Polyvinylklorid, også kendt som PVC eller vinyl, er en termoplast der kan smeltes og omformes flere gange. Grundet sit høje klorindhold på 57% har PVC særligt stærke polymerkæder, der betyder at plasttypen kan genanvendes mekanisk igen og igen. Studier viser, at hård PVC kan genanvendes 8 til 10 gange og blød PVC 6 til 11 gange uden at miste tekniske egenskaber og uden tilførsel af nye additiver. Udover traditionel mekanisk genanvendelse kan teknologier som selektiv opløsning og pyrolyse bruges til genanvendelse af PVC.
I Danmark indsamles hård PVC gennem WUPPI-ordningen, der er en del af VinylPlus®, mens der også findes flere danske indsamlingsordninger for blød PVC. Siden 2000 er der blevet genanvendt 8,8 millioner ton i Europa. Det svarer til en CO2-besparelse på 17,6 millioner ton. Når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man desuden 90% af energien.
PVC i front i Danmark og resten af Europa
De mange års investeringer har betydet, at PVC'en er i front når det gælder genanvendelse af byggeplast i bl.a. Danmark og Tyskland. I Europa er genanvendelsesgraden 35%, hvilket er over gennemsnittet for plast generelt. Men genanvendelsen skal øges i de kommende år. VinylPlus har nemlig forpligtet sig på at genanvende mindst 900.000 tons/år i nye produkter i 2025 som del af EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance. I 2030 skal mindst 1.000.000 tons/år genanvendes, hvilket fremgår af VinylPlus' 2030-plan.
Hård og blød PVC kan genanvendes mekanisk igen og igen
PVC er grundet sin kemiske sammensætning en af de plasttyper, der egner sig allerbedst til mekanisk genanvendelse. Studier viser, at hård PVC kan genanvendes 8 til 10 gange og blød PVC 6 til 11 gange uden væsentligt kvalitetstab og uden at der skal tilføres ny råvare. Se dokumentation:
Genanvendt PVC finder vej i mange forskellige nye produkter
Genanvendt PVC erstatter jomfruelig PVC. De ca. 750.000 ton PVC der genanvendes hvert år i Europa svarer til produktionen på tre store PVC-råvarefabrikker. Genanvendt PVC bruges bl.a. til nye vinduesprofiler, trafiksikkerhedsudstyr, rør, vinylgulve, tagbelægninger, geomembraner og udstyr til landbrug og gartneri.
WUPPI: Udvidet producentansvar for hård PVC siden 1997
I Danmark skal genanvendeligt PVC-affald ifølge affaldsbekendtgørelsen indsamles og genanvendes. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sørget for, at hård PVC som rør, vinduer, døre, trapezplader, tagrender og kabelbakker kan blive indsamlet og genanvendt. WUPPI er en forkortelse for de fem stiftende aktionærvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. WUPPI har derudover en række associerede medlemmer: INEOS Inovyn, REHAU, Pipelife, RIAS, Solar, VEKA og Wexøe.
WUPPI: Udvidet producentansvar for hård PVC siden 1997
I Danmark skal genanvendeligt PVC-affald ifølge affaldsbekendtgørelsen indsamles og genanvendes. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sørget for, at hård PVC som rør, vinduer, døre, trapezplader, tagrender og kabelbakker kan blive indsamlet og genanvendt. WUPPI er en forkortelse for de fem stiftende aktionærvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. WUPPI har derudover en række associerede medlemmer: INEOS Inovyn, REHAU, Pipelife, RIAS, Solar, VEKA og Wexøe.
"WUPPI-aftalen sikrer en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse"
Kilde: Miljøstyrelsen, Genanvendelse af hård PVC i Danmark, Miljøprojekt nr. 1717, 2015, s. 10
Blød PVC kan også genanvendes – og bliver det i stigende omfang
Blød PVC kan ligesom hård PVC genanvendes mekanisk. I dag genanvendes bl.a. kabler, tagbelægninger, vinylgulve, presenninger, medicinsk udstyr, folier og slanger i EU som del af VinylPlus-programmet. REACH og anden EU-regulering sørger for, at genanvendt PVC med historiske tilsætningsstoffer såsom klassificerede ftalater kun finder vej til nye produkter der er sikre for mennesker og miljø, fx geomembraner i tunneler.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal ikke-genanvendeligt PVC deponeres. I dag karakteriserer kommunerne typisk blød PVC som ikke-genanvendeligt affald, og det bliver derfor anvist til deponi. Rambøll har undersøgt mulighederne for udsortering og genanvendelse af blød PVC i Danmark.
