Blød PVC spiller en afgørende rolle, indenfor både industri og transport. Hårdføre transportbånd, langtidsholdbare presenninger og sikre levnedsmiddelslanger er blot nogle af de mange anvendelser.
PVC i industrien gør produktion sikker og effektiv
Takket være materialets smidighed og tilpasningsdygtighed
kan PVC-transportbånd stort set tilpasses alle
tænkelige produktionsapparater og brancher. Medico,
landbrug og fødevareproduktion er blot eksempler på
brancher, der anvender transportbånd af PVC som en
del af deres produktionsapparat. I de nævnte brancher
er hygiejne og driftsikkerhed afgørende, da vi som
forbrugere direkte konsumerer nogle af de fremstillede
produkter.
PVC-transportbånd kommer i en lang række forskellige
farver, hårdhedsgrader og overfladestrukturer, hvilket
gør det nemt og effektivt at optimere produktionen.
PVC’ens kemikalieresistens og modstandsdygtighed
overfor UVC-stråling, der blandt andet anvendes til at
rengøre transportbåndene med, gør PVC til et hyppigt
anvendt materiale til transportbånd.
Uden mad og drikke...
Levnedsmiddelslanger i PVC sørger for at mad og
drikke bliver transporteret sikkert, effektivt og hygiejnisk
rundt omkring i fremstillingsvirksomhederne til
de beholdere, som kommer ud i butikkerne og i sidste
ende til forbrugerne.
Takket være PVC’ens styrke er levnedsmiddelslanger
af PVC en driftsikker løsning, der opfylder alle krav, der
stilles til fødevareproduktion. I Danmark og på EU-niveau
er PVC stærkt lovgivningsmæssigt reguleret og er
for eksempel fri for uønskede ftalater.
Ny bog om blød PVC – læs eller bestil den her
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
Transport – når godset skal beskyttes
PVC-lastbilpresenninger beskytter varer mod vind, regn og sollys. Takket være PVC’ens fleksibilitet kan presenningerne tilpasses stort set alle lastbiltyper og kan tilsættes termiske egenskaber, så de transporterede varer holdes kolde, tørre og ubeskadigede.
PVC’ens mange designmuligheder betyder også, at transportpresenninger kan tilføres grafiske elementer, så de fungerer som kørende reklamebannere for de varer, der transporteres.
PVC i biler
I køretøjer anvendes PVC til mange forskellige formål,
der inkluderer alt fra undervognsbelægninger, fugemasser
og gulvmoduler over interiør som instrumentbræt,
dørpaneler og adskillelser af siddepladser til
eksteriør som beskyttelsesstrimler og forseglingsprofiler
til vinduerne. PVC-kabler sikrer at du kan få strøm
på din elbil.
PVC er med til at forlænge bilens levetid, da PVC-komponenterne
både beskytter mod vejrliget og medfører et
mindre slid på de indre bildele. I kraft af PVC’ens brandhæmmende
egenskaber og blødhed øger PVC også
trafiksikkerheden, der yderligere styrkes ved at mange
airbags er forseglet med et lag brandhæmmende PVC.
Sikkerhed til søs
Sikkerhed til søs er altafgørende, når man bevæger sig ud på havets blå. Det handler om at passe på sig selv, sit fartøj og andre søgående, hvilket kræver langtidsholdbart og pålideligt udstyr, som man kan stole på, hvis der opstår en potentiel farlig situation.
Uanset om vi taler mindre, private både, ekstravagante yachter, søværnets store fartøjer, havgående fiskertrawlere eller enorme containerskibe, er PVC er det logiske valg, når det kommer til fendere og bøjer.
Bøjer tjener en række forskellige formål, der alle fungerer
som markører ude på vandet. Havbøjer anvendes til
at afgrænse områder, som for eksempel, når fiskerbåde
fanger fisk, eller skibe udfører arbejdsopgaver til
havs. Derudover anvendes bøjer til at markere søveje,
afgrænse forskellige sikkerhedsområder eller til at angive,
hvor det er sikkert at tage sig en dukkert. Havbøjer
kommer i alle størrelser: fra mindre to-kilos bøjer til
kæmpe, tunge bøjer, der vejer op til flere tusind kilo.
PVC sikrer også din personlige sikkerhed, da mange redningsveste er produceret af vandtæt PVC, så sikkerhed til søs hænger i høj grad sammen med PVC.
Fendere er skibenes svar på kofangere og beskytter fartøjer i at støde ind kajkanten og hinanden. Før i tiden var fendere fremstillet af snoede reb eller kork, men moderne fendere fremstilles ofte af PVC, der fyldes med luft eller skum. PVC er vandtæt og stærkt og tåler de mange bump, som fendere løbende bliver udsat for.