Dette debatindlæg af Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet, og Tobias Johnsen, konsulent, VinylPlus, har været bragt i Frederiksborg Amtsavis d. 29. juni 2020.

Debatten om pseudoarbejdet er blusset op igen i kølvandet på coronakrisen. Det har blandt andet vist sig, at sundhedsvæsenet effektivt har kunnet omstille sig uden brug af lange konsulentrapporter og ørkesløse møder, hvor læger og sygeplejersker sidder og spilder den dyrebare tid, der ellers kunne have været brugt på at behandle patienter.

Vi har dog en velbegrundet tvivl om, at det ikke vil lykkes at få fjernet meget af det meningsløse tidsspilde, som Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen så fremragende har beskrevet i deres bog om pseudoarbejdet. Ja, nærmest imod bedre vidende er regeringen nemlig gået i gang med at genindføre et afgiftssystem, som skaber pseudoarbejde i sin reneste form. Man påtænker at gennemføre afgifterne på den bløde PVC-plast til trods for, at man ved, at afgifterne vil medføre en kaskade af pseudoarbejde.

Grundig analyse

Da PVC-afgifterne blev ophævet i 2017, skete det nemlig på baggrund af en grundig analyse af Skatteministeriet.

Man ønskede at rydde op i den jungle af mærkværdige erhvervsafgifter, hvor effekten ikke stod mål med indsatsen. Altså kort og godt en afskaffelse af pseudoarbejde, som regeringen nu vil skabe mere af.

Det bøvl, som virksomheder og embedsmænd blev skånet for, kan bedst eksemplificeres med vinylgulvet.

Afgifterne skulle håndteres hele vejen gennem gulvbranchens handelssystem – og skulle en vare retur, måtte processen gå baglæns.

Det siger sig selv, at fjernelsen af afgifterne frigjorde en masse tid hos virksomhederne, og embedsmændene slap også for at udføre pseudoarbejde.

Umulig opgave

Den faglige begrundelse for at genindføre afgifterne på blød PVC er en ny rapport fra Miljøstyrelsen. Konsulenterne, som skulle skrive rapporten, blev stillet en umulig opgave: Kom med argumenter for, at vi kan genindføre de afgifter, som den forrige regering afskaffede.

For at få konklusionen til at passe med præmissen må forfatterne gøre sig mange krumspring. F. eks. nævner rapporten, at vinylgulve er uerstattelige i langt de fleste anvendelser, bl. a. på hospitaler. Alligevel anbefaler forfatterne høje afgifter for at begrænse brugen af PVC. For at gøre sagen endnu mere absurd, så er er det offentlige den største kundegruppe for vinylgulve, hvilket selvsagt betyder, at staten vil skulle afgiftsbelægge produkter, den selv skal indkøbe.