Præcisering: Danske byggeprodukter af hård PVC indeholder ikke bly
20/02/2020Svært dilemma i miljøpolitikken
03/03/2020Forummet finder sted i Firenze 6. til 7. maj 2020 og samler vigtigste aktører indenfor PVC og bæredygtighed.
2020-udgaven af VinylPlus Sustainability Forum med temaet #CIRCULARVINYL vil fokusere på de vigtigste udfordringer inden for bæredygtighed, som PVC-industrien står overfor i de kommende år. Både europæiske og globale sammenhænge vil blive belyst. Arrangementet vil samle repræsentanter fra EU-institutionerne, FN, ngo’er, politikere, universiteter og hele PVC-industriens værdikæde.
Det to-dages arrangement vil markere vinylindustriens to årtier som førende aktør inden for bæredygtig udvikling og innovation. Det er en ‘must-attend’ begivenhed for de VinylPlus-partnere og deres interessenter, der ønsker at dele visioner og viden om de fremtidige udfordringer, muligheder og politikker, der omhandler PVC-industrien.
2020-forummet vil undersøge, hvordan man kan gøre PVC-industriens fremskridt inden for bæredygtighed til forretningsmuligheder for hele PVC-industrien mod 2030 og videre frem. PVC’ens rolle i bæredygtig konstruktion af morgendagens bymiljø med ‘grønne’ certificerede produkter vil også blive belyst.
Brigitte Dero, administrerende direktør, VinylPlus, siger: ”PVC-branchen er på vej til at nå VinylPlus’ ambitiøse mål inden udgangen af dette år, der markerer kulminationen af vores 10-årige frivillige program for bæredygtig udvikling. Men det hårde arbejde fortsætter. Det dynamiske europæiske politiske landskab – der dækker European Green Deal, cirkulær økonomi, bæredygtig udvikling, klimaændringer, tab af biodiversitet og meget mere – gør vores indsats endnu mere relevant.”
Programmet indeholder paneldiskussioner og interaktive sessioner samt taler fra fremtrædende repræsentanter for Europa-Kommissionen og -Parlamentet, FN, nationale myndigheder, ngo’er og universiteter samt eksperter fra industrien.
Brigitte Dero tilføjer: “Igen i år tilbyder vores populære begivenhed en unik netværksmulighed for deltagerne til at samarbejde, dele indsigt og bidrage til at definere vores mål for det næste årti og videre frem. #CIRCULARVINYL er hjertet i alt hvad vi gør.”