Den kontroversielle PVC-plasts ubemærkede forvandling
04/05/2018Betonmur gør det svært at komme igennem med budskaberne
10/08/2018VinylPlus®, den europæiske PVC-industris frivillige forpligtelse til bæredygtig udvikling, genanvendte 639.648 tons PVC i 2017. Resultaterne for 2017 blev præsenteret ved det sjette VinylPlus Sustainability Forum i Madrid, Spanien, hvor industrien fortalte om sine seneste fremskridt inden for bæredygtighed.
Dette års forum, der blev afholdt 16. og 17. maj, havde temaet ‘Meeting Societal Needs’ og undersøgte, hvordan vinylindustrien og dens produkter kan bidrage til at imødekomme vidtrækkende udfordringer forbundet med levering af essentielle tjenester til en voksende verdensbefolkning på områder som sundhedspleje, boliger og infrastruktur.Forummet tiltrak over 140 interessenter fra 30 lande, som repræsenterede Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, FN, forbrugerorganisationer, den akademiske verden, designere, arkitekter, genbruger og PVC-værdikæden.
Med plastik i rampelyset fokuserede inspirerende præsentationer og paneldiskussioner om politiske rammer og drivkræfter, der vil lede virksomheder mod bæredygtige fremgangsmåder og tilpasse dem FN’s Verdensmål.
I sin velkomst til de delegerede sagde formanden for VinylPlus, Josef Ertl: “VinylPlus er noget særligt, fordi det er en vellykket frivillig forpligtelse fra hele PVC-værdikæden, herunder producenter af råvare, producenter af tilsætningsstoffer, plastforarbejdende virksomheder og genbrugssektoren. Alle arbejder sammen mod et bæredygtigt samfund med PVC. Med VinylPlus har den europæiske PVC-industri sat klare og ambitiøse mål, og vi er godt på vej til at nå dem.
VinylPlus betragtes som en rollemodel for de positive bidrag, PVC-industrien kan yde til den cirkulære økonomi gennem en fælles indsats. VinylPlus sigter mod bæredygtig brug af PVC gennem hele livscyklussen; det kræver handling med kvantificerbare mål og tidsfrister for at levere konkrete resultater.”
Sessioner som ‘Towards the future: Meeting the challenges of the era of peak global population’ og ‘Sustainability Policy Frameworks’ gav anledning til livlige debatter. Indretning af industrien efter cirkulære økonomiske principper, og hvordan industrien kan reagere på stadigt større miljømæssigt pres, var blandt de emner, der blevet taget op af hovedtaler Anders Wijkman, medformand for den globale tænketank Romklubben.
Nilgün Tas, chef og vicedirektør for The Industrial Resource Efficiency Division under FN’s organisation for industriel udvikling (UNIDO) foreslog nye samarbejdspolitiske partnerskaber og global deling af bedste praksis for imødekommelse af Verdensmålene.
Nilgün Tas sagde: “Hele FN’s system, herunder UNIDO, opfordrer alle industriens sektorer til at se Verdensmålene som det nye forretningsmiljø, og til aktivt at udnytte de tilbudte muligheder for at imødekomme væsentlige behov for mennesker og for økosystemet, herunder gennem øget materiale- og energieffektivitet. Vi står parat til at hjælpe virksomheder med denne indsats og roser initiativer som VinylPlus for deres lederskab inden for genbrug og håndtering af udfordringer i sektoren, især ved at samarbejde med partnere hele værdikæden igennem.”
Ved præsentationen af resultaterne fra 2017 fremhævede direktøren for VinylPlus, Brigitte Dero, vigtige fremskridt inden for VinylPlus, herunder genanvendelse af 639.648 tons PVC sidste år – næsten 80% af målet for 2020. Alt i alt er der blevet genbrugt, 4,2 millioner tons PVC siden 2000.
Brigitte Dero bemærkede, at “med indførelsen af EU’s plaststrategi har genanvendelse efterhånden fået en fremtrædende plads og vil have stor indflydelse på hele værdikæden for plast.”
Endnu en vigtig præstation i 2017 var implementeringen af VinylPlus®-produktmærket for vinduesprofiler, et system for bæredygtig mærkning af PVC-produkter, som er udviklet i samarbejde med BRE Global (Building Research Establishment) og The Natural Step (TNS). Det blev lanceret i marts 2018 med støtte fra EPPA (European PVC Window Profile and Related Building Products Association). Produktmærket fokuserer på anvendelsesområder for PVC inden for byggesektoren. Det er udviklet som en del af VinylPlus’ frivillige forpligtelse og har til formål at hjælpe beslutningstagere, forbrugere og indkøbere med at identificere PVC-produkter og -løsninger, der bidrager bedre til bæredygtig udvikling.
“Vores frivillige forpligtelse gør mere end blot at bidrage til den cirkulære økonomi,” fortsatte Brigitte Dero. “Den tackler også mange andre temaer inden for bæredygtig udvikling, herunder energiforbrug og anvendelse af tilsætningsstoffer. Disse er alle blevet integreret i vores VinylPlus®-produktmærke.
Som en forenet industri har vi gjort reelle fremskridt gennem VinylPlus’ frivillige forpligtelse. VinylPlus fortsætter med at investere i, fremme og transformere genanvendelse af PVC i overensstemmelse med Europas strategi for cirkulær økonomi.”
VinylPlus er den europæiske PVC-industris frivillige forpligtelse. Programmet skaber langsigtede rammer omkring PVC-industriens bæredygtige udvikling ved at tackle en række kritiske udfordringer i EU-28, Norge og Schweiz.