Dette debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet, og Tobias Johnsen, konsulent, VinylPlus, har været bragt i Wastetech d. 1. oktober 2020.

De høje idealer om det såkaldte ’giftfri’ miljø må vige for et kompromis, hvis de høje klimaambitioner skal blive til virkelighed.

I sin første ‘State of the union’ til Europa-Parlamentet proklamerede formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at EU’s medlemslande skal have skåret deres samlede udledning af drivhusgasser ned med mindst 55 procent inden 2030.

I Danmark står klimaminister Dan Jørgensen bag en tilsvarende ambitiøs klimaaftale, som siger, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med hele 70 procent i 2030.

Paradoksalt nok, så er der lovgivningsarbejde i gang i EU-systemet, der meget nemt kan sætte en kæp i hjulet for at disse høje ambitioner kan realiseres. Pudsigt nok er det Danmark, der er primus motor.

Spørgsmålet er om man skal stoppe genanvendelsen af affald, der indeholder miljøfremmede stoffer, for at man kan opnå, det man kalder for et ’giftfrit miljø’. Konkret drejer det sig om en af de mest anvendte plasttyper, nemlig PVC.

Genanvendelsen af PVC giver klimagevinster  

I øjeblikket genanvendes omkring 800.000 tons PVC i EU, og stopper man denne aktivitet, går man glip af klimagevinster.

For hvert kilo PVC, der genanvendes spares klimaet for to kilo CO2. Eller sagt på en anden måde så betyder genanvendelse af det blyholdige PVC en CO2-reduktion, der svarer til, at man fjerner omkring 350.000 fossilbiler fra de europæiske veje hvert år.

Årsagen til at man ikke ønsker fortsat genanvendelse af PVC-affaldet hænger sammen med, at meget af affaldet indeholder små mængder bly, der førhen blev anvendt som tilsætningsstof.

Selvom der ikke længere anvendes bly, vil der på grund af PVC-produkternes lange levetid mange år frem i tiden dannes blyholdigt PVC-affald. Vi taler om op mod 200 millioner tons!

Skoen presser når det kommer til blyindholdet

Det er Danmark der presser på for at genanvendelsen skal stoppe. Vi har nemlig haft en blybekendtgørelse siden 2002, der siger, at blyholdigt PVC ikke må genanvendes på dansk grund.

Affaldet er dog ikke så farligt, at det ikke må sendes til udlandet, og genanvendes der, hvilket sker i dag.

Bly anses da heller ikke for at være så farlig, at de mange blytage på kirker og andre fredede bygninger tages ned.

Ifølge Miljøstyrelsen er det nemlig her langt den største blyforurening sker – en forurening, der slet ikke kan sammenlignes med den minimale blyeksponering fra genanvendte PVC-produkter.

Danmarks negative holdning til PVC-genanvendelse har nu vundet gehør blandt EU-parlamentarikerne, der i februar nedstemte et kommissionsforslag, der fortsat ville tillade genanvendelsen i særlige produkter, hvor der hverken er risiko for mennesker eller miljø.

Kommissionen er nu ved at udarbejde et nyt forslag, som Parlamentet så skal tage stilling til.

I det store billede betyder klimagevinsterne ved PVC-genanvendelse selvfølgelig ikke alverden. Men alle kilder til at reducere klimabelastningen er som bekendt vigtige.

Nedarvede additiver er ikke forbeholdt PVC

I et større perspektiv er PVC-sagen dog af væsentlig betydning. PVC-plast er nemlig langtfra det eneste materiale, der kan indeholde såkaldte nedarvede additiver.

Hvis man ikke må genanvende disse materialer på en sikker måde, så skal der gang i forbrændingsovnene med CO2-udslip til følge, eller bygges mange nye lossepladser i Europa.

Så selvom det selvfølgelig havde været ideelt, hvis vi ikke havde anvendt miljøfremmede stoffer i den europæiske industri, så mener vi, der må findes et kompromis.