Polyvinylklorid, også kendt som PVC eller vinyl, er en termoplast der kan smeltes og omformes flere gange. Grundet sit høje klorindhold på 57% har PVC nogle særligt stærke polymerkæder, der betyder at plasttypen kan genanvendes mekanisk igen og igen. Studier viser, at hård PVC kan genanvendes op til 10 gange uden at miste tekniske egenskaber og uden tilførsel af additiver. De foreløbige resultater af grundforskning initieret af PVC-industrien viser, at blød PVC kan genanvendes mindst 5 gange.
I Danmark indsamles hård PVC gennem WUPPI-ordningen, der er en del af VinylPlus®. Siden 2000 er der blevet genanvendt 8,8 millioner ton i Europa. Det svarer til en CO2-besparelse på 17,6 millioner ton. Når man bruger genanvendt PVC i stedet for nyt, sparer man desuden 90% af energien.
PVC i front i Danmark og Tyskland
De mange års investeringer har betydet, at PVC'en er i front når det gælder genanvendelse af byggeplast i bl.a. Danmark og Tyskland. Genanvendelsesgraden er 35%, hvilket er over gennemsnittet for plast generelt. Men genanvendelsen skal øges i de kommende år. VinylPlus har nemlig forpligtet sig på at genanvende mindst 900.000 tons/år i nye produkter i 2025 som del af EU-Kommissionens Circular Plastics Alliance. I 2030 skal mindst 1.000.000 tons/år genanvendes, hvilket fremgår af VinylPlus' 2030-plan.
PVC kan genanvendes mekanisk igen og igen
PVC er grundet sin kemiske sammensætning en af de plasttyper, der egner sig allerbedst til mekanisk genanvendelse. Studier viser, at hård PVC genanvendes 8 til 10 gange uden at miste sine tekniske egenskaber og uden at der skal tilføres ny råvare. For blød PVC viser foreløbige resultater, at plasttypen kan genanvendes mindst 5 gange. Se mere:
Genanvendt PVC finder vej i mange forskellige nye produkter
Genanvendt PVC erstatter jomfruelig PVC. De ca. 750.000 ton PVC der genanvendes hvert år i Europa svarer til produktionen på tre store PVC-råvarefabrikker. Genanvendt PVC bruges bl.a. til nye vinduesprofiler, trafiksikkerhedsudstyr, rør, vinylgulve, tagbelægninger, geomembraner og udstyr til landbrug og gartneri.
WUPPI er med til at sikre indsamling af hård PVC i Danmark
I Danmark skal hårdt PVC-affald ifølge affaldsbekendtgørelsen indsamles og genanvendes. Hård PVC bruges hovedsageligt til byggeprodukter som rør, vinduer, tagplader (trapezplader), døre, tagrender og kabelbakker. Siden 1997 har WUPPI-ordningen sørget for, at hård PVC kan blive indsamlet og genanvendt. WUPPI er en forkortelse for de fem stiftende aktionærvirksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. WUPPI har derudover otte associerede medlemmer: INEOS Inovyn, REHAU, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.
WUPPI er et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet
WUPPI er et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC. WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen. WUPPI samarbejder med Ragn-Sells Danmark, som sørger for at affaldet bliver til regenerat, der kan indgå i nye PVC-produkter.
"WUPPI-aftalen sikrer en høj grad af indsamling og en sortering med stor udnyttelsesgrad til genanvendelse"
Kilde: Miljøstyrelsen, Genanvendelse af hård PVC i Danmark, Miljøprojekt nr. 1717, 2015, s. 10
Blød PVC kan også genanvendes – og bliver det i stigende omfang
Blød PVC kan ligesom hård PVC genanvendes mekanisk. I dag genanvendes bl.a. kabler, tagbelægninger, vinylgulve, presenninger, medicinsk udstyr, folier og slanger i EU som del af VinylPlus-programmet. REACH og anden EU-regulering sørger for, at genanvendt PVC med historiske tilsætningsstoffer såsom klassificerede ftalater kun finder vej til nye produkter der er sikre for mennesker og miljø, fx geomembraner i tunneler.
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal ikke-genanvendeligt PVC deponeres. I dag karakteriserer kommunerne typisk blød PVC som ikke-genanvendeligt affald, og det bliver derfor anvist til deponi. Rambøll har undersøgt mulighederne for udsortering og genanvendelse af blød PVC i Danmark.
EU og PVC-industrien samarbejder om at udvikle løsninger, der kan fjerne historiske tilsætningsstoffer inden genanvendelse. Læs mere længere nede på siden.
Tagfolie
PVC-Informationsrådets medlemsvirksomhed Renolit er drivende kraft i RoofCollect, som organiserer indsamling og genanvendelse af PVC-tagfolie i Europa.