EU og PVC-industrien samarbejder om at udvikle løsninger, der kan fjerne historiske tilsætningsstoffer inden genanvendelse. Læs mere.
Vinylgulve
Der findes indsamlingsordninger for vinylgulve, der gør det muligt at genanvende gamle gulve og installationsspild, fx Tarketts ReStart-program. Her indsamles og udsorteres gulvene, hvorefter de behandles og renses for lim og spartelmasse. Materialet kan derefter genanvendes som råvare til nye gulve af høj kvalitet.
Fendere
Dan Fender, ejet af PVC-Informationsrådets medlemsvirksomhed Dan Hill Plast, har i 2025 lanceret en indsamlingsordning for brugte fendere i blød PVC. Danske bådejere kan aflevere deres gamle fendere hos udvalgte forhandlere af marineudstyr og få rabat på køb af nye fendere.
De indsamlede fendere transporteres til Dan Hill Plasts fabrik i Hornsyld, hvor de genanvendes i nye produkter.
Kabler
PVC-kabler er nemme at genanvende mekanisk og har en høj genanvendelsesrate i Europa.
Der er to hovedstrømme for genanvendelse af PVC-kabler:
PVC-kabler, der indgår i affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) eller udrangerede køretøjer (ELV), genanvendes som led i de generelle krav om genvinding i EU-direktiverne. Selvom der ikke er en direkte forpligtelse til at genanvende kabler, bliver de ofte inkluderet.
PVC-kabler, der ikke er omfattet af WEEE og ELV, såsom strømkabler og datakabler, genanvendes via VinylPlus. Siden 2000 er næsten 1,7 millioner ton PVC fra kabler blevet genanvendt, hvilket svarer til en CO₂-besparelse på ca. 3,4 millioner ton.
Tagfolie
PVC-Informationsrådets medlemsvirksomhed Renolit er drivende kraft i RoofCollect, som organiserer indsamling og genanvendelse af PVC-tagfolie i Europa.
Et eksempel er fra Finland, hvor 11.000 kvadratmeter gammel PVC-tagfolie fra Tampere Exhibition and Sports Centre blev nedtaget og transporteret til genanvendelse i Tyskland. Sammenlignet med forbrænding var projektets økonomiske besparelse 33%, mens CO2-besparelsen var 97%. Se mere i videoen forneden.
Medicinsk udstyr
PVC er den mest anvendte polymer til medicinsk plastbaseret engangsudstyr. Pilotprojekter i Belgien og andre lande viser, at PVC-baseret udstyr kan indsamles og genanvendes til langtidsholdbare produkter, såsom vægbeklædning til hospitaler.
Håndholdte scannere sikrer korrekt sortering, så det kun er PVC blødgjort med sikre DEHP-fri blødgørere, der bliver anvendt til nye produkter. Se mere i videoen forneden.
Teknologier til genanvendelse af PVC
En vigtig del af VinylPlus-programmet er at undersøge og understøtte teknologier, der kan udnytte ressourcerne i PVC'en bedst muligt. Mange muligheder er i spil som supplement til den traditionelle mekaniske genanvendelse, hvor affaldet knuses og smeltes om: Forskellige opløsningsteknologier (fysisk genanvendelse) og kemisk genanvendelse, hvor kloren og kulstoffet i PVC-plasten udnyttes. I alt er mere end 30 teknologier blevet undersøgt siden 2000.
Det er vigtigt at understrege, at mekanisk genanvendelse kræver mindre energi end fysisk og kemisk genanvendelse. Derfor er mekanisk genanvendelse foretrukket af EU-Kommissionen.
Fysisk genanvendelse
Fysisk genanvendelse af PVC gennem selektiv opløsning og ekstraktion er en avanceret teknologi, der muliggør genbrug af komplekse PVC-affaldsstrømme. Processen anvender opløsningsmidler eller superkritisk CO₂-teknologi til selektivt at opløse PVC, hvilket gør det muligt at adskille materialet fra andre plasttyper, fyldstoffer og historiske tilsætningsstoffer – samtidig med at polymerens integritet bevares.
