Student søges til spændende kommunikationsarbejde om kontroversielt plastmateriale
10/08/2022VinylPlus storsponsor for Planetary Plastic Pavilion
09/11/2022På trods af udviklingen væk fra farlige ftalater udtrykker særligt NGO'er fortsat bekymring om PVC-blødgørere som sådan. Ny folder giver svar på ofte stillede spørgsmål om de nye ftalatfri blødgørere.
Blød PVC eller vinyl er et af de mest anvendte plastmaterialer i verden. Blød PVC fremstilles ved, at man tilsætter blødgørere, hvilket giver materialet en blødhed og fleksibilitet, som giver mulighed for at fremstille et utal af de produkter, som vi omgiver os med i hverdagen: Medicinsk udstyr, tagbelægninger, vinylgulve, interiør i biler, kabler, telte, presenninger, sportsudstyr, reklamebannere og meget, meget mere.
I mange år var den foretrukne blødgører ftalaten DEHP, som i dag anses som uønsket grundet stoffets negative sundhedsmæssige egenskaber. Følgeligt har EU indført restriktioner for brugen af DEHP og andre uønskede ftalater, og den europæiske kemiske industri har investeret mere end 6 milliarder euro i at udvikle sikre ftalatfri alternativer. På trods af udviklingen væk fra ftalater udtrykker særligt NGO’er fortsat bekymringer om PVC-blødgørere som sådan. Med udgangspunkt i den mest kritiske applikation for blød PVC, nemlig medicinsk udstyr, giver vi udførlige, veldokumenterede svar på ofte stillede spørgsmål om ftalatfri blødgørere.