Nytteværdi bør medtænkes i PVC-debatten
01/12/2017Den kontroversielle PVC-plasts ubemærkede forvandling
04/05/2018VinylPlus har afsløret sit program med toptalere og inspirerende paneldiskussioner for at dele visioner om industriens potentiale inden for bæredygtig udvikling på det sjette VinylPlus Sustainability Forum i Madrid, Spanien den 16. og 17. maj 2018.
Ud fra temaet ”Meeting Societal Needs” vil forummet undersøge, hvordan PVC-industriens produkter og tjenester kan bidrage til at imødekomme de forskellige udfordringer i fremtidens samfund. Fokus vil i særlig grad være på sundhedssektoren, boliger og tilhørende infrastruktur.
Forummet er arrangeret af VinylPlus, den frivillige forpligtelse til bæredygtig udvikling af den europæiske PVC-industri. Der vil være keynote-taler, præsentationer og diskussioner fra repræsentanter, der spænder over EU-institutioner, FN, universitetsverdenen, politikere, designere, arkitekter, genanvendelsesbranchen og alle sektorer i PVC-industrien.
Nøgleemner til debat omfatter politiske rammer, nye former for partnerskaber for at imødegå bæredygtige udviklingsmål, samt hvordan industrien kan reagere på den stigende belastning på kloden ressourcer. Blandt de vigtigste talere er Anders Wijkman, medformand for den globale tænketank Romklubben, som med keynoten ” Meeting the challenges of the era of peak global population” vil undersøge industriens rolle i den cirkulære økonomi.
Senere vil Nilgün Tas, chef for UNIDO’s Industrial Resource Efficiency Division, præsentere hvordan man skaber gode rammebetingelser for samarbejde mellem forskellige aktører, og dele globale løsninger for bæredygtig udvikling. Andre paneldeltagere omfatter medlem af Europa-Parlamentet Martina Dlabajová og Timoteo De La Fuente Garcia, politikansvarlig, DG GROW, EU-Kommissionen.
Brigitte Dero, direktør for VinylPlus, vil opdatere de delegerede om fremskridt opnået af den frivillige forpligtelse for den europæiske PVC-industri, og de næste skridt i retning af fremtidige mål for bæredygtig udvikling. “Global access to quality water” vil blive drøftet af Frans Alferink, produktchef hos Wavin, efterfulgt af en paneldiskussion om PVC’s potentiale til at bidrage til bæredygtig velstand.
Et andet tema på forummet er, hvordan sportsbranchen søger at minimere miljøpåvirkningen. Dette præsenteres af Justin Zeulner, administrerende direktør for Green Sports Alliance. Madrids imponerende Santiago Bernabéu Stadion er vært for den afsluttende præsentation om PVC’s arkitektoniske anvendelser i sportsfaciliteter og stadions af Lars Meess-Olsohn.
Det globale PVC-marked og dets muligheder vil også blive dækket. Først med eksempler på projekter rundt om i verden, efterfulgt af en opdatering om europæiske PVC-industriinitiativer af Zdenek Hruska, ECVM’s Senior Affairs Senior Manager.
Brigitte Dero, direktør for VinylPlus, udtaler: “Vores ’Meeting Societal Needs’-tema udforsker de omfattende udfordringer, der ligger i at levere tjenester der understøtter folks liv. Fordi PVC-plast er alsidigt, langtidsholdbart og genanvendeligt, er det et afgørende materiale for at kunne levere ressourceeffektive løsninger. Vores årlige begivenhed, der deler og fejrer ’best practice’, vil vise, hvordan PVC opfylder samfundsmæssige behov på verdensplan!”
VinylPlus® er den frivillige forpligtelse for den europæiske PVC-industri. Programmet etablerer en langsigtet ramme for bæredygtig udvikling af PVC-industrien ved at tackle en række kritiske udfordringer i EU-28, Norge og Schweiz.
Flere oplysninger om 2018-forummet kan findes på http://events.vinylplus.eu/vsf2018.