PVC-industrien i Europa har i længere tid arbejdet på at forfine teknologien. Nu er der opnået et markant gennembrud på pilotanlæg udviklet af PVC-Informationsrådets medlem INEOS Inovyn, hvor det er muligt at ekstrahere bly og cadmium fra gammelt hårdt PVC-affald, såsom rør og profiler. Det genanvendte PVC opfylder REACH-kravene og kan således anvendes i nye produkter uden at være omfattet af de nuværende restriktioner for bly og cadmium. Teknologien kan også bruges på blød PVC med historiske tilsætningsstoffer som DEHP og andre uønskede ftalater.
Kemisk genanvendelse
Kemisk genanvendelse er nyttig, når mekanisk eller fysisk genanvendelse ikke er mulig. PVC’ens sammensætning gør det særligt velegnet til flere kemiske processer, hvor materialets grundstoffer kan udvindes og genanvendes i nye produkter.
Udnytter hele PVC-molekylet
Kemisk genanvendelse gør det muligt at udnytte både PVC’ens klorindhold (57%) og det kulstofbaserede indhold. Kloren kan genvindes som saltsyre, natriumklorid eller calciumklorid og anvendes i nye kemiske processer. Den kulstofbaserede del – ethylen – kan gennem pyrolyse eller forgasning omdannes til olie eller syntesegas, som indgår i produktionen af ny plast. På den måde udnyttes hele molekylet og bidrager til en mere cirkulær anvendelse af PVC.
De anvendte processer opfylder definitionen af genanvendelse i EU’s affaldsdirektiv og den internationale standard ISO 472. Det vil sige, at materialerne genanvendes til nye produkter eller råmaterialer – og ikke blot bruges til energigenvinding.
Pyrolyse
Pyrolyse foregår ved, at plastaffald ved høje temperaturer (450-550°C) omdannes til pyrolyseolie og gas, der kan bruges som råmateriale i ny plastproduktion.
Pilotforsøg initieret af VinylPlus har vist, at pyrolyse af blandet plast med op til 10% PVC-indhold kan producere olie, der er egnet som råmateriale til ny plast, mens saltsyre (HCl) fra processen effektivt kan opfanges og genanvendes.
Forgasning
Forgasning er en avanceret termisk proces, der omdanner PVC til syngas eller syntesegas, en blanding af brint, kulilte og methan, som kan bruges til produktion af kemikalier eller brændstof. Forgasning er særligt egnet til behandling af blandet plastaffald, hvor mekanisk eller fysisk genanvendelse ikke er mulig.
Dehydroklorering
Dehydroklorering er en kemisk proces, hvor PVC’ens klorindhold frigives som saltsyre (HCl) eller natriumklorid (NaCl). Kloren opsamles og kan anvendes i ny PVC-produktion eller andre kemiske processer. Den kulstofbaserede del af PVC’en anvendes typisk til energiudnyttelse i moderne affaldsforbrændingsanlæg.
To eksempler på teknologier, der anvender eller bygger på dehydroklorering, er:
VinylPlus® RecoChlor
VinylPlus® RecoChlor er en proces, hvor PVC’s klorindhold udvindes under forbrænding og opsamles enten som NaCl eller HCl. Disse kan bruges industrielt til fremstilling af kemikalier som saltsyre og natriumcarbonat.
HaloSep
HaloSep, som er udviklet i Danmark og fungerer i fuldskala på Vestforbrænding, behandler røggasrensningsrester og flyveaske fra forbrændingsanlæg og udvinder klor i form af calciumklorid (CaCl₂), der blandt andet kan anvendes til vejsalt. Teknologien reducerer mængden af farligt affald, der skal deponeres, og gør det muligt at genanvende værdifulde metaller som zink.
Historiske tilsætningsstoffer håndteres sikkert
Genanvendelse af PVC og andre plasttyper og materialer står overfor en udfordring, når det gælder de såkaldte nedarvede additiver eller historiske tilsætningsstoffer. Det er stoffer, som tidligere blev brugt, men som nu er forbudt eller reguleret. Da langt det meste PVC bruges til langtidsholdbare produkter kan tilsætningsstoffer som blev anvendt for 30-50 år siden — såsom bly, cadmium og klassificerede ftalater — nu fremkomme i PVC-affaldet. Det skønnes fx at der i løbet af de næste årtier vil fremkomme 200 millioner tons PVC i affaldsstrømmen, der kan indeholde bly.
EU-forordninger for PVC-affald, der indeholder bly og cadmium sørger for, at ressourcerne i affaldet kan blive nyttiggjort på sikker vis. På samme vis er der regulering på plads for blødt PVC-affald, som indeholder klassificerede ftalater.