Et eksempel er fra Finland, hvor 11.000 kvadratmeter gammel PVC-tagfolie fra Tampere Exhibition and Sports Centre blev nedtaget og transporteret til genanvendelse i Tyskland. Sammenlignet med forbrænding var projektets økonomiske besparelse 33%, mens CO2-besparelsen var 97%. Se mere i videoen forneden.
Medicinsk udstyr
PVC er den mest anvendte polymer til medicinsk engangsudstyr. Pilotprojekter i Belgien og andre lande viser, at PVC-baseret udstyr kan indsamles og genanvendes til langtidsholdbare produkter, såsom vægbeklædning til hospitaler.
Håndholdte scannere sikrer korrekt sortering, så det kun er PVC blødgjort med sikre DEHP-fri blødgørere, der bliver anvendt til nye produkter. Se mere i videoen forneden.
Kabler
PVC-kabler er nemme at genanvende mekanisk og har en høj genanvendelsesrate i Europa.
Der er to hovedstrømme for genanvendelse af PVC-kabler:
PVC-kabler, der indgår i affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) eller udrangerede køretøjer (ELV), genanvendes som led i de generelle krav om genvinding i EU-direktiverne. Selvom der ikke er en direkte forpligtelse til at genanvende kabler, bliver de ofte inkluderet.
PVC-kabler, der ikke er omfattet af WEEE og ELV, såsom strømkabler og datakabler, genanvendes via VinylPlus. Siden 2000 er næsten 1,7 millioner ton PVC fra kabler blevet genanvendt, hvilket svarer til en CO₂-besparelse på ca. 3,4 millioner ton.
Historiske tilsætningsstoffer håndteres sikkert
Genanvendelse af PVC og andre plasttyper og materialer står overfor en udfordring, når det gælder de såkaldte nedarvede additiver eller historiske tilsætningsstoffer. Det er stoffer, som tidligere blev brugt, men som nu er forbudt eller reguleret. Da langt det meste PVC bruges til langtidsholdbare produkter kan tilsætningsstoffer som blev anvendt for 30-50 år siden — såsom bly, cadmium og klassificerede ftalater — nu fremkomme i PVC-affaldet. Det skønnes fx at der i løbet af de næste årtier vil fremkomme 200 millioner tons PVC i affaldsstrømmen, der kan indeholde bly.
EU-forordninger for PVC-affald, der indeholder bly og cadmium sørger for, at ressourcerne i affaldet kan blive nyttiggjort på sikker vis. På samme vis er der regulering på plads for blødt PVC-affald, som indeholder klassificerede ftalater.
Teknologier til fjernelse af historiske tilsætningsstoffer under udvikling
En vigtig del af VinylPlus-programmet er at undersøge og understøtte teknologier, der kan udnytte ressourcerne i PVC'en bedst muligt. Mange muligheder er i spil som supplement til den traditionelle mekaniske genanvendelse, hvor affaldet knuses og smeltes om: Forskellige opløsningsteknologier, kemisk genanvendelse, samt udnyttelse af den termiske energi og klor, der findes i PVC-affaldet, med fokus på at undgå uønskede restprodukter. I alt er mere end 30 teknologier blevet undersøgt siden 2000.
Det er vigtigt at understrege, at mekanisk genanvendelse, herunder opløsnings- og ekstraktionsbaserede teknologier, kræver mindre energi end kemisk genanvendelse. Derfor er mekanisk genanvendelse foretrukket af EU-Kommissionen, grønne organisationer og andre interessenter.
Her nogle eksempler:
Opløsning og ekstraktion
Store fremskridt er gjort inden for opløsnings- og ekstraktionsteknologier, som klassificeres som mekanisk genanvendelse, da polymerkæderne bevares intakte. Disse metoder fjerner effektivt historiske tilsætningsstoffer som bly, cadmium og klassificerede phthalater, hvilket sikrer overholdelse af REACH og andre reguleringer. Pilotprojekter viser lovende resultater, og fuldskalaanlæg forventes inden 2030.
Pyrolyse
På forsøgsbasis er det blevet dokumenteret, at plastaffald, der indeholder op til 10 % PVC, kan omdannes til pyrolyseolie. Denne olie kan anvendes som råstof til fremstilling af plast og andre materialer.
Uønskede stoffer udfaset i EU
En af hovedudfordringerne i den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus® omhandler nedarvede additiver. Allerede nu er der sket meget på dette område: I dag anvendes der f.eks. hverken bly eller cadmium i det PVC der produceres i Europa, og klassificerede ftalater er næsten 100% udfaset. Det vil betyde, at problemet med nedarvede additiver bliver langt mindre i fremtiden og på lang sigt elimineres.