Vores opfordring til at komme i gang med genanvendelsen af det plastbaserede engangsudstyr på hospitalerne har medført mange reaktioner på LinkedIn. Det er vi meget glade for, da vi forhåbentlig kan få startet en ærlig diskussion om, hvordan vi bedst indretter sundhedsvæsenet til den cirkulære fremtid. 

Reaktionerne siger samstemmigt, at PVC er skadeligt for patienter og miljø og følgeligt skal udfases og ikke genanvendes. Der henvises til, at hospitaler i en række europæiske lande er lykkedes med at udfase PVC. 

Argumenterne der fremføres i tråden var gyldige for 10-15 år siden. Imidlertid finder vi der er sket så meget på PVC-området i Europa, at man bør genoverveje om det overhovedet er en fornuftig miljømæssig beslutning at fastholde holdningen om udfasning. Eller om denne holdning måske i virkeligheden gør mere skade end gavn. Herunder finder I fem argumenter for, hvorfor PVC skal genanvendes og ikke udfases.

PVC er ikke sundhedsfarligt

I tråden fremføres det, at PVC har en høj risikoprofil når det gælder sundhed. Det er ikke rigtigt. Selve PVC-polymeren er ufarlig. Det er et inert og stabilt molekyle, som ikke giver anledning til nogen sundhedsproblemer. PVC i sig selv er således ikke klassificeret som farlig ved håndtering, og der er ingen krav om faremærkning. Det er tilsætningsstofferne, der potentielt kan være skadelige. Industrien har nu udviklet sikre alternativer til de farlige ftalater. Det er nu op til indkøberne at sørge for, at der indkøbes ftalatfri PVC-produkter.

Desuden er en kritikløs substitution af PVC til andre plasttyper, ikke umiddelbart  anbefalelsesværdig. Miljøstyrelsen skriver i en rapport fra 2018: “Der findes en række alternative materialer til blød PVC, og der er en række produkter, som markedsføres som PVC-fri eller halogen-fri … Der er ikke foretaget en indgående vurdering af, hvorvidt alternative materialer kan indeholde problematiske additiver” (s. 12).

Ftalatfri PVC åbner for genanvendelse, siger Miljøstyrelsen

I en rapport fra Miljøstyrelsen offentliggjort i sidste måned fremgår det, at “i takt med at det europæiske marked har flyttet sig væk fra de problematiske ftalater, åbnes muligheden for at sortere og indsamle den bløde PVC med henblik på genanvendelse.”

PVC er den mest velegnede plast til cirkulær økonomi

I tråden fremføres det gentagne gange, at en forudsætning for genanvendelse på hospitalerne er at PVC udfases. Her ignoreres de nye krav man nødvendigvis må stille til materialer, hvis de skal indgå i den cirkulære økonomi. 

PVC har to kæmpefordele når det gælder genanvendelse: PVC er den mest genanvendelige plast, og kan recirkuleres mange gange uden der skal tilføres ny råvare. Grundet materialets unikke egenskaber, opfylder det designkravene til mono-materialer til medicinsk udstyr. Ved en konference i 2019 viste plastekspert fra Teknologisk Institut, at PVC netop giver de meste genanvendelige medico-produkter. De såkaldte PVC-fri produkter er oftest fremstillet i flere forskellige plasttyper, hvilket umuliggør genanvendelse.

EU viser vejen, når det gælder bæredygtig udvikling

Som det fremgår af tråden, så er kilderne til kritikken mod PVC i dag ofte amerikanske. Herved overses den markante udvikling som PVC-plasten har gennemgået i Europa. Regulering (REACH og MDR) og innovation har medført at ftalaterne nu er så strengt reguleret, at de nærmest er umulige at bruge i medicinsk udstyr. 

Udfordringen for EU bliver at sprede de høje europæiske PVC-miljøstandarder til resten af verden. PVC Informationsrådet har sammen med den europæiske PVC-industris bæredygtighedsorsanisation VinylPlus netop indgået et partnerskab med Miljøstyrelsen om dette.

Bestræbelser på at blive PVC-fri er ikke det samme som at blive det

I tråden fremgår det, at hospitaler i en række europæiske lande er lykkedes med at udfase PVC. Det er notorisk forkert. PVC er fx det eneste materiale, som opfylder de strenge krav der stilles til blodposer. Fejlagtigt er et udviklingsprojekt om PVC-fri blodposer blevet udlagt som en succes. Det lykkedes et konsortium at udvikle en PVC-fri blodpose, men blodets holdbarhed var begrænset i forhold til PVC-blodposen. At man er istand til at opbevare blod i op til 49 dage, som det er tilfældet med PVC-blodposen, er altafgørende, både når vi taler om opbevaring af sjældne blodtyper og i forbindelse med katastrofeberedskab. 

I øvrigt stiller vi spørgsmålstegn ved om et hospital kan fungere uden PVC-baserede slanger, beholdere mv. På de danske hospitaler vi har besøgt fornyligt var der i hvert fald ikke noget der tydede på, at PVC er på vej ud.

Som fremgår det af ovenstående er det da heller ikke bestræbelsesværdigt at blive PVC-fri, hvis man ønsker at gennemføre den cirkulære økonomi, når det gælder medicinsk udstyr.

I PVC Informationsrådet og i PVCMed Alliance, som vi leder her fra Danmark, står vi til rådighed med informationer fra de lande, hvor det er lykkedes at høste klimagevinster ved at genanvende det medicinsk udstyr.