Dette debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet, har været bragt i Furesø Avis d. 13. april 2020.

I “Den Grønne Klumme” den 10. april skriver Miljøforeningen Furesø Agenda 21 en række lettere misvisende informationer om plastmaterialet PVC, som jeg i det følgende gerne vil korrekse. Blandt andet hedder det om PVC, at det er et materiale, der normalt ikke kan genbruges. Idet jeg går ud fra, at skribenten mener genanvendes og ikke genbruges, så er det under alle omstændigheder ukorrekt. Når man genbruger et produkt, så bruger man produktet igen, måske ændres funktionen af produktet eller også genbruges det til det samme, som det oprindelig var tiltænkt. Genanvender man produktet, så knuses produktet, og der opstår en ny råvare, som man kan benytte til at fremstille forskellige nye produkter.

Når det gælder PVC, så taler vi faktisk om det plastmateriale, der egner allerbedst til genanvendelse, og PVC bliver da også genanvendt i større og større omfang. PVC er kemisk opbygget på en sådan måde, at det kan genanvendes mindst ti gange uden at det er nødvendigt at tilsætte ny råvare. Intet andet plastmateriale har så gode genanvendelsesegenskaber som PVC. Og hvis vi dertil ligger, at for eksempel et PVC-rør kan holde i mindst 100 år, så har vi altså at gøre med et materiale, der opfylder alle tænkelige krav, man kan stille til et materiale i det bæredygtige samfund. Både i Danmark og EU indsamles der PVC til genanvendelse. PVC er det mest anvendte plastmateriale i byggeriet, og det er da også primært rør, tagrender, tagplader, vinduer og døre som genanvendes. I EU genanvendes over 740.000 tons PVC årligt. Både EU-Kommissionen og FN fremhæver netop PVC-industrien som en rollemodel for andre industrier, når det gælder bæredygtig udvikling.

Det er ikke rigtigt

Og dette fører mig videre til næste lidt misvisende påstand i artiklen. Det hævdes nemlig, at de blødgørere der anvendes til at lave den bløde PVC er “rigtig miljøskadelige”, som det formuleres. Nej, det er ikke rigtigt, der benyttes ikke længere miljøskadelige blødgørere i PVC-produkterne. De er udskiftet med sikre alternativer. Måske kan man være uheldig og få fat i et blødt PVC-produkt, som er blødgjort med uønskede ftalater, men så er det et skrammelprodukt fra Kina købt on-line, og ikke samfundsnyttige bløde PVC-produkter som vinylgulve, haveslanger, fendere, kabler eller tagbelægninger.

Det nævnes også i artiklen, at hårde PVC-produkter kan indeholde tungmetaller. Hertil er at sige, at det siden 2002 har været forbudt at tilsætte tungmetaller som stabilisator i PVC. Inden for dette område har industrien også udviklet sikre alternativer. En anden ting er, at man på grund af materialets lange holdbarhed mange år frem i tiden vil kunne finde PVC-byggeaffald, der indeholder bly. Men dette forhold forhindrer ikke, at man kan genanvende også denne type PVC-affald. EU-Kommissionen offentliggjorde for nylig en rapport, hvor det blev konkluderet at der ikke er nogen risiko for hverken mennesker eller miljø, når man genanvender det tungmetalholdige PVC.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at PVC-industrien gennem de seneste 20 år har gennemgået en markant positiv udvikling, når det gælder bæredygtighed. De alvorlige miljøproblemer, der hidtil har været knyttet til PVC er løst i EU. Den moderne PVC er ikke sammenlignelig med den tidligere miljøskadelige PVC. Desværre må vi konstatere, at det har internettet ikke opdaget. Laver du en ukritisk søgning på PVC, vil du mange år frem i tiden finde informationer, der fortæller, hvor problematisk PVC er. Blandt de mest udbredte misforståelser er opfattelsen af, at PVC ikke egner sig til genanvendelse. Forhåbentligvis har denne artikel bidraget til en forståelse af, at det ikke er tilfældet. PVC egner sig i den grad til genanvendelse.