Blød PVC beriger kulturlivet
Kulturen er en integreret del af vores liv – uanset om vi sidder i biografens mørke, går på museum eller får musikken ind under huden. Men når vi dyrker kulturoplevelser, er der næppe mange af os, der tænker over, hvad de fysiske rammer består af.
For eksempel ville mange af de store, fælles koncertoplevelser tage sig markant anderledes ud uden blød PVC. Tag bare Roskilde Festivalens Orange Scene, der siden 1978 har været ikon for Europas næststørste musikfestival. Den 1.900 m2 store og 3,5 ton tunge orange teltdug er fremstillet af PVC. PVC-dugen sikrer, at festivalens største scene uden problemer kan bruges år efter år, når musikken lokker flere hundrede tusinde musikelskere til festivalpladsen.
Teltet, der overdækker den Orange Scene, skal både være langtidsholdbart og slidstærkt, da det tages op og ned mange gange. Derudover skal teltdugen kunne modstå de kraftige regnskyl og tilhørende vindhastigheder, der ofte er en del af festivalpakken. Den unikke og geometriske facon kræver et materiale, der både er fleksibelt og stærkt – ligesom farvebestandighed er en forudsætning for en scene, der tager navn fra en farve og er blevet symbolet på Roskilde Festivalen.
Installationskunst, skulpturer, designlamper og siddemøbler
Kunstnere og designere anvender ofte PVC til at skabe deres værker og produkter i kraft af materialets fleksibilitet, formgivningsmuligheder og holdbarhed.
De brasilianske Campana-brødres verdensberømte design er inspireret af og en hyldest til opfindsomheden i de brasilianske fattigdomskvarterer - de såkaldte favelaer. Ideen til Anemonestolen som ses til venstre var brødrenes ønske om at genbruge PVC-slanger, på en lige så original måde som beboerne i favelaerne genbruger de forhåndenværende materialer, som forefindes i deres område. Stolen har været udstillet på Museum of Modern Art i New York.
Eksempler på moderne design i blød PVC. Billedet er fra en fotosession taget på Statens Museum for Kunst, hvor den italienske designer Riccardo Giovanetti havde opstillet forskellige design-ikoner i oppustede PVC-bobler. Bag stolen og taburetten på løvefødder, designet af Erich Weitling og Kaare Sølvsten, ses to forskellige udgaver af Phillippe Starcks verdensberømte gnom.
Gratis bog om blød PVC – læs eller bestil den her
En kunstners materialevalg er også udfordrende
Kunstnere har utallige muligheder for at farvelægge og forme PVC alt efter deres kunstneriske visioner, hvilket gør PVC til et godt alternativ til mere traditionelle kunstmaterialer som ler, metal og glas. Omfavnende installationskunst, tankevækkende billedkunst, vilde skulpturer, udendørs lærreder med kunstneriske budskaber i ord og billeder - mulighederne er ubegrænsede. Indenfor design anvendes PVC blandt andet i alt fra designerlamper til inden- og udendørs siddemøbler og oppustelige møbler.
Søren Dahlgaards Hæk til venstre og Breathing Painting til højre.
Et maleri, der trækker vejret
Når den internationalt anerkendte danske kunster Søren Dahlgaard afgør, hvilket materiale han vil benytte i sine forskellige kunstværker, er det ofte baseret på en lang og sej research. Tag for eksempel hans ejendommelige værk, Breathing Painting fra 2010, der er et maleri, der trækker vejret. Maleriet består af en ramme, der er overtrukket med en hvid dug fremstillet i blød PVC, mens en pumpe sørger for ’vejrtrækningen’.
Med Breathing Painting kommer Søren Dahlgaard med en kommentar, der rækker bagud i kunsthistorien til det klassiske portrætmaleri og til det monokrome maleri. Hermed ligger Breathing Painting i forlængelse af et af kunstnerens mest bemærkelsesværdige værker, som han har udstillet på museer verden over, nemlig hans berømte dejportrætter. For at bortlede beskuernes opmærksomhed fra det, de normalt hæfter sig ved, når de betragter et portrætmaleri, nemlig ansigtet, dækker Søren Dahlgaard den portrætteredes ansigt med en stor klump dej.
Valget faldt på PVC-biograflærred
Breathing Painting er konceptkunst, hvor det mere er værkets ide, end det er kunstnerens traditionelle æstetiske formåen, der er afgørende. Ja, værkets udførelse kan nærmest opfattes som et mekanisk anliggende, der i princippet kan konstrueres af enhver ud fra kunstnerens skriftlige instruktioner. Derfor er materialevalget af afgørende betydning.
Da Søren Dahlgaard havde fået ideen til Breathing Painting, koncentrerede han sig derefter om at finde det mest velegnede materiale. Først og fremmest skulle materialet være i stand til at strække sig lidt, når der blev pustet og suget luft ud og ind mod dugen. Flere forskellige materialer blev afprøvet: Nogle kunne ikke anvendes, fordi de gulnede med tiden.
Andre materialer var besværlige at arbejde med. En sejldug blev afprøvet, men den gav en sprød mislyd under vejrtrækningen. Både latex, silikone og naturgummi blev afprøvet, inden valget faldt på en PVC-dug, som normalt anvendes til biograflærreder. Søren Dahlgaard anvendte således udelukkelsesmetoden, før han fandt det perfekte materiale.
Når kunstnere anvender plast i deres kunstværker, benytter de materialet til noget andet, end materialet oprindeligt var udviklet til. Denne måde, at anvende materialer på går under betegnelsen ekstrem brug.
Til PRIMI-bogen bidrog billedkunstneren Claus Carstensen med et værk trykt på en blød PVC-folie. En folie der ellers benyttes til at fremstille urinposer.
PVC-kunstværker skal bevares
Mange af de kunstværker, der lige siden tresserne er blevet fremstillet i PVC og i andre plasttyper, forefindes på museer verden over. Pga. den ekstreme brug er mange af værkerne begyndt at nedbrydes, og der er derfor mere og mere fokus på, hvordan man sikre sig, at værkerne kan bevares for eftertiden.
For at bidrage til denne bestræbelse deltog PVC Informationsrådet i 2012 i et projekt sammen konservatorer fra Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og forskere fra DTU. Rådets rolle var at formidle kontakt til udenlandske eksperter inden for PVC-industrien. I projektet deltog også fremtrædende danske kunsterne og designere, som alle havde arbejdet med PVC i deres kunst. Udover førnævnte Søren Dahlgaard deltog billedkunstneren Claus Carstensen, billedhuggeren Bjørn Poulsen og designerne Christian Flindt og Bodil Jerichau.
I forbindelse med projektet udgav Statens Museum for Kunst en bog, hvor de forskellige kunstnere bidrog. Bogen bærer titlen ”Plastics Research and Innovation for Museum and Industry (PRIMI)” og har undertitlen: ”Extreme user innovation. A research project by artists, industrial plastic developers, polymer scientists, and art conservators, 2011-13.”
