Dette debatindlæg har været bragt på Sundhedsmonitor d. 29. juni 2021.

Der hersker en række forældede myter om genanvendelse af sygehusudstyr fremstillet af PVC, skriver Ole Grøndahl Hansen og Tobias Johnsen fra PVC Informationsrådet og PVCMed Alliance.

Forleden skrev vi et debatindlæg til Sundhedsmonitor, hvor vi opfordrede sygehusene til at genanvende det plastbaserede medicinske udstyr. Da PVC er den mest anvendte plast i sygehusvæsenet foreslog vi, at sygehusene starter med at kigge på mulighederne for at indsamle og genanvende denne plasttype.

Flere lande i verden genanvender allerede det PVC-baserede udstyr, så hvorfor sender vi det til forbrænding, når vi lige så godt kan hente klimagevinster ved genanvendelse?

Da vores debatindlæg blev offentliggjort, lagde vi det ud på vores Linkedin-profil og taggede en række relevante bæredygtighedsansvarlige fra regionerne.

Reaktionerne på vores indlæg var overvældende. De lyder samstemmende, at PVC er skadeligt for patienter og miljø, og at materialet derfor skal udfases. Ikke genanvendes. Der henvises til, at hospitaler i en række europæiske lande er lykkedes med at udfase PVC.

Det er selvfølgelig dejligt at få en reaktion på det, man offentliggør i medierne, men vi finder det problematisk, at argumenterne mod vores synspunkter synes at bygge på forhold, der var gyldige for ti år siden.

Der er sket så meget på PVC-området i Europa, at regionerne seriøst bør genoverveje, om det overhovedet er en fornuftig miljømæssig beslutning at fastholde holdningen om udfasning. Eller om denne holdning måske i virkeligheden gør mere skade end gavn.

Herunder fremfører vi fem argumenter for at regionerne tager fejl, når de foretrækker at udfase PVC frem for at genanvende.

PVC-polymeren er ufarlig

At PVC har en høj risikoprofil, når det gælder sundhed, er et af argumenterne for at udfase PVC i sundhedssektoren. Det er ikke rigtigt.

Selve PVC-polymeren er ufarlig. Det er et inert og stabilt molekyle, som ikke giver anledning til nogen sundhedsproblemer. PVC i sig selv er således ikke klassificeret som farligt ved håndtering, og der er ingen krav om faremærkning. Det er tilsætningsstofferne, der potentielt kan være skadelige. Industrien har nu udviklet sikre alternativer til de farlige ftalater. Det er nu op til indkøberne at sørge for, at der indkøbes ftalatfri PVC-produkter.

Desuden er en ukritisk substitution af PVC til andre plasttyper ikke umiddelbart anbefalelsesværdig. Miljøstyrelsen skriver i en rapport fra 2018:

»Der findes en række alternative materialer til blød PVC, og der er en række produkter, som markedsføres som PVC-fri eller halogen-fri … Der er ikke foretaget en indgående vurdering af, hvorvidt alternative materialer kan indeholde problematiske additiver.«

Ftalatfri PVC åbner for genanvendelse ifølge Miljøstyrelsen

I en rapport fra Miljøstyrelsen offentliggjort i maj 2021 fremgår det, at »i takt med at det europæiske marked har flyttet sig væk fra de problematiske ftalater, åbnes muligheden for at sortere og indsamle den bløde PVC med henblik på genanvendelse«.

I reaktionerne på vores forslag fremføres det gentagne gange, at en forudsætning for plast-genanvendelse på hospitalerne er, at PVC udfases. Her mener vi, at man ignorerer de nye krav, man nødvendigvis må stille til materialer, hvis de skal indgå i den cirkulære økonomi.

PVC har to kæmpe fordele, når det gælder genanvendelse:

PVC er den mest genanvendelige plast og kan recirkuleres mange gange, uden der skal tilføres ny råvare. Grundet materialets unikke egenskaber, opfylder det designkravene til mono-materialer til medicinsk udstyr. Ved en konference i 2019 viste en plastekspert fra Teknologisk Institut, at PVC netop giver de meste genanvendelige medico-produkter. De såkaldte PVC-fri produkter er derimod ofte fremstillet af flere forskellige plasttyper, hvilket umuliggør genanvendelse.

EU viser vejen, når det gælder bæredygtig udvikling

Kilderne til den kritik mod PVC, som vi oftest ser fremført, er amerikanske. Herved overses den markante udvikling, som PVC-plasten har gennemgået i Europa. Regulering (REACH og EU’s forordning for medicinsk udstyr) og innovation har medført, at ftalaterne nu er så strengt reguleret, at de nærmest er umulige at bruge i medicinsk udstyr.

Udfordringen for EU bliver at sprede de høje europæiske PVC-miljøstandarder til resten af verden. PVC Informationsrådet har sammen med den europæiske PVC-industris bæredygtighedsorganisation VinylPlus netop indgået et partnerskab med Miljøstyrelsen om dette.

Bestræbelser på at blive PVC-fri er ikke det samme som at blive det

Man hører ofte den påstand, at hospitaler i en række europæiske lande er lykkedes med at udfase PVC. Det er notorisk forkert. PVC er f.eks. det eneste materiale, som opfylder de strenge krav, der eksempelvis stilles til blodposer.

Fejlagtigt er et udviklingsprojekt om PVC-fri blodposer blevet udlagt som en succes. Det lykkedes et konsortium at udvikle en PVC-fri blodpose, men blodets holdbarhed i den nye pose var begrænset i forhold til PVC-blodposen. At man er i stand til at opbevare blod i op til 49 dage, som det er tilfældet med PVC-blodposen, er altafgørende, både når vi taler om opbevaring af sjældne blodtyper og i forbindelse med katastrofeberedskab.

I øvrigt stiller vi spørgsmålstegn ved, om et hospital kan fungere uden PVC-baserede slanger, beholdere mv. På de danske hospitaler, vi har besøgt for nylig, var der i hvert fald ikke noget der tydede på, at PVC er på vej ud.

Som det fremgår af ovenstående, er det da heller ikke bestræbelsesværdigt at blive PVC-fri, hvis man ønsker at gennemføre den cirkulære økonomi på hospitalerne.

PVC er meget svært at erstatte, og det er årsagen til, at materialet forsat er det mest foretrukne til fremstilling af medicinsk udstyr. Hvis regionerne fortsat vil bruge sin energi på tidsrøvende og kostbare substitutionsbestræbelser, så vil der gå mange år, før vi får gang i genanvendelsen af det medicinske udstyr.