Den europæiske PVC-industri viser vejen – svar til grønne organisationer i Altinget
06/09/2019Hospitalspersonale indsamler PVC-iltmasker til genanvendelse
02/10/2019For plastfolk behøver K-messen vist ingen introduktion. De gigantiske messehaller i Düsseldorf er stedet hvor alle med en interesse for plast mødes hvert tredje år for at blive opdateret på den seneste udvikling indenfor polymerernes vide verden.
Rigtig mange danske udstillere og besøgende plejer at besøge K-messen, som i år finder sted i perioden 16.- 23. oktober. Derfor afholder PVC Informationsrådet i samarbejde med Plastindustrien og EPS-Branchen den 21. oktober en uformel reception om eftermiddagen, hvor bl.a. saltkringler, tyske forfriskninger og netværk er på dagsordenen.
Arrangementet finder sted mandag den 21. oktober i tidsrummet 15.00-18.00 i Room 13 (CCD South). Andre nationaliteter er også velkomne, men sproget bliver på dansk. Traktementet er saltkringler og tyske forfriskninger.
PVC Informationsrådets direktør Ole Grøndahl Hansen glæder sig til K-messen, og særligt ser han frem at blive opdateret på de nyeste tendenser og teknologier indenfor genanvendelse:
– I PVC Informationsrådet er vi i øjeblikket meget optaget af at finde løsninger inden for genanvendelse af PVC-baseret medicinsk udstyr. Jeg ser for mig, at hvert hospital måske godt kunne have en granulator stående, og så oprette et grønt job til en person, der kunne stå for at fremstille recyklat af det medicinske udstyr. Så vi vil helt sikker se på granulatorer. Hvad vi også vil opsøge er, om der skulle være nogle nye teknologier, der kan skille forskellige typer af plastaffald fra hinanden, så det kan genanvendes. Her vil robotteknologiske løsninger nok være oplagte. Vi får se, vi er spændte.
Alle danske udstillere, gæster og samarbejdspartnere er meget velkomne til at lægge vejen forbi – uanset om de er medlem af PVC Informationsrådet, Plastindustrien eller ej.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til de praktiske forberedelser sætter vi stor pris på en forhåndstilmelding.