederne for hvordan industriens eksperter kan bidrage med et løsning på, hvordan kunstværker i plast kan bevares for eftertiden, og for at finde ud af om den viden som museernes konservatorer er i besiddelse af kan være til gavn for industrien.
Resultatet blev projektet Plastics Innovation for Museums and Industry (PRIMI).
PVC Informationsrådet og Statens Museum for Kunst producerer kunstnervideoer
I forbindelse med et projekt som PVC Informationsrådet deltog i med blandt andre Statens Museum for Kunst, blev der videooptaget en række kunstner- og designerportrætter. Videoerne blev produceret af Ole Grøndahl Hansen fra PVC Informationrådet sammen med konservator for samtidskunst hos Statens Museum for Kunst Louise Cone. Det karakteristiske ved disse videoer, der fortæller om kunstneres forhold til plast, er deres meget korte produktionstid. Flere af videoerne er blevet offentliggjort på YouTube mindre end 24 timer efter at de er blevet optaget.
Et maleri i PVC der trækker vejret
I denne video fortæller en af vores internationalt anerkendte billedkunstnere Søren Dahlgaard om hvordan han træffer sit materialevalg. I videoen fortæller han blandt andet om, hvordan han i værket ”Breathing Painting” kom frem til, at det netop var PVC, som var bedst egnet til at udtrykke hans kunstneriske ideer.Margretheskålen får øksen
I denne video viser billedhuggeren Bjørn Poulsen hvordan han i bestræbelserne på at forvandle plastobjekters betydning fragmenterer dem til ukendelighed. I videoen viser kunstneren blandt andet hvordan han ved hjælp af en økse forvandler Margretheskåle til et kunstværk, og hvordan han laver afstøbninger af fragmenter fra et PVC-rør.Videoer om PVC og design
Plasticarium
Plasticarium er verdens største samling af plastdesignobjekter fra 60’erne og 70’erne skabt af samleren Philippe Decelle. I 2010 besøgte PVC Informationsrådet Plasticarium i Bruxelles og interviewede samleren og optog en video, hvor de vigtigste objekter vises. En stor del af samlingen består af designobjekter, som er fremstillet i PVC. Specielt karakteristisk for tiden er de såkaldte inflateables – oppustelige møbler, der alle er i PVC.
Lampe i flettet vinyl
I denne video fortæller designerne Christian Flindt og Bodil Jerichau hvilke materialemæssige overvejelser, der ligger til grund for at de netop har valgt vinyl til en lampe. I videoen bliver udfordringerne omkring det at flette med lys også berørt.Møbeldesign i plast
For at undersøge forskellige plastmaterialers potentialer indenfor møbelproduktion har designerne Christian Flindt og Bodil Jerichau også eksperimenteret med plastmaterialet PUR. I denne video vises en helt speciel teknik, som designerne har udviklet for at fremstille et puf-møbel.Bodil Jerichau om tekstildesign i PVC
Tekstildesigner Bodil Jerichau fortæller her, hvordan hun anvender traditionelle tekstile teknikker - såsom væv, strik, hækling og fletning - på plastmaterialer. Designeren opnår et helt andet æstetisk udtryk med plast, end når hun anvender traditionelle materialer som eksempelvis uld og hør. I videoen viser Bodil Jerichau, hvordan hun har både strikket og smeltet PVC-tråd, hvorved hun har opnået en helt speciel struktur.Lydabsorberende PVC
Designerne Christian Flindt og Bodil Jerichau fortæller her, hvordan de under et besøg på en PVC-virksomhed i Bruxelles, blev præsenteret for glasfiberforstærket PVC. Designerne så nye muligheder i materialet, og de gennemførte et projekt, hvor de fremstillede akustikregulerede PVC-plader, som de beklædte med en speciel changerende tekstil.TV-indslag om Creative World
En enestående udstilling af PVC-designobjekter blev vist i Danmark i 2006. Udstillingen blev skabt af den italienske udstillingsdesigner Riccardo Giovanetti og var resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem ID-Forum, Arkitektskolen Aarhus og PVC Informationsrådet.Den grundlæggende idé bag udstillingen var, at den besøgende skulle ledsages på en form for rejse mellem de forskellige egenskaber, der kendetegner PVC - et mutant materiale, en form for kamæleon, der kan antage vidt forskellige udtryk, farver, former og billeder.
Udstillingen var indrettet som en række PVC-søjlestande, der hver især afslørerede en ny side af materialet. Afsløringen tog først og fremmest udgangspunkt i en række design-objekter, udviklet af internationale designere fra hele verden, fra forskellige kulturer, og som fortolker materialet på vidt forskellige og kreative måder. Udstillingen fik stor medieopmærksomhed. Her kan ses et indslag fra TV2/Syd.